|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
|
02-04-2008, 10:09 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Syge bliver frataget dagpenge
Men måske er der håb forude
http://nyhederne.tv2.dk/politik/arti...-11048736.html Syge bliver frataget dagpenge 02-04-08: 09:15 | af: olst De er for syge til at arbejde og for raske til at få pension, og når de har været det i et års tid, risikerer de at miste alle indtægter. Det er konsekvensen for mange hundrede danskere, som lider af en sygdom, der ikke kan klares inden for de 52 uger, man ifølge reglerne kan få sygedagpenge, skriver NORDJYSKE og Fyens Stiftstidende. "Man stopper bare dagpengene midt i deres behandling. Folk går ned med flaget. Nogle bliver skilt, andre må sælge deres ejendele, og mange bliver bitre, fordi de synes, de har betalt deres skat i mange år, og så oplever de, at hjælpen stopper i en situation, hvor de ikke kan gøre noget. De er jo sygemeldte og synes, det er uforskyldt," fortæller Carsten Riis fra HK, som på få dage har optalt 22 medlemmer, der er faldet igennem velfærdsnettet. Efter sygedagpenge kan man få kontanthjælp - men kun hvis man ikke har værdier eller en ægtefælle, der tjener penge. "Og derfor mister mange mennesker hele deres indtægt med et slag. For to år siden blev reglerne godt nok justeret, så perioden kan forlænges op til tre år, men kun hvis der er udsigt til at komme tilbage på fuld kraft, og det gælder fåtallet," lyder det fra HK. Hvert år mister 4000-5000 danskere sygedagpenge, og af dem står cirka 1000 uden anden hjælp. "Man bør ikke have sådan en trussel hængende i en i forvejen svær situation," siger Carsten Riis, som foreslår en form for overgangsydelse eller midlertidig pension. Den idé bakker Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov op om. "Vi synes, det er forrykt, at syge mister deres forsørgelsesgrundlag. Det må være sådan, at man kan få sygedagpenge, til man er rask eller er visiteret til fleksjob eller pension, og det stiller vi forslag om i næste uge," siger den socialdemokratiske ordfører. Det forslag er Dansk Folkeparti ikke klar til at stemme for, selvom partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er enig i, at der er et problem. "Sådan et forslag skal finansieres, og vi kan ikke tillade os bare at stemme for, fordi vi er en del af finansloven. Jeg er klar til at se på sygedagpengereglerne igen, men jeg tør ikke sige, hvor langt regeringen vil gå," siger han. |
02-04-2008, 11:43 | #2 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17 |
Jeg tror det forbliver en god intention...
Det kræver et flertal, og det kan vist ikke nås med det nuværende flertal.. Men jeg håber sandelig, at mine negative tanker bliver gjort til skamme... Det er min situation, der beskrives - har været 52 uger i systemet, mine sygedagpenge er frataget fra. d. 31/3 - samtidig har jeg fået besked om, at min sagsbehandler er flyttet, og at de ikke har ressourcer på mit lokale jobcenter til at tage sig af min sag.... FLOT! Behøver jeg at sige, at jeg tilhører det sydfynske område??? |
02-04-2008, 22:25 | #3 |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 01-04 2008
Alder: 38
Indlæg: 390
Styrke: 17 |
Jeg syntes det er noget fjolleri at man kun få udbetalt sygedagpenge i 1 år, det tvinger lidt folk til at sige "Så må jeg sku bare bide det i mig" og så bare blive dobbelt så syg, som man var ..
__________________
A wise girl kisses, but doesn't love, listen but doesn't believe, and leaves before she's left.. - Marilyn Monroe |
02-04-2008, 23:02 | #4 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23 |
Jeg tænkte nemlig lidt på det samme, nu hvor jeg har læst et andet sted herinde på K10, at nogle skal være på venteliste i 2 år for at komme på hospitaler og blive undersøgt.... Hvordan kan det dog så hænge sammen, når man kun kan få lov at få udbetalt sygedagpenge i 1 år???
|
02-04-2008, 23:32 | #5 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
man må idag IKKE fratages sygedagpenge såfremt man vendter på behandling. Dog er undtagelsen, at den IKKE kan bringe en tilbage til arbejdsmarkedet.
