Brøkpension

[Tine]

Hej alle sammen.

Jeg har lige oprettet en bruger herinde og er derfor ny. Jeg har faktisk et spørgsmål, som gerne ville have svar på. Jeg er en brøkpensionist og fik tilkendt brøkpension i 2005. Mit helbred er meget dårligt. For ca. et år siden fik jeg en hjerneblødning og derfor har jeg nu fået det værre.

Jeg er flyttet til England for ca. et år siden og betaler skat, samt sunhedsbidrag ligesom alle andre danskere. Jeg har boet i Danmark i 22 år.

Men nu kommer mit spørgsmål så: Hvad kan jeg bruge sundhedsbidraget til i England udover sygehusbesøg og medicin?

Det har tæret meget på meget efter jeg fik min hjerneblødning og derfor har jeg meget svært ved, at arbejde derhjemme (rengøring, vaske tallerkener osv) Pga. mine tidligere problemer med min ryg og mine knæ har jeg også svært ved, at komme op og ned af trapper.

Jeg har en datter, som er atten år gammel og hjælper mig derhjemme engang imellem. Men det er begrænset hvad hun kan gøre, da hun studerer.

Min økonomiske situation er heller ikke for god, da jeg modtager brøkpension.

[phhmw]

Kære Tine.
Velkommen til. Fortsæt her på DIN tråd. Der dukker sikkert mange flere spørgsmål op.
Hav lidt tålmodighed, der skal nok komme andre ind som byder ind på svar.

Her findes lidt om brøkpension til din information: http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/...r/Default.aspx eller om bopæl i udlandet:
http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/...r/Default.aspx

Sundhedsbidraget spørger du til men her er jeg lidt forvirret over dit spørgsmål, men har søgt på www.google.dk og fundet: http://www.skm.dk/tal_statistik/skat...ning/4734.html og
http://www.danes.dk/debate.dsp?actio...pic=167&page=2 en side for udlandsdanskere.

Håber du kan bruge det til noget konstruktivt
Mange hilsner Peter

[A-Odense]

Hej Tine,

Mht. brøkpensionen vil jeg anbefale dig at læse disse indlæg i debatten:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=7511 og http://www.k10.dk/showthread.php?t=7476.

[Tine]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Kære Tine.
Velkommen til. Fortsæt her på DIN tråd. Der dukker sikkert mange flere spørgsmål op.
Hav lidt tålmodighed, der skal nok komme andre ind som byder ind på svar.

Her findes lidt om brøkpension til din information: http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/...r/Default.aspx eller om bopæl i udlandet:
http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/...r/Default.aspx

Sundhedsbidraget spørger du til men her er jeg lidt forvirret over dit spørgsmål, men har søgt på www.google.dk og fundet: http://www.skm.dk/tal_statistik/skat...ning/4734.html og
http://www.danes.dk/debate.dsp?actio...pic=167&page=2 en side for udlandsdanskere.

Håber du kan bruge det til noget konstruktivt
Mange hilsner Peter

Hej.

Tak for dit indlæg. Jeg har prøvet og kigge på de sider, som du har sendt til mig.
Jeg har tidligere prøvet og sende en klage til Sikringsstyrelsen i København, som så har videresendt klagen til Ankestyrelsen. Fra Ankestyrelsen fik jeg svar om, at jeg ikke kunne søge om nogen hjælp fra Danmark.

Den form, som jeg fik af Sikringsstyrelsen og som jeg skulle aflevere ved myndighederne i England gjorde sådan, at jeg fik de samme rettigheder for sygesikring, som engelske borgere. Men det som jeg ikke forstår er, at jeg jo betaler skat til Danmark og derfor burde jeg havde de samme rettigheder, som alle andre danskere selvom jeg bor i England.

Da jeg fik tilkendt brøkpension i Danmark fik jeg også et supplement oveni min pension. Men det får jeg ikke længere, da jeg er udvandret fra Danmark.

Mvh Tine

[curls]

Kære Tine

Kan godt forstå det ikke altid nemt at finde rundt i systemet.

Herhjemme i Danmark findes der noget som hedder serviceloven, som går ind og kan hjælpe folk, som har brug for praktisk hjælp i hjemmet eller en til at ledsage én pga. et handicap. Det er kommunen i Danmark, som kan hjælpe folk. Netop disse love er skrevet sådan, at de er kun til dem, som er bosat i Danmark, desværre. Der kan dog være undtagelser, som feks. hvis man har arbejde i Danmark.

