|
Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
|
11-02-2007, 13:21 | #1 |
Ved at vænne sig til K10
Tilmeldingsdato: 02-11 2005
Indlæg: 14
Styrke: 19 |
Politisk klisterværk
VK-regeringen har sendt en ny liberalistisk varmluftsballon til vejrs, en ”kvalitetsreform”, der skal gøre det offentlige til en moderne servicevirksomhed med frit valg, klarhed og konkurrence, men uden flere penge til kommunerne. Århus er længst fremme med at omdanne kommunen til en virksomhed og er mønsterlaboratorium for VK-regeringens politik med bl.a. udliciteringer for mindst 3 – 400 mio. kroner over 3 år. Det offentlige skal jo ikke lave alt det familien, frivillige organisationer, hattedamer eller private firmaer er bedre til at lave og nogle gerne gør gratis. Det gør det jo også lettere, at få noget brugerbetaling ind ad bagvejen.
Fyr den fede Hele øvelsen går ud på at klistre den offentlige service ind i smileys. Det har nu også ramt børnehaver og plejehjem. Manglen på ekstra hænder, pædagoger og plejepersonale, skal i fremtiden udstilles med en ”kvalitetstavle” i indgangen til vuggestuer, børnehaver og plejehjem. I Århus kan den ansvarlige rådmand, Louise Gade, nu få gennemført sin idé med vægtafgift på de tykke og rygende pædagoger og en sur smiley til ”kvalitetstavlen” eller fyr den fede. Det er da noget frygteligt klisterværk og kan da kun hænge sammen i en VK-hjerne med en statsminister i spidsen, der i Folketinget 4.12 2001 udtalte: ”vi må aldrig ende der, hvor vi sætter omsorg på formel”. Nu skal omsorg altså alligevel sættes på formel. Omsorg reduceres til en vare, men hvordan vil man måle et godt bleskift? Disse klistermærke-målinger giver kun albuerum til dem, der i gamle dage gik under øgenavnet "klister", også kaldet fedterøvene. Som de bedrageriske vævere i ”Kejserens nye klæder” er de gode til at få ingenting til at ligne kvalitet og det man måler på vil de så prøve at leve op til. Kvalitetesreformen er jo ”usynligt for ethvert menneske, der ikke duer i sit embede, eller også er utilladelig dum” (frit citeret fra Kejseren nye klæder). Der spindes guld på det pure opspind om, at nedskæringerne i kommunerne gennem en kvalitetsreform fører til større velfærd for vores børn og vores ældre. Omsorg og pleje kan ikke sættes på formel og tilføres der ikke både økonomiske og menneskelige ressourcer, bliver VK-regeringens velfærdspolitik til endnu en af VK´s tøjlesløse specialudgaver af ”Kejserens nye klæder”. Vi ser en politisk nøgen VK-regering, der med ”Pia Kjærsgaards-klister” klæber sig til taburetterne, mens de offentlige ansatte med den højeste etik prøver at nå det hele og bliver syge af presset eller mobbes ud af ”klisterne”. Fed, rygende, ordblind udlænding på kontanthjælp VK og DF er fantastiske rollemodeller og leveringsdygtig i rigeligt med moppegødning. Med kanonpædagogik mobbes de fattige, udlændingene, de arbejdsløse, de syge og kontanthjælpsmodtagerne. Tænk hvis du var en fed, rygende, ordblind udlænding på kontanthjælp? Eller måske ansat hos Louise Gade? Vi er udsat for et indisk kastesystem, hvor vi med et klistermærke i panden sættes i gabestok og stilles til offentlig spot og spe foran de hujende liberalister, der opfatter mennesker som en tilbudsvare: dur, dur ikke, vil ikke, gider ikke. Gennem øget bureaukrati ødelægges de offentligt ansattes muligheder for at leverer en ordentlig vare og alligevel revses de for ikke at gøre det godt nok. To ud af tre offentligt ansatte oplever, at have mindre tid til borgerne end for to år siden. Mere end hver anden synes, at de leverer en dårligere service, og hver fjerde oplever dagligt at gå på kompromis med deres faglighed. Hver sjette har været sygemeldt på grund af stress det seneste år. På fem år er sygefraværet blandt socialrådgiverne i Århus kommunens beskæftigelsesafdeling vokset med 50 procent. (kilde FTF undersøgelse). Tage sit gode tøj Velfærd er reduceret til politisk klisterværk og klistermærke-pædagogik. I VK-regeringen har vi fået en række politikere med ridderkors i knaphullet og titel af vævejunkere med en statsminister iført kvalitetsreform. Det er magnifique, nydeligt, excellent går det fra mund til mund indtil barnet siger: ”han har ikke noget tøj på”. Måske kunne VK-regeringen bare tage sit gode tøj og gå af. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Politisk forslag hvordan? | Tzari | Politik og Samfund | 8 | 26-11-2012 20:53 |
Politisk dom mod min familie!!! | logikeren | Politik og Samfund | 15 | 21-10-2011 22:23 |
Politisk/social satire | Karo | Politik og Samfund | 0 | 16-11-2010 21:25 |
Politisk kommentar | mugge | Dit og Dat | 1 | 17-10-2008 23:58 |