Modløs og desperat - lykkes det nogensinde?!!

[Tino]

Hej!

Jeg er helt nede og bide i græsset! deperat. Har kæmpet mig igennem 2 arbejdsprøvninger, blevet godkendt til fleksjob og har bagefter søgt i stor stil efter et fleksjob.

Endelig, er jeg nu i en ulønnet arbejdspraktik, som gerne skulle ende med fleksjob. Jeg blev VILDT glad da det lykkes med aftale om arbejdspraktik. Jeg har været igang en uges tid og det er ikke gået godt. Slet ikke. Jeg har øgede smerter og svært ved at klare arbejdet og har slet ikke kræfter til andet end at gå på arbejde og ellers spise piller og sove. Vil bare SÅ GERNE igang med at arbejde, men må indrømme at denne praktik skubber mig hen mod at søge pension. Kan slet ikke holde til det.

Som en lille overraskelse har min jobkonsulent øget min arbejdstid 2 timer pr. uge i forhold til min bevilling af fleksjob. Jeg opdagede det desværre først efter mødet og har derfor (DESVÆRRE) skrevet under på den aftale om arbejdspraktik. Kan slet ikke se hvordan jeg skulle kunne øge timerne. Det er ikke et givtigt samarbejde jeg har med hende og orker derfor heller ikke involvere hende i disse tanker og oplevelser.

Nu har jeg kæmpet i 2 1/2 år efter en ulykke, har virkelig kæmpet og holdt modet oppe og været fast besluttet på at det SKAL lykkes at vende tilbage til LIVET, selvom det hele pludselig ser meget anderledes ud. Har hele tiden sagt at det jo kunne være meget værre og at det nok skal gå fint alt sammen. Men må indrømme at denne arbejdspraktik er ved at tage pusten helt fra mig. Jeg vil kæmpe, men er nu "nede at ligge" og begynder nu at tvivle på det hele. Og det er et kæmpe nederlag for mig.

Der er sikkert mange af Jer der har haft samme følelse af modløshed og desperation. Jeg vil meget gerne høre fra jer - og hvordan I gjorde for at komme videre.

Håber I har en go dag derude!
Tino