Førtidspension uden arbejdsprøvning?

[Peter G]

Ok - før jeg begynder skal jeg lige sige, at det ikke er mig, men min mand Peter der er syg. Jeg skriver derfor fordi jeg er fortvivlet.

Når man læser om aspirerende førtidspensionister og flexjobbere så fyger det rundt med diagnoser på invaliderende lidelser. Folk der har dobbeltdiagnoser - oftest ´både en psykisk og en fysisk lidelse. Disse har tilmed ofte udtalelser fra læger, der erklærer at de har et funktionsniveau der gør dem uegnede til ethvert tiltag jobmæssigt...

Alligevel skal de arbejdsprøves, og det beskrives også at disse til tider får afslag på pensionssager.

Jeg troede faktisk der ville være trøst at hente når man søgte oplysninger blandt folk i samme situation, men faktisk har denne side taget modet lidt fra mig.

Sagen er den, at min mand er ødelagt. Han har slidgigt i ryggen, med 2 degenererede diskus, et par prolabser. Han er til gengæld 207 cm høj og vejer 130 kg, hvilket ifølge lægerne gør, at diskusprotese eller stivgørende operation med overvejende sansynlighed vil få komplikationer. Det er en noget belastende udmelding at få. Dog kan han dog begrænse sine smerter med medicin og ved at skifte imellem sidde, stå og liggende leje. På den måde er han som sådan heldigere end dem der altid har smerter. Men på samme tid gør det, at udsigten til en operation der måske giver komplikationer er angstprovokerende.
Udover rygproblemerne lider han også psykisk. Han har blandt andet fået tæsk igennem hele sin opvækst, med deraf følgende problematikker (ved gennemlæsning af diverse indlæg herinde kan man få kendskab til diverse psykiatriske diagnoser). Han er en omsorgsfuld mand, og som så mange med psykiske kvaler, er han super god til at tune sig ind på andres, og dermed også mine, behov. Han har bare aldrig rigtigt prøvet at være glad. Han har som så mange andre med psykiske problemer formået at overbevise sine omgivelser om at alt er fint, og det inkluderer også arbejdsgivere.
Han har igennem sit arbejde ofte oplevet truende mennesker, men har aldrig ladet sig mærke af det.
Men sidste år kørte han ind på en rasteplads for at få et hvil, og der blev han overfaldet af nogle østeuropæisk udsseende mænd, der truede ham med pistol, pissede på ham, lossede til ham mens han lå ned, hvorefter de tog hans pung og derefter på engelsk sagde, at de ville finde ham, og slagte ham og hans familie, hvis han gik til poilitiet.
Det var dråben.

Jeg har aldrig set ham græde før, men nu har han grædt hver dag i 1½ år. Han sover en time, og så vågner han i to. Han farer sammen hver gang telefonen ringer. Han går i panik når han er sammen med for mange fremmede mennesker. Hans netværk har efterhånden faset ham ud, fordi de ikke magter ham. Han er stille. Hvis der kommer et brev ind af døren med hans navn på, så får han angstanfald, og kaster ofte op. Han ser nogle gange på mig og siger: "vil du ikke nok hjælpe mig" - han har ALDRIG bedt om hjælp før.

Han har gået til læge, der har givet ham diverse psykofarmaka, der dog ikke hjælper (udover nogle sindssyge sovepiller der hedder flunipam, der slår ham ud i 5 timer, hvor han derefter er døsig i 1 dag). Han går hos en psykiater der bruger 20 minutter på at forny diverse recepter, og som er kommet op med "guldkorn" som: generaliseret angst, overbelastnings skade, social fobi...

Kontakten med sygedagpenge og sagsbehandlere er det derfor mig der har stået for. Nej - han startede selv med at stå for det det første år, hvor den direkte årsag til at han blev sygemeldt var ryggen. Men de sidste 1½ år er det udelukkende mig der har stået for kontakten med kommunen, og jeg har været med til alle samtaler.
Kommunen er blevet ved med at forlænge sygedagpengene med begrundelse i at Peter var skrevet op til en operation, til hvilket de meget venligt tilføjede, at hvis han ikke tog imod operationen, så ville sygedagpengene ophøre.
Under denne forlængelse har jeg desperat forsøgt at få de skiftende sagsbehandlere til at forstå, at ryggen ikke er hans eneste problem, og fortlt om medicinen, grædeturene osv.

Nu har sygedagpenge så ophørt sygedagpengene med begrundelsen: De efter kontakt med kirurgen kan konstatere, at operationen ikke med sikkerhed vil forbedre ehversevnen, og at afklaringen heraf vil overskride varighedsbegrænsningen på de i alt 3 år. De beskriver hans funktionsniveau som værende så lavt at revalidering og flexjob er omsonst, men at det på samme tid ikke findes påviseligt at hans arbejdsevne er varigt nedsat til et uvæsentligt niveau, så pension er udelukket. De har noteret sig den psykiske diagnose, men har ikke lagt vægt på den.

