Nej, du hverken kan ellers skal lave kommunens arbejde :-). Men du kan jo heller ikke få din ressourceprofil i partshøring - og efterfølgende evt. kommentere den - før den er lavet, vel...
Men der er ting, kommunens folk ikke kan lave fyldestgørende af den simple grund, at de kun har begrænset kendskab til forholdene. Første punkt i RP er f.eks. "Faglige og praktiske kompetencer" - dem kan du selv beskrive lige så indgående, du har lyst.
Et andet punkt er "Sociale kompetencer". Her kan du med dine egne ord beskrive, hvem Heidi egentlig er. Dernæst er det en sagsbehandleropgave at "krydre" med relevante udtalelser fra fagpersoner som læge og psykolog.
Og så videre. I min egen RP valgte min sagsbehandler helt enkelt at lade mine egne ord indgå i den endelige version: "Susanne oplyser..." på punkter som "Præstationsforventninger" og "Arbejdsidentitet". Ligeledes var det jo kun mig selv - ikke en sagsbehandler - der kunne beskrive f.eks. mit sociale netværk og mine interesser.
Under "Helbred" indsatte hun så alle relevante udtalelser fra de læger m.v., jeg havde været omkring undervejs.
Et væsentlig "bilag" i sagen var den "funktionsbeskrivelse", jeg undervejs selv lavede. En ærlig beskrivelse af, hvor dårligt min hverdag efterhånden hang sammen.
Så jo, der er meget, du selv kan gøre det meste af ;-).
|