Hvad kan jeg regne med?
Jeg er ny her på k10. Faldt over forummet i min desperate søgen efter hjælp/svar om mine muligheder som affektiv bipolar/maniodepressiv. Jeg håber I kan hjælpe mig med råd og vejledning, så her kommer den korte version af min historie.
jeg er 30 år og har de sidste 8 år haft tilbagevendende depressioner. Det har resulteret i at jeg ikke har haft noget arbejde længere end et år ad gangen. Jeg er uddannet socialrådgiver, men har også arbejdet i butik for at se om det bedre kunne gå. På det seneste har der været kortere mellem depressionerne og i forbindelse med en fødsel for 3 år siden fik jeg en optur. Det var først her for et lille års tid siden ved min anden fødsel og endnu en optur at det gik op for lægen hvad det kunne handle om. Jeg blev sendt til udredning og fik diagnosen maniodepressiv. Det var meget hårdt men forklarede også meget om hvorfor mit liv havde udviklet sig som det havde.
Nu er min barsel så snart slut og jeg tror desværre aldrig jeg kommer til at kunne arbejde normalt. Med mit cv bliver det også sværere og sværere at få et. Jeg er velmedicineret men har på trods af det haft to nedture de sidste seks måneder. Jeg ville helst arbejde på normale vilkår, men det kan jeg ikke da jeg må forvente omkring 2-3 nedture på et år.
Jeg frygter helt at falde igennem i systemet og miste al indtægt. Jeg er gift så vi skulle leve af min mands sparsomme løn. Det ville være nærmest umuligt med to børn og betyde økonomisk ruin med hvad heraf følger.
Tror I jeg har nogen mulighed for fleksjob eller pension. Det er vist desværre min eneste mulighed. Frygter meget at falde igennem i det system som jeg ikke har hørt meget godt om.
Kh. Den fortvivlede
|