Vi har taget kontakt til hans fagforening, der virker empatiske, og gerne vil hjælpe alt hvad de kan. Dem skal vi så til møde med på mandag.

Men har sidder jeg. Læser om sager der bliver afvist, at folk SKAL igennem arbejdsprøvninger, selvom de er dybt syge. Har hørt om paragraf 17, men hører samtidigt at de som udgangspunkt altid bliver afvist.

Jeg vil hellere sælge ud af mine organer, end at se min mand komme til arbejdsprøvning. Det er simpelhen ude af trit med hans situation.

Han har skidt i bukserne nogle gange inden for det sidste år, fordi nogle nerver spiller et puds i hans ryg, han græder under det mindste pres osv. Skulle disse ting ske foran andre mennesker end mig, så ville det tage den sidste rest af værdighed fra en mand, der er et smukt, intelligent og forstående menneske.

Ved ikke helt hvad det er jeg forventer med det her, men håber måske på at høre en eller anden solstrålehistorie om nogen der kom så langt ud som han/vi er, og så ligepludselig faldt tingene på plads.

Forstår i øvrigt ikke den paragraf i sygedagpengeloven (27 stk. 2 tror jeg) hvor der står, at tiden imens der ventes på operation ikke tæller med i varighedsbegrænsningen. Det gør den jo med al mulig tydelighed.

Men her er sagen. Jeg er sygeplejerske, og har arbejdet mange år på skt. hans hospital. Jeg har set førtidspensionerede patienter der, med et LANGT højere funktionsniveau end min mand.
Jeg kan derfor ganske ærligt sige: Min mand kommer aldrig til at arbejde igen. Ikke fordi han ikke gider, eller fordi han er doven, men fordi at en forøgelse i hans funktionniveau ikke skal bruges som en handelsvare på et arbejdsmarked der forvalter menneskelige ressourcer med så stor lemfældighed. Jeg håber på at han kan få en pension, for skulle miraklet ske, og han skulle blive så rask at han får overskud til sig selv og mig, og derefter har så meget at give af, at han kan være til nytte på en arbejdsplads, så er det jo det simpleste i verden, at frasige sig sin pension igen.
Pension er for mig at se, ikke en mulighed for at min mand kan holde ferie i resten af sit liv, men en vej til at han kan få lidt selvstændighed igen, uden frygt for at den næste rudekuvert rykker tæppet væk endnu engang.
Skulle det ske at pensionen bliver afvist, fordi han blibver sygemeldt fra samtlige arbejdsprøvninger, så må vi jo bare leve af min sygeplejerskeløn, der sammen med min ramponerede bil udgør en så substatiel værdi, at kontanthjælp naturligvis ikke kan komme på tale (jo - måske 1000,- kr brutto).

Min retsbevidsthed er krænket på det sygeste. Han har altid betalt sin skat, været medlem af a-kasse og fagforening altid, lavet frivilligt arbejde, altid været ekstremt retfærdig, og brugt enorme menneskelige ressourcer på at hjælpe folk der var i en skidt situation.

Men nu hvor han selv er syg, så er der intet... Uden i øvrigt at trutte i mit eget horn, så sender jeg lige en sympati tanke til de stakler derude, der ikke har en kone (el. lign) der elsker dem, og kan kæmpe sammen med dem. For slet ikke at snakke om dem der ikke har det sorte bælte i manipulation, for hvis man stille, roligt, sagligt og uden overdrivelser fortæller om sin situation - tja - så er det ikke mit indtryk der er den store hjælp at hente.

Sender lige en stor tak til hans sidste sagsbehandler, der meget taktfuldt spurgte hvor tit min mand fik tæsk da han var yngre ... En hestepige, der på merit som pædagogmedhjælper havde fået job i det private firma som klientsamtalerne var udliciteret til...

Kærligst
Tanja

[hjernet]

Jeg er ret sikker på at der er mange her som giver jer en hjælpende hånd.
Jeg læser dit indlæg som noget der sikkert vil kunne ende med en pension efter § 18 .
Efter §18 , ( som jeg forstår det), skal han afklares yderligere. Det kan andre måske kommentere på . Jeg har fået et lille demensproblem efter blodprop i hjernen og er muligvis 1,5 md. fra en pension efter §18 (jeg har allerede underskrevet tilmelding til ATP.. . Hvis fagforeningen vil hjælpe, er det rart nok. Men det er min erfaring, at en fagforening vil prøve at få ham til at skrive under på en erklæring om uarbejdsdygtighed - og den må man ikke skrive under på, da man derefter ikke kan vende tilbage til det alm. dagpengesystemet senerehen. Det skulle ikke undre mig hvis de prøver det.

