Citat:
Oprindeligt indsendt af Kio
Hej Enteneller.
Undskyld, men jeg forstår ikke hvad du mener.
God Jul.
Mvh Kim
|
Ja det er jo lidt pinligt for en "gammel garvet" bruger som mig, he, he.
Jeg mener, at du i din klage/partshøring omkring stop af sdp., som de andre også nævner, skal henvise til forlængelsesreglerne i §27 stk. 1. Du har allerede fået det link til denne, men jeg sætter den lige ind her.:
Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,
4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
|
Jeg mener at Ricky pegede på, at du burde kunne forlænges iht. §27 stk. 1, 2 og 4, dette skal du lægge vægt på i din partshøring.
I det brev om varsling af stop af sygedagpenge fra kommunen, har din sagsbehandler da ikke skrevet om hvorfor de tiltænker at stoppe dine sdp. ? Jeg formoder at de samtidig har nævnt hvorfor du ikke kan forlænges iht. de forskellige punkter i §27 stk. 1. Måske er der noget i brevet fra kommunen du kan bruge i din klage/partshøring ?
Det en god idé at påpege hvorfor du er uenig i deres begrundelse(r) for stop af dine sygedagpenge, ligeledes er det en god idé at fortælle hvorfor du bør kunne forlænges iht. §27 stk. 1 nr. 1, 2 og/eller 4.
Efter din partshøring vil kommunen, som Curls også nævner, give dig endeligt svar på om dine sygedagpenge forlænges iht. §27 stk. 1 eller om de stadfæster stoppet heraf. Modtager du en afgørelse om at de fastholder sdp. stop har du 4 uger til at klage herover. Bliver kommunen ved med at fastholde stop, ryger din sag til BAN (Beskæftigelses ankenævnet).
Håber at jeg fik forklaret mig lidt bedre om, hvorfor du i din partshøring skal henvise til forlængelse iht. §27 stk. 1 og de specifikke forlængelses punkter du her kan forlænges under. Sygedagpenge loven er meget snæver og mener kommunen at man ikke kan "passes ind i" §27's forlængelses regler, jamen så tillader de sig ofte at varsle stop også selvom sygedagpenge perioden ikke er udløbet.
Held og lykke med partshøringen og god jul til dig ligeså.