Hej alle.
Efter min sag har stået i stampe siden jeg skrev sidst - at jeg langt om længe havde fået en diagnose på mine mystiske, smertefyldte og ofte misforståede symptomer - kronisk træthedsyndrom (lagt sammen med kronisk bækkenløsning, slidgigt i hele mit bækken, tinnitus, nedsat hørelse, migræne, periodevise depressioner, reynauld syndrom (hvide fingre), plus alt det løse
) - har jeg nu besluttet mig for at tage springet og søge førtidspension. Grunden: jeg KAN ikke kæmpe mere - har ikke flere kræfter til eller mere håb om at finde det meget ihærdigt og længe søgte fleksjob - jeg har brug for fred i mit liv og et fast ståsted - har trods alt også som 34-årig lige holdt 10 års jubilæum med systemet. Kommer aldrig fra kontanthjælp, hvis det ikke bliver med en pension. Gik totalt ned fysisk og psykisk efter 3 ugers arbejdsprøvning i august sidste år og kom først nogenlunde ovenpå i april! Orker ikke den tur igen.. Og nu har jeg fået min 6. jobkonsulent inden for et år (han er forøvrigt smadder sød og dygtig i modsætning til de fleste af de andre), men nu vil han sætte en masse igang - også i modsætning til de andre - jobkurser og andet sjovt og jeg kan slet ikke se hvor jeg skal få energien fra. Har i gennemsnit én dag om ugen, hvor jeg er nogenlunde menneskelig..
Så jeg har kontaktet min nye sagsbehandler og bedt om et møde og fortalt hende at det er med henblik på førtidspension - det bliver så på onsdag i næste uge.. Spændende..
Kommer så lige til at tænke på det økonomiske i det - jeg er blevet samboende for nyligt -jubiiiiiiiiii et kæmpe lys i mørket - og ved at jeg, hvis alt går vel altså, vil få den samboendes takst på 12.582 kroner. Men hvad betyder min kærestes indtægt for min ydelse? Han tjener ret godt, men jeg vil jo gerne have mine "egne" penge og kunne bidrage med noget - mine unger skal stadig have mad og tøj og lånene skal også betales.. Bliver hans indtægt regnet ind i min ydelse?? Vi er jo ikke gift..
Håber på et godt svar fra en af alle i geniale mennesker herinde :
Hyg jer