05-08-2008, 22:00
|
#1
|
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Styrke: 32
|
Revurdering i ny kommune
Citat:
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. juni 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 191 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 191:
”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at hvis man i en kommune har fået tilkendt fleksjob og siger sit job op der, fordi man flytter til en anden kommune, også mister retten til fleksydelse, og derved skal hele sagen tages op igen i den nye kommune? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvorvidt det, hvis man beholdte retten til fleksydelse, ville kunne nedsætte sagsbehandlingstiden i den kommune, man flytter til?”
Endeligt svar:
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for fleksjobvisiterede, der ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
I mit svar har jeg derfor forudsat, at spørgeren ikke har ønsket at høre om fleksydelsesordningen, men har ønsket at spørge til ledighedsydelse, som er den ydelse, fleksjobvisiterede kan modtage som ledige.
Hvis en fleksjobvisiteret, der er ansat i et fleksjob, flytter til en anden kommune, overtager den nye kommune ansvaret for udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiver.
Hvis den fleksjobvisiterede på grund af flytningen ikke kan fortsætte i fleksjobbet og derfor er nødt til at sige det op (og ikke er selvforskyldt ledig), skal den nye kommune gennemgå sagen for at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob og dermed betingelserne for at få ledighedsydelse.
Der er således ikke tale om, at hele sagen skal tages op igen. Kommunen skal blot sikre sig, at der foreligger den fornødne dokumentation for en fleksjobtilkendelse.
I den forbindelse vil det forkorte sagsbehandlingstiden, hvis man i god tid orienterer den nye kommune om, at man flytter dertil og vil beholde sin visitation til fleksjob. Den nye kommune kan i så fald begynde sagsbehandlingen, allerede før den fleksjobsøgende flytter til kommunen.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
|
http://www.folketinget.dk/samling/20...729/581983.HTM
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
|
|
|