Jeg ved ikke, hvad det lignende kan hedde i England, men hvis du selv ved, hvor man henvender sig til et sted som svarer til "kommune" i din hjemby, synes jeg næsten, du skal opsøge dem og fortælle dem, hvad du har brug for hjælp til.

Tænkte også på, at du måske kan ringe til DUKH, som kan rådgive dig gratis (det håber jeg også de vil gøre, selvom du bor i England):
http://www.dukh.dk/

Du må have en god weekend.

[Ragdoll]

Hej Tine,

På dette link kan du finde alle links til information og ansøgningskemaer på alt hvad du kan søge om hjælp til i England / UK.

http://www.dwp.gov.uk/publications/claim-forms/

Det du nok leder efter hedder "Attendance allowance" nederst er der link til yderligere information.



Hrefna

[Tine]

Til Hrefna:

Tak for dit indlæg. Det glæder mig, at få nogle oplysninger herinde.
Men det link, som du har fundet vedrørende 'attendance allowance'
tror jeg ikke passer til mig, da jeg er 53 år gammel og man ikke kan
søge om attandance allowance før man er 65 år.

Jeg har tidligere prøvet, at spørge om hvad jeg kan søge om i England,
men jeg får tit afvide, at jeg så skulle have arbejdet i England tidligere.
Derudover får jeg også afvide, at jeg skal søge fra Danmark, da jeg betaler
skat til DK.

Det ville glæde mig, hvis jeg kunne få lidt flere oplysninger omkring det her emne.

Tak igen!

[A-Odense]

Danske myndigheder lader først og fremmest den danske lovgivning råde i sager, hvor EU-regler rent faktisk tilbyder danske statsborgere bedre vilkår.

Det skriver Kirsten Ketscher, professor og centerleder for Center for Retlige Studier i Velfærd og EU fra Københavns Universitet, i en kronik i dagens Berlingske Tidende.

Hun forstår godt, at sagerne om manglende information om mulighed for familiesammenføring i Udlændingeservice vækker forargelse.

Tvivsom praksis og ren ignorering
Men rent faktisk holder også både Velfærdsministeriet og Sundhedsministeriet EU-rettighederne i kort snor:

»Der er andre områder med mere tvivlsom praksis og ren ignorering af danske borgeres unionsrettigheder for ikke at tale om mangel på vejledning og information«, skriver Kirsten Ketscher og ser tegn på, at danske myndigheder fortolker lovens bogstaver til fordel for dem, der ikke bevæger sig.

Hjemvendt dansker sat på starthjælp
Også Ankestyrelsen indtænker i ringe grad unionsbegrebet. Således blev en dansker, der vendte tilbage efter flere års arbejde i et andet EU-land, sat på starthjælp herhjemme med den begrundelse, at han ikke har haft arbejde i Danmark efter hjemkomsten.

Men rent faktisk har selv samme borger en række grænseoverskridende rettigheder, herunder retten til social sikring og retten til at medtage familien. Rettigheder, alle danskere i princippet har haft siden 1973. Men også en rettigheder, vi aldrig har fået, konkluderer Kirsten Ketcher.


ritzau

[A-Odense]

SKJULTE RETTIGHEDER.


De indvandrede retskilder i socialretten
Det har været et politisk dogme, at Danmark selv bestemmer over sine sociale forhold. Både for kommuner, ankeinstanser og ministerier kræves en ny retslig erkendelse, der består i, at dansk ret ikke alene kommer fra Folketinget, siger professor, dr.jur. Kirsten Ketscher.

Første levende billede af en indvandret retskilde
I 1998 traf Socialministeriet beslutning om at udvise en udlænding til sit hjemland med henvisning til den dagældende bistandslovs § 4 (nu aktivlovens § 3), fordi den pågældende ikke kunne forsørge sig selv. Udlændingen havde været gift med en dansk kvinde og havde et barn, der opholdt sig hos moderen, men som havde haft et meget betydeligt samvær med faderen. Udvisningen ville indebære store vanskeligheder for den pågældendes fremtidige muligheder for at have kontakt med sit barn. Sagen blev indbragt for ombudsmanden, der spurgte Socialministeriet, hvorledes menneskerettighedskonventionens (EMRK) art. 8 (ret til privatliv) var indgået i overvejelserne, idet dette ikke fremgik af afgørelsens begrundelse. Socialministeriet svarede bl.a.: »EMRK er indarbejdet i den danske lovgivning og myndighedernes praksis«, og at: »den danske lovgivning og myndighedernes praksis hviler på de principper, der er nedfældet i konventionen«.

