Sidder fast i system-suppen
Jeg har seriøst brug for gode råd... Jeg har ADHD, stress, angst og kronisk depression. For 5 år siden blev der skrevet epicrise på mig fra psykiatrien, fordi de ikke længere kan gøre noget for at forbedre mit psykiske helbred og dermed min arbejdsevne. Allerede dengang stod det klart, at jeg aldrig kommer til at magte et fuldtidsarbejde igen, og de anbefalede at jeg fik tilkendt et ressourceforløb med henblik på flexjob. Jeg vil MEGET gerne have flexjob, for jeg kan lide at arbejde, samtidig med at det ikke er godt for min psyke, når jeg går hjemme... Idag, 5 år senere, sidder jeg stadig fast på en kontanthjælp, og jeg har det mærkbart dårligere end da jeg var færdig i psykiatrien... Jeg har en del forløb i det kommunale under bæltet... Ingen af dem færdiggjort, da ingen af dem tager hensyn til alle mine diagnoser, så det endte hver gang med et sammenbrud... Hver gang har jeg kæmpet mig op igen, men jeg kan også mærke, at for hvert sammenbrud kommer jeg ikke 100 % tilbage. Der bliver kappet lidt af snoren hver gang.... Jeg er p.t. i praktik og indtil videre (7-9-13) går alt vel og jeg er glad for at være der... Men jeg synes hele tiden at det er som at slå i en dyne, når jeg skal kommunikere med kommunen... Jeg synes det er umuligt at finde ud af hvad jeg har af rettigheder, og hvad jeg kan forlange... Hver gang jeg læser op på noget, hænger den altid på at der er nogen der skal synes at det passer, det jeg siger.... at nogen skal tro på at det er rigtigt... Jeg læser ofte i pressen om, stakkels syge mennesker der er tvunget ud i flexjob, selvom de burde have pension og jeg står her, og vil enormt gerne have det godkendelse, så jeg kan arbejde det jeg orker istedet for at forsumpe herhjemme... Er der nogen der kender til reglerne? Jeg har læst om den midlertidige godkendelse, der løber i 5 år? Hvordan får man den? Alle, jeg indtil nu har spurgt i det kommunale regi, "må blive mig svar skyldig", for de regler er de "ikke lige inde i"....
Pyha sikke en smøre, og dette er mig, der begrænser mig!! Jeg kan bare mærke, at jeg er ved at nå min grænse for hvad jeg kan holde til...
|