18-05-2013, 16:57
|
#3
|
Webmaster
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.808
Styrke: 67
|
Den er her
Citat:
Begrundelsen for afgørelsen
Ret til ledighedsydelse bortfalder, hvis du ikke er til rådighed for et fleksjob. Opstår der tvivl om din rådighed, skal kommunen afprøve din rådighed.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder det ikke godtgjort, at du ikke stod til rådighed for et fleksjob. Der var derfor ikke hjemmel til at standse udbetalingen af ledighedsydelse.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har afslået et konkret tilbud om fleksjob.
Efter et trafikuheld i 2006 fik du knust din venstre fod. Du har følgevirkninger i form af smerter ved belastning og hævelse af foden, når den hænger ned. Kommunen bevilgede dig fleksjob den 3. marts 2008. Du har søgt førtidspension, fordi du er uenig i kommunens vurdering af din arbejdsevne.
Vi har lagt vægt på, at du er blevet arbejdsprøvet i perioden fra den 11. juni 2007 til den 5. oktober 2007, herunder i et praktikforløb som kontormedarbejder i Renoflex-gruppen fra den 11. juli 2007 til den 28. september 2007.
Vi finder, at du efterfølgende har deltaget i den løbende opfølgning, afklaring af og drøftelser om søgning af relevante fleksjob.
Vi har lagt vægt på, at det fremgår af journalnotat af 29. maj 2008, at du har lagt dit CV på jobnet. Den 2. juni 2008 oplyser du, at du står til rådighed med dine begrænsninger, selvom du har søgt pension.
Vi finder, at det ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af din rådighed, at du har søgt om førtidspension efter visitationen til fleksjob.
Endvidere finder vi ikke, at det kan tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af din rådighed, at du er uenig i kommunens vurdering af din arbejdsevne.
Vi har lagt vægt på, at kommunen skal afprøve din rådighed, hvis der er tvivl herom.
I den forbindelse har vi lagt vægt på, at der ikke er hjemmel i loven til at lade en ansøgning om førtidspension eller et afslag på førtidspension få betydning for vurderingen af rådighed i forhold til fleksjob.
|
Kilde: http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...aspx?sw=141-11
|
|
|