Andet levende billede af en indvandret retskilde
En franskmand, der har fast bopæl i Danmark, fik udmålt sin folkepension med 32/40 af det fulde pensionsbeløb, hvilket svarede til hans opholdstid her i landet. Dette klagede han over til sin kommune, fordi han ønskede at få fuld pension. Kommunen henviste til pensionslovens regler om optjeningstid og genkendte ikke borgeren som rettighedshaver i forhold til den indvandrede retskilde, der hedder EU-forordning 1408/71, som har været i kraft her i landet siden 1. januar 1973. Denne borger har derfor rettigheder både i forhold til den danske og den franske sociallovgivning. Kommunen kunne derfor ikke vejlede ham i forhold til disse rettigheder. Potentielt kunne han have lidt et stort rettighedstab. Kun et tilfælde førte ham på sporet af den sociale sikringsstyrelse, der varetager sager vedrørende de såkaldte »vandrende arbejdstagere« inden for Den europæiske Union.

Den provinsielle og selvgode afgørelsesstil
I det første eksempel var det Socialministeriets opfattelse, at det ikke påhvilede danske sociale myndigheder at slå op i menneskerettighedeskonventionen og overveje spørgsmålet i lyset af konventionens ordlyd og menneskerettighedsdomstolens praksis. Det er alt rigeligt at slå op i de danske love, for de er jo altid til overflod i overensstemmelse med EMRK! Når det er værd at nævne denne sag hænger det sammen med, at forløbet er udtryk for en helt generel opfattelse hos de danske sociale myndigheder. Den afspejler dels en provinsialisme, unødvendigheden i at sætte sig ind i andre retskilder end de nationale, dels en selvgodhed vedrørende danske retsforhold, som altid værende mere end på omgangshøjde med, hvad der kræves i internationale og overnationale sammenhænge.

I det andet tilfælde havde kommunen ikke kendskab til en retskilde, der har altafgørende betydning for EU-borgeres sociale rettigheder. På trods af, at Danmark har været med i EU i en lang årrække, er det retslige fokus stadigvæk præget af en snæver national fortståelsesramme, der tager sit udgangspunkt i, hvad der kommer fra Folketinget.

De indvandrede retskilder, dvs. dem, der ikke har sin herkomst i vort eget Folketing, inddrages ikke i den daglige administration og fortolkning. Der er en stor uvidenhed om disse retskilder, og vil jeg påstå en ikke ubetydelig modvilje og irritation mod at sætte sig ind i dem på grund af deres fremmedartede karakter; de ser anderledes ud, sprogbrugen er anderledes og den autoritative fortolkning finder sted uden for Danmark i Strasbourg eller Luxembourg.

Der er grund til at antage, at kendskabet og anvendelsen af disse retskilder er særdeles begrænset på det kommunale niveau. Dette er særdeles problematisk for borgernes retssikkerhed, idet det er de kommunale myndigheder, der som første instans træffer de fleste retsafgørelser i forhold til borgeren. Det er derfor nødvendigt, at kendskab til og færdigheder i anvendelse af sådanne retskilder hæves betydeligt for, at man i kommuner og amtskommuner kan leve op til retssikkerhedslovens §1, hvorefter myndighederne i deres sagsbehandling skal sikre, at borgeren får sin ret.

Det kommunale ansvar
Det påhviler kommunerne at træffe retsafgørelser i forhold til borgerne. Såfremt den kommunale administration ikke er klædt på til at anvende de indvandrede retskilder, kan den påføre borgerne et rettighedstab og ultimativt sig selv et erstatningsansvar. Kommunerne kan derfor ikke slå sig til ro med, at disse ting ordnes i ankeorganerne, idet de fleste sager slet ikke ankes. Det er kommunens pligt at træffe en retslig korrekt afgørelse med inddragelse af alle retskilder, nationale som indvandrede.

Retsikkerhedsloven pålægger i §§3 og 5 kommunerne en særlig forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning i forhold til alle muligheder efter lovgivningen. Ved levering af disse ydelser skal kommunen derfor have kendskab til hele det spekter af sociale retigheder og muligheder, der står til rådighed for borgeren fx i forhold til EU-retslige regler.

