Jeg Klagede jo til borgmesteren over manglende aktindsigt og har i dag modtaget følgende mail, naturligvis med censur:
Citat:
Kære LUM
Borgmester xxx har videresendt din henvendelse om aktindsigt til mig med henblik på en besvarelse.
Jeg har i den anledning undersøgt sagen og må konstatere, at der er sket en misforståelse, som vi beklager.
Vi vil venligst opfordre dig til - igen at rette henvendelse på Jobcentret - og gerne til xxx (sagsbehandler)
Når man er part i en sag - har man en udvidet ret til aktindsigt - det betyder ganske enkelt, at du har ret til at se din egen sag.
Derfor vil vi bede dig om påny at kontakte Jobcentret eller Ydelseskontoret.
Her kan du spørge efter din sag og du kan på stedet gennemgå sagen og se hvilke oplysninger der ligger heri.
Med venlig hilsen
xxx
Leder af Borgmesterkontoret
Ledelsessekretariatet
|
Specielt dette afsnit: "Jeg har i den anledning undersøgt sagen og må konstatere, at der er sket en misforståelse, som vi beklager." Sammen holdt med at sagsbehandler, til trods for at hun burde være klar over at jeg ikke tager telefonen, har kimet mig ned, gør at jeg FRYDER! mig. Hun har snakket med manden, han fortæller at hun ikke rigtigt ville sige noget om hvad hun ville, andet end at høre hvad det var for noget.
Hvaaa er det bare mig, men hvad er der lige ikke at forstå? jeg vil have min aktindsigt, slut prut færdig.
Noget andet er så at jeg nu skal have nyt mobil nr, det gamle har hun fået fat på et eller andet sted fra (manden har ikke givet hende det, og det står i hans navn) det er år siden jeg har frabedt at de ringer, fordi jeg ikke kan kaprere det, jeg får angst. Sidder nu og har det af H til, ikke et anfald, men "huld" i maven hænderne ryster tør i munden og sveden står ud af mig, ikke værre end jeg kan kontrollere det, så jeg ikke sætter mig med et anfald.
Men at hun har forsøgt at ringe, hvilket hun altså har fået af vide direkte af min mand, ikke vil nytte, og det ligger i et brev i min sag, det beviser endnu en gang hvor lidt hun har sat sig ind i min sag, jeg er ved at få SPAT af det. En ting er at hun ikke går i detaljerne med hvad der ligger i min sag, altså hun er jo sikker presset som alle andre sagsbehandler, noget andet er F at hun ikke en gang har styr over de mest overordnede ting og ikke kan/vil huske de vigtige detaljer hun har fået af vide.
Jeg føler mig STÆRKT provokeret af at få besked på at møde op og se mine akter, for det ved sagsbehandler udmærket at jeg ikke kan, så skal lige have smidt en mail til leder dimsen, så det ligesom er slået fast med 7 tommer søm også på det plan (men også for at komme med et mindre bevis på at jeg har ret når jeg siger at sagsbehandler ikke har sat sig ind i min sag)
Jeg påtænker at skrive noget alla:
Citat:
Kære xxx
Tak for svar.
Det er sådan at jeg lider af angst og derfor ikke er i stand til at møde op på kommunekontoret, hvilket xxx udmærket er klar over, derfor føler jeg mig meget provokeret af at få besked på selv at møde op og se det jeg vil se.
Men sender en ny aktindsigts begæring til xxx, og går ud fra at den sag så er på plads.
Hilsen
LUM
|
Men vil gerne have et eller andet med omkring det at sagsbehandler ringer, altså ikke at hun ikke må (jo min mobil vil jeg F have i fred, for der ringer ind i mellem nogle jeg skal og gerne vil snakke med som har hemmeligt nr) for jeg tager den alligevel ikke, jeg er bare i tvivl om hvordan jeg skal formulere det uden at komme med en lang smøre som er irrelevant.
Hvad siger I?