Jeg er bliver kørt over ende af en sociallæge.

[lola44]

Jeg har lige været til forsamtale på reva i dag, med henblik på opstart i arbejdsprøvning, mødet tog 2 1/2 time og foregik med en pskykolog, socialrådgiver og en sociallæge.
Jeg er så fustreret, ked af det, rasende, bange og godt knotten lige nu, jeg tudede hele vejen hjem og det er lige så jeg ryster.
Socialrådgiveren og psykologen var flinke og rare, det var sociallægen såmænd også, men jeg blev lige kørt over ende og pillet helt ned.
Jeg er godtroende af natur, havde inden mødet fået det råd flere steder fra, at jeg skulle være åben, fortælle alt og bare være mig selv, jeg opdagede for sent, hvad sociallægen var ude på og er nu bange for at hen kommer til at spænde ben for min sag.

Jeg er så fustreret at jeg har svært ved at få det hele skrevet, men jeg er kommet til den konklution, at han ikke tror en dyt på at jeg er fysisk syg og at det hele er er noget jeg bilder mig ind, at jeg har psykiske sygdomme, som en psykriatervurdering hentydede til i 2006, men min sagsbehandler har selvfølgelig "glemt" at sende den nye vurdering fra 2009 med i papirene, som konkluderer at jeg ikke er psykisk syg og er helt normal.

Jeg fortalte ham ordret hvad der står i den vurdering, men jeg tror ikke han tager det op til overvejelse.

Han sagde i øvrigt, at jeg ville blive tilbudt motion i samarbejde med en fys, som en del af arbejdsprøvningen (det er såmænd fint), men han sagde jeg skulle dyrke alm motion og mente bestemt ikke jeg havde brug for skånehensyn, ahn mente at et par timer på en motionscykkel og styrketræning vil være godt for mig, han hørte ikke efter da jeg fortalte, at jeg havde fået forbud mod cykling og hård styrketræning af lægen, kiroprakter, fys, massør og spiciallæger, for det første pga nakken, men også pga svage knæ og at jeg nemt overbelaster mine lyskner.

Godkendt træning er: ikke belastende konditionstræning, svømning, men max 900-1000m af gangen, da det belaster nakken ved mere og små gå ture for ikke at overbelaste lysken.

Han mente at jeg bare var doven, inaktiv og at jeg bare skulle igang og tage mig sammen.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, der er lige pludselig lang tid til på fredag, hvor jeg har en tid hos min socialrådgiver hos lægen, je vil selvfølgelig finde ud af, hvornår han får skrevet rapport og bede om en kopi.

Jeg føler at min sag er blevet meget usikker og er bange for hans vurdering og udfald, jeg skulle aldrig ha taget til det møde uden min socialrådgiver som bisidder, nogen gode råd til hvad jeg kan gøre?