EMRK som retskilde
Menneskerettighedskonventionen blev gennem Folketingets beslutning en integreret del af dansk ret i 1992 (lov om den europæiske menneskerettighedskonvention). Det påhviler derfor danske myndigheder at inddrage den i sin afgørelsespraksis på samme måde som forvaltningsloven, retssikkerhedsloven etc. Det er imidlertid uhyre sjældent, at man ser konventionen direkte påberåbt i ankeinstanserne. Det må derfor antages, at det er tilsvarende sparsomt i den primær- og amtskommunale administration. Det er som om, myndighederne har en rationeret holdning til EMRK: at den kun skal anvendes til fine og højtidelige lejligheder og ved ekstreme overgreb. Politisk fremprovokerer det ofte irritation at henvise til menneskerettighedskonventionen. Hertil er kun at sige, at man over hele feltet må afdramatisere sin holdning og vænne sig til at fortolke og anvende menneskerettighedsloven. Menneskerettighederne er hverdagsrettigheder.

Som eksempel på områder, hvor EMRK er central på det kommunale område kan nævnes anbringelse af børn uden for hjemmet. Her bør den kommunale sagsforberedelse vedr. tvangsfjernelser integrere konventionen og dens praksis i sit indstillingsgrundlag dvs. først og fremmest art. 8 (retten til familieliv) og art. 6 (retfærdig rettergang), men også området uden for tvangssagerne har berøring med konventionen fx valg af anbringelsessted, hvor det ud over de allerede nævnte bestemmelser fx kan være relevant at medtænke art. 9 (om religionsfrihed).

Som et andet eksempel kan nævnes integrationslovens bestemmelser, hvor spørgsmålet om retten til selv at vælge opholdssted kan kollidere med EMRK. Det sociale ankenævn i Fyns Statsamt udviste meget fortjenstfuldt sans for dette i en sag fra 1999, hvor to ægtefæller ønskede at bo samme sted, men hvor opholdskommunen i henhold til integrationslovens bestemmelser i §32 nægtede at udbetale introduktionsydelse, fordi den ene ægtefælle var tilflyttet, uden at kommunen havde godkendt dette. Ankenævnet fandt, at kommunens afgørelse var i strid med retten til familieliv, men citerer desværre ikke EMRK direkte. Eksemplet viser imidlertid, at integrationslovens bestemmelser skal fortolkes indskrænkende i overensstemmelse med EMRK art. 8. Det skal den kommunale administration være opmærksom på.

Det danske nationale koncept og Den europæiske Union
Dansk sociallovgivning hviler i udpræget grad på en national tankegang. Man skal helst opholde sig her i landet, arbejde her i landet, betale skat her i landet og meget gerne også gå i sin grav her i landet. Udland associeres med ferie og fornøjelse. De sociale love er præget af denne indstilling, således at rettighederne til sociale ydelser ofte gøres betinget af, at denne nationale ubevægelighed.

Problemet er imidlertid, at dette koncept har stigende vanskeligheder i forholdet til Den europæiske Union, hvor traktatens vigtigste princip er den fri bevægelighed over landegrænserne af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital.

I et ikke ubetydeligt omfang er danske sociale forhold omfattet af Amsterdamtraktaten. Det har været et politisk dogme, at Danmark selv bestemmer over sine sociale forhold og gentaget så ofte, at det ikke er mærkeligt, at kommunerne ikke har udvist megen interesse for de rettigheder, der skabes direkte i henhold til EU-traktaten og diverse EU-forordninger.

Social sikring af EU-arbejdskraften
Det er rigtigt, at Danmark selv kan bestemme indhold og omfang af social sikring, men vi kan ikke forbeholde disse ydelser for danske statsborgere eller forlange, at modtageren skal opholde sig her i landet.

Forordningerne 1612/68 og 1408/71 skaber direkte rettigheder for den arbejdskraft, der bevæger sig over landegrænserne. Den vandrende EU-arbejdskraft har derfor de samme sociale sikringsrettigheder som danskere, når de opholder sig her i landet. Endvidere skal man som EU-borger have ret til at tage sine sociale ydelser med sig til andre EU-lande. Det gælder også for danskere, at de tilsvarende skal have ret til at medbringe danske sociale ydelser til udlandet.

I årevis har man således, formentlig på traktatstridigt grundlag, nægtet danskere at medbringe deres efterløn til andre lande i unionen. Dette bliver som bekendt nu ændret.

