Retten til muligheder...

[Miniature]

Jeg har skrevet herinde et par gange, men der dukker hele tiden spørgsmål op - men det kender I nok allesammen til

Situationen er følgende:
Jeg er væksthæmmet, med mange lidelser herunder - blandt andet hoftelidelser (som er opereret og har stænger indsat), hørenedsættelse (høreapparatsbruger), synsnedsættelse, scoliose (som er opereret, så har stænger fastgjort, så har udelukkende bevægelighed i lænden og overbelaster den derfor meget nemt og får store smerter deraf). Jeg har et meget stort (dokumenteret) skånebehov og min fysiske situation er stationær.
Derudover har jeg fået den psykiske diagnose Skizotypisk sindslidelse, har tendens til depressioner og er opstartet på OPUS - har førhen gået hos børne- ungdomspsykiater, været indlagt på BBH Ungdomspsykiatrisk Dagafsnit og er senere kommet i Distriktpsykiatrien, som så har henvist mig til OPUS.

Jeg har været i to arbejdsprøvninger, hvor anden gang var en "gentagelse" af første arbejdsprøvning og dette sagde sagsbehandleren også og bad mig om at gå det igennem igen, da det ville gavne min sag. Vi snakker her om præcis samme opgaver - altså indenfor kontorarbejde.
Jeg starter forløbet og har meget fravær og ved "slutsamtalen" ytrer jeg, at det arbejdsprøvningen har vist mig er, at kontorarbejde ikke er en mulighed for mig, da det er fysisk belastende for mig at sidde i længere tid ad gangen og svært at variere mellem stående/liggende/siddende stilling som ville være det eneste der den mindste smule kunne afhjælpe dette.
Den ledende og hendes praktikant hentyder til, at jeg pynter på historien og blot citerer min mor som en anden robot. I deres afsluttende papirer er noteret, at man mener, at jeg ville egne mig godt til et kontorjob, men det er blot vigtigt, at man motiverer mig, da jeg har sat mig en førtidspension for hovedet.
Jeg vil gerne skynde mig at understrege, at dette kun er delvist korrekt. Jeg har mundtligt af min sagsbehandler fået at vide, at fleksjob er udelukket og har, grundet et meget stort behov for at få ro på, valgt at følge min sagsbehandlers råd om at komme på førtidspension. Generelt ville et fleksjob være bedre, da det også ville give mig adgang til at søge handicapbil -
Jeg har ingen adgang til at komme ud uden ledsagelse overhovedet, da min gangdistance er 5-10 meter og jeg ikke kan anvende offentlig transport.
Jeg har desuden også været på daghøjskole, som heller ikke var en optimal løsning og måtte derfor afslutte dette. Det samme er gældende for tiende klasse.


Mit spørgsmål er så i den sammenhæng: Kan man blive "nægtet" både fleksjob og førtidspension? Eller har man krav på, at man får en alternativ mulighed?
Jeg mener personligt ikke, at det kan være retfærdigt, at man er fastlåst på kontanthjælp resten af ens liv? - men må dertil også indrømme, at der er mange ting jeg kan påpege som værende uretfærdige i vores system