vh popiae |
10-04-2008, 17:06 | #6 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Sygedagpengeproblem skal ikke parkeres i kommunerne
Sygedagpengeproblem skal ikke parkeres i kommunerne
http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsa...s_i_kommunerne Mange syge mister retten til sygedagpenge og kan ikke forsørge sig selv, fordi kommunen har lavet fejl i deres sager. Men problemet kan ikke alene løses i kommunerne, mener HK. I næsten halvdelen af de tilfælde, hvor en borger bliver frataget sine sygedagpenge, er det forkert. Det sker, fordi kommunerne laver fejl i alt for mange sygedagpengesager. Og det vil man fra HK’s side have sat en stopper for. - I forvejen er det forkasteligt, at 500 af vores medlemmer om året får frataget deres evne til at forsørge sig selv, men at det i mange tilfælde sker på et forkert grundlag er grotesk, siger Kim Simonsen, formand for HK. Alligevel mener han ikke, at problemet kan parkeres i kommunerne. - En ting er, at vores medlemmer ikke bør få frataget deres evne til at betale for husleje og mad på et forkert grundlag. En anden er, at det slet ikke bør ske. For reglerne burde være sådan, at borgere får økonomisk støtte, så længe der ikke er en afklaring på deres helbreds- og jobsituation – for eksempel ved at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, siger Kim Simonsen. Det er en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der har vist, at der er fejl i 44 procent af de sager, hvor kommunerne har stoppet for sygedagpengeudbetalingen til en borger. Det er en undersøgelse af sager, som ikke er blevet anket. Hvis man lægger antallet af afgørelser, der er blevet anket, oveni, er det et godt stykke over halvdelen af alle sager, der er fejl i. Thomas Adelskov, socialdemokratisk arbejdsmarkedsordfører har netop haft beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd om problemet for at appellere til, at kommuner med mange fejl i sygedagpengesager, bliver ikendt en form for sanktion – eller at de tvinges til at udbetale en kompensation til de ramte borgere. Dette var Claus Hjort Frederiksen ikke enig i. Til gengæld var han hurtig til at sige, at han havde skrevet til Kommunernes Landsforening for at spørge, hvordan kommunerne vil forbedre sig. Og så lovede han, at kommunerne inden sommerferien vil få en ny samlet vejledning om sygedagpengereglerne. - Det er simpelthen bare ikke godt nok at skyde skylden for, at så mange mennesker rammes af sygedagpengereglerne, over på kommunerne. Og det løser ikke vores medlemmers akutte problemer, at kommunerne bliver straffet. Beskæftigelsesministeren er nødt til at tage ansvar og få ændret reglerne i stedet, siger Kim Simonsen. Af Kirsten Marie Juel Jensen Gå videre til... Fakta 1 Ankestyrelsens praksisundersøgelse: - I 44 procent af sager, hvor kommuner lukker for sygedagpengekassen, ville beslutningen enten blive ændret eller sendt tilbage til fornyet sagsbehandling, hvis den sygemeldte klagede til Ankestyrelsen. - Kommunen spørger ofte ikke den sygemeldte, hvorfor han/hun ikke har deltaget i de opfølgningsinitiativer, kommunen har stillet krav om. Opfølgning er f.eks. deltagelse i lægebehandling eller deltage i samtaler og møder, indkaldt af kommunen. - Kommunen har dermed ikke kendt grunden til, at den sygemeldte ikke opfyldte kravene om deltagelse i opfølgning. Derfor har kommunen ikke ifølge loven haft tilstrækkeligt grundlag for at stoppe sygedagpengene. - I en del tilfælde har kommunen ikke på forhånd skriftligt og utvetydigt orienteret den sygemeldte om, at dagpengene blev standset, hvis den sygemeldte ikke deltog i opfølgningen. Kilde: Ankestyrelsen Fakta 2 Om sygedagpengereglerne - Det er kommunen, der skal tage stilling til, om du kan få udbetalt sygedagpenge, da det er dem, der administrerer udbetalingen og står for opfølgningen - I dag er der en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, så sygemeldte som udgangspunkt kun kan få sygedagpenge i 52 uger. Derudover har de mulighed for at få sygedagpenge i yderligere 2 x 52 uger, hvis de er under eller venter på lægebehandling, og kommunen samtidig vurderer, at de kan starte med at arbejde igen i ordinær beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis der er udsigt til, at den sygemeldte ikke kan komme til at arbejde på fuld tid, men måske kun kan komme til at vende tilbage til støttet beskæftigelse – for eksempel fleksjob eller revalidering. Eller hvis en sygemeldt er diagnostisk uafklaret. Så kan vedkommende ikke få forlænget sine sygedagpenge. |
10-04-2008, 18:24 | #7 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Lokation: Tåstrup
Alder: 66
Indlæg: 1.040
Styrke: 19 |
Dette var Claus Hjort Frederiksen ikke enig i. Til gengæld var han hurtig til at sige, at han havde skrevet til Kommunernes Landsforening for at spørge, hvordan kommunerne vil forbedre sig. Og så lovede han, at kommunerne inden sommerferien vil få en ny samlet vejledning om sygedagpengereglerne.
Den mand er virkelig 100 % dummere end brugt kattegrus. |
10-04-2008, 19:18 | #8 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Alle de undersøgelser han bruger er kun for at forhale en ændring af hans og VKo regeringens massive ødelæggelse af det danske sociale sikkerhedsnet.
Dansk folkeparti støtter fuldt ud ødelæggelsen. |
10-04-2008, 21:43 | #9 | ||
Gæst
Indlæg: n/a
|
Der er også lige den her fra i dag , det er sgi da deprimerende
Citat:
mere uddybende er der her Citat:
|
||
17-04-2008, 18:21 | #10 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
realiteternes verden...
her er så et levende eksempel på folk der mister deres sygedagpenge ...DERFOR sørg for at du ikke mister dem ved at selv forlange møder med sygeopfølgning eller skriftlig dokumentation med begrundelse for hvorfor kommunens ikke kan møde dig hver 8 uge.
http://www.hk.dk/www/aktuelt/nyhedsa...dagpengeregler |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
fra syge til dagpenge | luffen | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 12 | 28-11-2012 03:19 |
forlængelse af syge dagpenge | Trex | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 6 | 15-10-2012 20:38 |
A-kasse (syge)dagpenge | foetsie | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 10 | 25-01-2012 14:06 |
De mest syge og de mindst syge bliver fritaget for aktivering. | Gizmo | Politik og Samfund | 7 | 30-03-2011 08:13 |
For syg til at få syge-dagpenge! | buster | Politik og Samfund | 1 | 05-09-2010 17:25 |