Den nationale lovgivning er ofte konciperet således, at disse EU-rettigheder er usynlige i selve lovteksten eller meget svære at gennemskue. Lov om social pension indleder således med i §1 at fastslå, at betingelsen for at få pension er, at man har dansk indfødsret. At dette ikke gælder EU-arbejdstagere fremgår ikke af selve loven, men af en tilhørende bekendtgørelse. Denne lovgivningsstil er således ikke egnet til at oplyse borgeren om sine rettigheder. Tilsvarende gælder for dagpengeloven, hvor man i §41 henviser til, at socialministeren fastsætter nærmere regler om de vandrende arbejdstageres rettigheder. Dette sker ligeledes i en bekendtgørelse. Folketing og minister gør det ikke nemt hverken for borgeren eller for kommunen.

Forordningerne skaber således umiddelbare rettigheder for EU-arbejdstagere, og der må ikke ske nogen forskelsbehandling på grund af nationalitet heller ikke til ugunst for danske statsborgere.

Sociale ydelser som EU-varer/tjenesteydelser
Der har ikke hidtil i dansk lovgivning været megen sans for, at en række sociale ydelser kan betragtes som varer og tjenesteydelser i traktatens forstand jf. art. 28 og 49. Det gælder således i hvert fald alle ydelser, hvor der er en egenbetaling. Tandlægehjælp, lægehjælp for gruppe-2 sikrede, brilletilskud mv. skal i princippet kunne erhverves i et hvilket som helst EU-land med tilskud fra den danske stat på lige for med det tilskud, der gives, såfremt tjenesteydelsen/varen blev leveret i Danmark. Ellers er der tale om nationalitetsdiskrimination af fx tandlæger i Tyskland, hvis tilskuddet kun kan gives til danske tandlæger.

Borgeren har direkte i henhold til traktatens bestemmelser om tjenesteydelsers fri bevægelighed ret til at vælge sin tandlæge hvor som helst i unionen og få tilskud hertil fra sygesikringen. Denne ret har bestået siden 1973 fra Danmarks indtræden i EF. Men der har ikke været interesse fra myndighedernes side for, at borgerne blev vejledt om disse rettigheder.

Barrierer mod integration af de indvandrede retskilder
Der ligger først og fremmest et stort uddannelsesesmæssigt efterslæb gemt i problemstil lingen. Mig bekendt har indvandrede retskilder en meget tilbagetrukken, om nogen plads overhovedet, fx på de sociale højskoler, som står for en stor del af de bedst uddannede sagsbehandlere i kommunerne.

Men også den administrative opbygning understøtter den kommunale uvidenhed og giver ikke kommunerne noget incitament til at dygtiggøre sig inden for dette felt. Den sociale sikringsstyrelse er således det organ, der skal tage sig af sådanne indvandrede rettigheder. Hermed sker der en specialisering og marginalisering af disse problemstillinger. Dette tilskynder kommunerne til at nedprioritere eller helt overse dette felt. Hvad angår Socialministeriet har man her et særligt kontor, det internationale kontor, der tager sig af at »oversætte« disse udenlandske fænomener, så man ikke ser dem i levende live. Denne struktur medvirker til at fritage Socialministeriets andre afdelinger fra at sætte sig ind i noget, der ikke kommer fra Folketinget. Dette gælder også ankestyrelsen og de sociale nævn, som ellers kunne have en vigtig vejledende funktion i forhold til kommunerne.

Så både for kommuner, ankeinstanser og ministerium kræves der derfor en ny retslig erkendelse, der består i, at dansk ret ikke alene kommer fra Folketinget. Kommunerne er traditionelt fikseret mod Folketing og ministerium, når noget skal kritiseres og laves om. Men her har vi nogle retskilder, der ikke hører under Folketingets kompetence. De eksisterer på et andet grundlag, som Danmark har forpligtet sig på, og hvor evt. ændringsønsker er urealistiske eller i hvert fald et meget langsigtet projekt, der ikke kan gennemføres i hverken dette eller de nærmeste finansår.

De indvandrede retskilder kan noget i sig selv og har en selvstændig plads i retsanvendelsen. De er uden tvivl kommet for at blive. Det tager helt åbenbart tid at vænne sig til dem. Også i denne integrationsproces har kommunerne en vigtig opgave af stor retssikkerhedsmæssig betydning.

[A-Odense]

Jeg vil gerne oplyse, at artiklen om skjulte rettigheder er skrevet af prof. Kirsten Ketscher-der er ekspert i EU-ret.