Søg førtidspension efter §18. Jobcenteret skal vente på at han bliver færdigudredt og til der bliver mere overblik over sagen.

Sørg for at psykiater og egen læge erklærer det farligt at arbejdsprøve ham.

Det var et foreløbigt bud fra mig. Jeg byder ind med mere, hvis jeg kommer på mere.

Tab ikke modet. Udfra historien , mener jeg at han har stor chance for succes.

For en sikkerheds skyld : skriv ikke under på noget fra fagforeningen - spørg her på k10 for en sikkerheds skyld. Jeg har været den samme tur igennem og har også fået hjælp fra en tidligere læge plus en advokat, som kender til alt i systemet inkl. mulige fælder.

[Risa]

Åååh, hvor er det dog en trist historie - og samtidig en smuk, for I lyder begge to til at være kærlige mennesker, der holder utroligt meget af hinanden... Derfor et stort knus herfra

Jeg kan ikke lige give nogle konkrete svar på, hvad I nu skal gøre, men her er mange kloge hoveder, der nok skal komme med gode svar til jer. Jeg vil bare sige, at det ER muligt at få tilkendt pension uden arbejdsprøvning. Det findes der også eksempler herinde på, selvom de er få. Kravet har altid været, at den lægelige dokumentation er meget fyldestgørende og direkte fraråder arbejdsprøvning pga. risiko for yderligere forværring af sygdommen...

[Kriskat]

Hold da op......sidder og bliver edder rasende over hvad din mand - og du - bliver budt. Samtidig bliver jeg dybt rørt over den kærlighed I har til hinanden og din beskrivelser af din mand.

Jeg er en af dem der nu har fået tilkendt førtidspension, uden en egentlig arbejdsprøvning. Årsag; jeg er for syg til nogen som helst form for arbejdsprøvning, og det ville risikere at skade mig endnu mere. Så jo det er muligt at få pension uden.

Bare et pip herfra

[Suncil]

Hej Tanja

Sender jer et stort. Hvor er det dejligt at høre den omsorg I har for hinanden.

Men sikke et forløb han har været igennem. Godt I har fagforeningen med og lægerne er med jer også.

Husk at få aktindsigt fra kommunen, så I ved hvad de har på jer. Altid sørg for at skrive( afleveres ved kommunen og underskrives) eller maile med dem. Aldrig aftal noget i telefonen, de har det med at få hukommelsestab.

Suncil

[popiae]

Som du selv er inde på, så burde behandlingstiden, fratrækkes.

de skal bruge §7a, helhedsvurdering. henvisning til anden mulighed for selvforsørgelse.

Be om at der bliver indhendtet speciallægeerklæring, alternativ. Alle hans læger skriver i journal, som du så får kopi af. Du fremlægger problemet vedr. arbejdsprøvning, de skriver en anbefaling, gerne påpeges tydeligt, at dette frarådes og hvorfor.
Da hans sygdom både er fysisk og psykisk, kan du evt få egen læge til at samholde disse oplysninger, og han tilføjer sin konklusion.
Alt fra journal, bruger du så i anken.

Alt dette bruger du i anke over sygedagpengestop + at tiden for behandling, som ikke er afsluttet, ikke er fratrukket varigheden på sygedagpenge.

Men hør også hvad fagforeningen siger, og få evt dem til at hjælpe med klagen. Dog skal du ikke bare godtage forklaring om, at det er normalt at fratage sygedadpenge. de har mange sager, og er tilbøjelige til at afvise folk.

giv endelig ikke op på forhånd, der findes også sager der glider nemt.
VH Popiae

[buster]

Py ha, sikke en historie(og let genkendelig for mig) men hvor er det dog vidunderligt at høre om to mennesker der holder af hinanden i lyst og nød

Kan kun sige som Popiea, det hedder i loven: Helhedsvurdering!

I vores tilfælde var det netop dette der var en stor mangel i hele sagen så kæmp videre, der er lys for enden af tunnellen.

Formoder at du/i har aktindsigt, ellers er det det første skridt på vejen til en afklaring af tingenes tilstand.
Kan varmt anbefale formularen herinde, i øverste bjælke.
Husk altid, alt på skrift.

Hold ud og stå sammen og måske kan i bruge mottoet: "vi overgiver os aldrig og vi tager ingen fanger!" -når i har brug for opmuntring.

Ønsker jer alt det bedste og jo, det er muligt at tingene bare kører på skinner uden alle besværlighederne, det krydser jeg fingre for

Bliv her på din tråd så er det lettere for dig og os at hjælpe hvis du har spørgsmål.

