Tiden går.
Jeg er en kvinde på 48, har stort set hele mit voksenliv modtaget kontanthjælp/suplerende i kort tid. Er ikke i aktivering, ingen sygemelding, ingen medicinering(har jeg selv valgt Lykkepiller er ikke mig)Psykisk er jeg meget let at "knække", derfor fungerer jeg minimal tid i aktivering osv. Sidste år henviste sagsbehandler på jobcenter mig til psykoligsk udredning, det var hårdt, men hun konkludrede at jeg var "normal" , intelligent, kronisk forløb af PTSD, depressionssymtomer. Puha , hader dianoser , vil bare være normal. Hun mener at mine personlighedmæssige skader ikke gør mig i stand til at fungere i uddannelse eller arbejde. Siden (marts 09) har jeg kun været til samtale 1 gang , og der spurgte jeg om at søge pension. Hun sagde at jeg bare skulle sige at jeg ville søge , så ville det gå igang. Har ventet et par måneder , kontaktede hende igen den anden dag. Og nu skal der så en psykiater udredning, (den anden var psykolog). Er i vildrede og skræmt over at skal igennem endnu, en for mig grænseoverskridende udredning. Jeg føler mig "udleveret". Så er der nogen der kan give mig råd?
|