|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
|
25-02-2008, 23:00 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Der kan dispenseres for krav om arbejdsprøvning.
TR-info > TR info 2008 > Januar / Februar
15.02.08 Der kan dispenseres for krav om arbejdsprøvning Loven kræver det, men der kan dispenseres, hvis arbejdsprøvning er åbenbart formålsløst, siger Ankestyrelsen i en principiel afgørelse. Gennem mere en ét år har en politiassistent med diagnosen PTSD ventet på en afgørelse fra bopælskommunen, der skulle tage stilling til, om han kunne tilkendes fleksjob. Kommunen havde allerede arbejdsprøvet den pågældende inden for politiet i anden jobfunktion. Resultatet af denne afprøvning var, at hans arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat og at han ikke ville kunne opnå nogen form for beskæftigelse på almindelige vilkår. Der var lægefaglig dokumentation for, at det pres et yderligere arbejdsprøvningsforsøg ville udgøre, risikerede at forværre hans tilstand, så han endte med helt at måtte forlade arbejdsmarkedet. Men kommunen ønskede en ny arbejdsprøvning uden for politiet for at være på den sikre side. Sagen er én i en lang række af sager, der behandles i FTF's socialrådgiverordning, hvor alvorligt psykisk syge medlemmer kræves arbejdsprøvet, ofte på en ny arbejdsplads eller på en revalideringsinstitution, inden kommunen vil tage stilling til fleksjob. I november 2007 kom Ankestyrelsen så med en afgørelse om arbejdsprøvning af en psykisk syg lærer. Den pågældende lærer led af manio-depressiv psykose. Hun havde tilbagevendende manier og depressioner. Hun kunne ikke klare et fuldtidsjob, havde i en periode været delvis sygemeldt og arbejdet 12-14 timer, men endte med at komme op på en ugentlig arbejdstid på 22 timer. Hun havde ansøgt om fleksjob, men fået afslag under henvisning til, at det ikke var dokumenteret, (via en arbejdsprøvning), at hendes arbejdsevne var varigt nedsat i ethvert erhverv. Kommunen kunne ikke udelukke, at hun ville kunne ansættes på ordinære vilkår inden for et andet arbejdsområde. Beskæftigelsesankenævnet, der behandlede lærerens klage, fandt det formålsløst at arbejdsprøve hende og ændrede derfor kommunens afgørelse. Kommunen ankede afgørelsen til Ankestyrelsen, der behandlede sagen for en præcisering af, hvornår det er åbenbart formålsløst at arbejdsprøve indenfor andet arbejdsområde. Ankestyrelsen tiltrådte Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Man lagde vægt på lærerens alder og kompetencer og arbejdsgiverens forklaring på, at det havde været forsøgt at afpasse arbejdsforholdene efter lærerens helbredsmæssige begrænsninger. Ligeledes lagde man vægt på, at det var lægeligt dokumenteret, at lærerens lidelse medførte, at yderligere arbejdsprøvning måtte anses for åbenbart formålsløs, idet hun ikke ville kunne fungere i et andet erhverv og der var risiko for, at udsættelsen for så stort pres ville kunne medføre en forværring af hendes helbredstilstand. Ankestyrelsens afgørelse er væsentlig, når kommunerne fremover skal vurdere, om arbejdsprøvning af en fleksjobansøger er åbenbart formålsløs. Denne principielle afgørelse gjorde, at kommunen overfor politiassistenten valgte ikke at kræve yderligere arbejdsprøvning, men bevilgede ham fleksjob. http://www.ftf.dk/for-medlemsorganis...ejdsproevning/ |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Hvad har jeg krav på? | fireman | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 27 | 25-02-2013 20:20 |
Flexjob/Får du den løn du har krav på? | viola | Spørgsmål ang fleksjob | 17 | 29-12-2009 01:34 |
Der kan dispenseres for krav om arbejdsprøvning | Stella | Skal kommuner ikke overholde loven? | 19 | 02-09-2009 13:29 |
fleksjob - krav om arbejdsprøvning - åbenbart formålsløst | Hejdien | Nyt fra Ankestyrelsen | 0 | 19-10-2007 12:01 |
Principafgørelse om: fleksjob - krav om arbejdsprøvning - åbenbart formålsløst | Hejdien | Nyt fra Ankestyrelsen | 0 | 27-09-2007 18:57 |