[Ninja]

Jeg har fået førtidspension uden arbejdsprøvning! Min psykiater skrev at en arbejdsprøvning ville forværre min tilstand. Min læge vurderede at jeg slet ikke kunne arbejdsprøves, og min sagsbehandler skrev at en arbejdsprøvning ville være nyttesløs, og psykologen fra REVA skrev at hun slet ikke TURDE have mig i arbejdsprøvning da hun vurderede at det ville ende med en kraftig forværring. Og lægekonsulenten skrev at en arbejdsprøvning ville være kontraindiceret.

Så i mit tilfælde skrev alle, at jeg ikke kunne arbejdsprøves. Og det er præcis det der skal til, at alle er enige om, at en arbejdsprøvning vil forværre tilstanden.

Rigtig trist historie du skriver, men hvor dejligt i holder sammen og er der for hinanden i tykt og tyndt.

[Tanja]

Peter G
Jeg synes, din mand har været meget uheldig, du skriver at han
har grædt i 2½ år, og at lægen har givet ham medicin, jeg kan
på det kraftigste råde jer til at din mand henvises til en psykiater,
og prøv at få sagsbehandleren til at henvise jer til en psykriatrisk
vurdering, denne vurdering foregår ved at din mand indkaldes til
en samtale, hvor alle diagnoser beskrives, og derudfra giver han sin
vurdering, også med hensyn til hvorvidt han mener han kan arbrjdsprøves,
han kan også bedre vurdere, hvorvidt din mand skal til yderligere behandling,
herunder psykolog eller samtaler med psykiater, jeg var selv til
'psykiatisk vurdering på baggrund af neurpsykologisk vurderig, har
svækket koniktive funktioner på baggrund af længerevarende medicinsk
behandling, men jeg har ingen psykiske lidelser, psykiateren beskrev de
fysiske lidelser, og beskrev min arbejdsevne som ubetydelig, for få
dage siden blev jeg førtidspensionist, min sagsbehandler mente, der kun
var pensionen tilbage, og jeg var enig med hende, min sag blev kørt
over paragraf 18, jeg tror, at hvis man selv søger over paragraf 17,
så er det vigtigt, at man har lægepapirer med, som beskriver, at
arbejdsevnen er ubetydelig, og ud fra det du beskriver kunne jeg sagtens
forestille mig, at psykiateren ikke mener din mand bør arbejdsprøves,
hvis ikke sagsbehandleren vil henvise til er psykiater, så få din læge til
det, alt at vinde, indet at tabe.

[Peter G]

Hej allesammen.

Tusind tak for de positive tilbagemeldinger. Og det er nok rigtigt hvad der bliver sagt, når der siges, at folk der allerede har fået det dejligt og er på pension, nok ikke bruger al deres tid herinde.

Men jeg afventer mødet på mandag før jeg gør mere (agtindsigt, klagesag osv). Det er sten sikkert vi vil klage, men når man har det som jeg har det, så er svært at skille sag og følelser ad, og det nytter ikke at et brev til en klageinstans er en kommentar til uretfærdigheden i et system. Man bliver jo nødt til at finde hjemmel i lovtekster og præsedens fra andre sager. Jeg er dog ikke advokat, så den form for research er mega opslidende for mig, så mit håb er at møde en forstående sagsbehandler i fagforeningen, der kan sige lige præcis hvad der skal gøres. Hun tilbød allerede i telefonen at skrive klagen. Hun sagde at man sjældent fik noget ud af det, men at hun også havde "vundet" nogen sager. Hun virkede generelt som om hun kunne vise vej.

Det skal lige knyttes til historien, at da kommunen sendte brevet med "påtænkt ophør af sygedagpenge", så udbad jeg mig skriftligt et møde før afgørelsen. Det møde fandt aldrig sted før hans sygedagpenge blev taget.

Er der nogen der kender en god psykiater, der er hjælpsom og villig til at skrive noget på et stykke papir?
Dem vi har været til (jeg tager med ham til diverse læger, fordi han ikke tør alene), snakker bare om medicinens virkning på ham, og fornyer så recepter. De udtaler sig nødigt om arbejdsevene, også selvom de direkte bliver adspurgt.
Det ville være rart om psykiateren lå i København eller omegn, men alt indenfor en radius på en 70-80 km fra københavn er ok. Som skrevet herinde er der jo brug for noget skudsikker dokumentation, der direkte kommenterer på arbejdsevne.

Det er svært at finde psykiatere, selv med min baggrund som sygeplejerske, for de fleste psykiatere har så travlt, at de ikke beskriver deres arbejdsmetode nogen steder, så det eneste man på forhånd har at forholde sig til, er et telefonnummer.

Endnu engang tak for jeres svar. Det er en sælsom fornemmelse at kunne beskrive forløbet, uden umiddelbart at blive mistænkeliggjort.

Kærligst
Tanja