Hævebar pensionsopsparelse
Jeg var sidste år godt på vej tilbage, jeg fik psykolog-hjælp gennem jobcenter, hvilket jeg havde (og har) hårdt brug for. Jeg fik gennem psykologen kontakt med et værested, hvor mennesker med ondt i sindet kunne komme og gå som de havde brug for. Jeg startede en form for praktik, i første omgang een dag om ugen, og jeg blev rigtig glad for at være der, og de blev også glade for at have mig, det kunne jeg mærke. Jeg havde fået bevilget 3 ekstra måneder hos psykologen, værestedet ville gerne have at jeg fik en ekstra dag om ugen, og det tog jeg som en cadeau til mig.
Så fik jeg brev fra kommunen, at de kunne se at jeg havde noget pensionsopsparing og jeg skulle finde ud af om den var hævebar, hvilket den selvfølgelig var. Der stod 378.000 kr. som jeg måtte hæve mod at betale 60% i skat uden fradrag, jeg fik 148.000 kr. udbetalt. Kommunen regnede ud at det skulle jeg leve af i 327 dage, og stoppede min kontanthjælp. Det er nu ikke så meget pengene det handler om, men at de i samme moment lukkede ned for psykologhjælpen og mit praktikophold, er sgu' ikke fair. Jeg ringede sågar til kommunen og spurgte om jeg ikke kunne give dem de 148.000 kr. og jeg kunne fortsætte med at få min kontanthjælp, og ikke mindst bibeholde psykologhjælpen og mit praktikophold, som var det absolut vigtigste for mig, men sådan foregår det desværre ikke, jeg har fundet ud af at man bare er et nummer i systemet, og de menneskelige værdier er smidt ud af vinduet.
|