Jer med dårlig ryg, hvordan klarer i jer? (brokker mig)

[LUM]

Dette bliver nok mest brok *gg*

I lørdags var vi oppe ved min svigerfar (MEGET ekstraordinært og absolut ikke frivilligt var jeg med) Vi "unger" vælger at gå op på kirkegården, reelt er der ikke så langt, men ingen af os gider svigerfar så helt naturligt vælger vi at gå en omvej.

Det er sådan at jeg er hylermobil, og der ved dårlig knæ, lige så har jeg bækkenløsning, normalt er det ikke det store problem heller ikke at gå langt, men i lørdags, jeg havde ikke regnet med at vi skulle ud at gå, slet ikke langt, så det havde jeg slet ikke fodtøj med/på til, jeg tænkte ikke over det, netop fordi det ikke plejer at været et problem.
Det har sikkert noget at sige at jeg havde brugt 1½ time i en bil op til svigerfar, så jeg har ikke kunnet stå og gå som det passede efter.

Vi når så kirkegården, og mit knæ samt lænd begynder at "snakke" for alvor (der hvor jeg normalt ville sige stop) men sætte mig ned og sige at jeg ikke kan holde til at gå mere kan jeg ikke rigtigt, for vi har lidt travlt med at nå tilbage ´fordi vi skal hjem, da min gemal skulle videre på øvelse, og skulle køre med 3 andre som også først tog af sted der lørdag eftermiddag, så tiden skulle ligesom passe (og har 3 mindre børn med, så vi ville heller ikke kunne holde en pause og så sjoske i gennem, men det ville nu ikke have hjulpet mig meget) Så der var ikke så meget andet at gøre end kaste barnevognen i hænderne på gemalen (den havde jeg støttet mig til, for at skåne mit knæ, men min læn var blevet værre end knæet, og så var det bedre at undvære) og bide det i mig.

Så ud i 1½ times kørsel i bil, og mig RYG for H, endnu værre mit knæ, jeg klarede mig okay søndag og mandag, tirsdag gik det helt galt.

Tirsdag havde jeg en gris der skulle pakkes og hentes hjem, enlig var aftalen at gemalen skulle komme så snart han havde fri, men hvad gør idioten? Så ikke nok med at jeg står med grisen helt alene, stod jeg også lige med en omgang rengøring af slagerhuset alene (det var hjemme hos de gamle) endnu værre stod jeg ved et rådnet have bord der var ALT for lavt, slagteren brugte det høje bord (som enlig også er for lav til mig, men absolut bedre end have bordet) Vi snakker altså en gris på 95 kg, og både knæ og ryg var stadig dårlig (ere end det plejer) fra lørdag af, men igen stille mig op og... jeg kan ikke mere, den går ikke, min mor ville heller ikke kunne holde til det (foruden hun stod delvist med de 2 store unger, som noget af tiden var med fodermesteren ude at spæde gylle, konstant med den bette på 2, og madlavning til 8 mennesker, at bytte ville ikke hjælpe mig meget ud over at jeg så ikke vil få pakket grisen som jeg vil have den, eller få den skåret som jeg vil ha den) og få min far til det.... aldrig i livet om havn ville.

Så de sidste par dage har jeg næsten ikke kunnet gå, aflevere og hente unger er gået, men så har alt også været brugt, i dag er knæ´et heldigvis rimeligt, ulempen er at det er lidt en ond cirkel, for humper jeg på det dårlige knæ, "smadrer" jeg bæknet, mens hus jeg skåner bæknet og humper på det bedre knæ, "smadrer" jeg det dårlige knæ. Ind til, her til morgen har jeg humpet og skånet knæ, (hvilket selv sagt har gjort ryggen endnu dårligere) nu kan jeg så humpe på det andet knæ, men selv de sammenlagt små 2 km jeg (med ophold i langsomt tempo og alt det der) har faktisk været nok til at mit dårlige knæ igen snakker mere end hvad godt er.
Det værste er nok, at jeg end ikke kan "pølle" uden det gør hamrende nader i bækkenledet i lænden (ledet forand har jeg heldigvis ikke ondt i)

Lige nu er jeg bare SÅ hamrende træt af det (nok mest fordi det heldigvis er meget sjældent at jeg døjer med bække dele på en gang) hvis jeg gør det ene går det ud over det andet, og omvendt, det eneste jeg kan uden at have ondt er at ligge i min seng, hvor fedt er det lige???
Og hvor fedt er det lige at have en gemal som er hamrende ligeglad, han har ikke rørt så meget som en finger, på trods af at det er ret tydeligt at jeg ikke kan gå (jo senere på dagen jo værre fordi jeg bruger mig) end ikke lige sætte i opvaskeren og starte den har han gjort, samtidig var han tosset over at jeg ikke lavede aftensmad i går, på trods af at jeg havde sagt at maden ikke blev lavet, med mig ved roret, vi har oven i købet i fryseren, så det bare er at smide i micro´en eller ovnen og vupti mad, gøre det gad han ikke *grr*. Altså ok at han ikke kliner hytten, han har trods alt været på arbejde, men lige den værste oprydning, og opvasken, er s q da det mindste han kan gøre.... næææe nej, jeg var her til morgen tvunget til at stå og vaske op i hånden (for der var ikke flere rene talkærner til ungernes morgenmad) sætte i opvaskeren og ned på alle 4, for at fjerne det værste rod fra gulvet, så jeg i det mindste kan komme til vandhanen og ud på badeværelset, uden at jeg skal jokke hen over en masse (og løfte benene bare over et trappetrin er altså et problem) senere når ryggen står helt af (igen) hvilket betyder at jeg allerede nu kan mærke, at det at hente unger, bliver NOGET af en prøvelse, min ryg er faktisk dårlige på nuværende tidspunkt, end den var i går på samme tidspunkt, på trods af at jeg har lagt i sengen så meget som muligt både i går og i dag, jeg har aflastet ALT hvad jeg overhovedet kan, jo før mine skavanker er bare noget der minder om normalt, jo før kan jeg klare det der skal til, for at holde hus bare nogen lunde anstændigt at have børn boende i (og jeg er altså ikke penippen, jeg lever fint med rod og fnullermænd, til en hvis grænse, når børn også skal opholde sig her) og så er han bare prutte ligeglad, når det ikke rammer HAM, og når det gør, er han sur og vær.

Hvad hele hule pokker klarer i der konstant har ondt (det har jeg nu også konstant, men det er så lidt at jeg ikke tænker over det, det er ikke noget jeg behøver smertestillende ell for/mod, til hverdag altså) jer som har problemer med at komme rundt hver evig eneste dag, hvordan hulan klarer i jer?? lige nu forstår jeg ikke hvordan i kan, og så kæmpe med en kommune bekymre sig om fremtiden økonomis osv osv samtidig. ØV hvor har jeg ondt af jer lige nu.

Jeg må, nok med skam indrømme at selv om at jeg har det dårligt lige pt, kan jeg ikke lade være med at bryste mig lidt af at det i det mindste ikke er hele tiden døgnet rundt jeg har det sådan her, men samtidig nærer jeg dyb respekt for at i kan holde til det psykisk, bare de få dage på denne måde, har påvirket mig mere end jeg bryder mig om, på humøret.

Broook brook, ved det, men eiii altså