Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver..

[N.N]

... eller jo.. Jeg håber på lidt hjælp.

Der er 2 sider af sagen.

Jeg er 36 år kvinde med børn osv.

Jeg har været på sygedagpenge siden Marts 08. Blev sygemeldt fra job. Det var for hårdt både fysisk og psykisk. Jeg tudede tit på arbejde af bare smerter og når jeg kom hjem tudede min psyke..

Jeg har været sendt på kursus, men det gik heller ikke så godt. Jeg har en depression (igen) med hvad der nu hører til sådan en. Også har jeg en fysisk sygdom fibromyalgi. (Måske det er derfor jeg har nemt til depression).

Jeg kan ikke klare ret meget fysisk. Jeg kan ikke engang overkomme det herhjemme. Det er en kamp at lave mad der er hårdt som at skrælle kartofler, lægge tøj sammen, skrive på computeren i mere end blot 10 min, støvsuge, rydde op når der ligger for meget på gulvet osv osv. Specielt støvsugning, oprydning og lægge tøj sammen betyder jeg har smerter i timevis eller dage bagefter, altså mange flere smerter end normalt. Jeg har haft sygdommen i lang tid (kan ses i sygdomshistorien, men har først lige fået diagnosen). Jeg mister lynhurtigt krafterne når jeg laver noget.

Den anden er så min psyke. Har en depression. En moderat til svær en..? Går også hos en psykiater..

Altså jeg KAN ikke klare et alm job, hvor meget jeg end gerne ville I det år jeg havde job så jeg aldrig mine børn.. Jeg tog afsted om morgenen før de vågnede, kom hjem kl. 13-14. Tudede. Gik i seng fordi jeg ikke kunne mere. Vågnede og spiste aftensmad og gik så i seng igen kl 21.. Lørdag var den eneste dag jeg havde overskud til dem.. Nu har jeg så gået hjemme i snart 1 år. Har genvundet mig selv igen på det punkt. Laver nu en masse med børnene, som alle andre forældre nu engang gør. Skønt. Hjemmet kan jeg dog stadig ikke klare

Hvad skal jeg gøre?? Min socialrådgiver siger jeg nok bare skal have et kontorjob, men hvad hjælper det når mine arme ikke kan holde til computeren?? Og mine øjne kan heller ikke mere end en ½ time også et par timer pause også igen bagefter igen. Findes der virkelig en der vil ansætte en der ikke kan en skid?? Er bare så bange for at ende på evig kontanthjælp Det kan vi ikke klare herhjemme..

Flexjob? Er bare bange for jeg ikke kan i ret lang tid.. Men måske? Førtidspension måske? Men er de ikke begge 2 rigtig svære at få når jeg er så ung? Kunne godt lige bruge 10 år oveni tror jeg nok..

Før min sygedagpengetid har jeg prøvet 2 uddannelser, men min psyke har ikke kunne klare det.. Jeg gider ikke mit liv mere snart! Suk!

Svare gerne på spørgsmål. Jeg er ikke rigtig gået i dybden med noget af det jeg har skrevet.

[Morgause]

Det ER svært at få tilkendt flex og førtidspension, når man er ung, men ikke umuligt. Hvis man er ung, skal de være tilbageholdende, men er arbejdsevnen der ikke, er den der ikke. Slut punktum. Der findes faktisk en principafgørelse om fibromyalgi. Jeg kan ikke huske præcist, hvad den indeholder, men jeg tror, den vil kunne hjælpe dig - måske een af de andre her på boardet kan finde den?

Jeg er selv 33 år, har et barn på 7 år, og lider af Systemisk Lupus, Sjøgrens syndrom (begge giver smerter og kronisk træthed) og kronisk betændelse i det underliggende nervesystem, så jeg har en god idé, tror jeg, om det, du går igennem nu.

For 2½ år siden stod jeg med samme valg som dig - fleks eller førtidspension. Jeg overvejede først at søge om fleks, men min læge fik mig til at lave en HELT ærlig dagbog over alt, hvad jeg lavede i løbet af en dag, og kom frem til, at jeg max havde 5 gode timer på en god dag - og i den tid indgik også måltider, afhentning af barn etc. Der var bare ikke plads til et job, og slet ikke hvis jeg også skulle varetage mit barns tarv. Ergo søgte jeg pension. Jeg vil foreslå dig at gøre det samme: Skriv alt ned - lige fra du vågner om morgenen, til du går i seng om aftenen. Skriv også ned, hvad du har svært ved, og det som bekymrer dig mest. Har du en god læge, så bed om en samtaletid og vend det med vedkommende. Søger du pension / fleks kommer din læge under alle omstændigheder til at være en del ind over, så en god læge er guld værd. Min har i hvert fald været en enorm støtte.

Selve ansøgningsprocessen har været lang og hård for mig - meget værre end forventet. Jeg havde min alder og min uddannelse imod mig, og kommunen har begået den ene ulovlighed efter den anden i min sag. Vælger du at søge pension, vil jeg virkelig, virkelig råde dig til ALTID at have en bisidder med, der har et klart overblik, og som kan støtte dig. Sørg for at have styr på dine paragraffer, for du kan ikke tage for givet, at din sagsbehandler har det. Går der lang tid, så RYK - jeg lod stå til, fordi jeg var bange for at skade min sag, men nu er jeg faldet for 2 års grænsen, så de har stoppet mine sygedagpenge, og efterladt mig uden forsørgelsesgrundlag, da jeg er gift, og min mand derfor har forsørgerpligt for mig. Pt. har de afslået min ansøgning, fordi jeg ikke har været i arbejdsprøvning (egen læge, speciallæge fra Rigshospitalet samt kommunens 2 egne lægekonsulenter siger alle, at der ikke er andet for end pension, og 2 af dem skrev direkte, at jeg ikke kunne tåle en arbejdsprøvning, da det kun vil forværre min sygdom), og de vil ikke tilbyde mig en arbejdsprøvning, fordi de 2 år er gået, og de har 'lukket' min sag. Det er selvfølgelig bundulovligt, og jeg er i gang med at klage, men faktum er, at jeg kommer til at stå uden forsørgelsesgrundlag i måneder pga. kommunalt smøl og ligegyldighed overfor gældende lov.

Jeg kender også til det med ikke at kunne overskue hjemmet. Jeg ved, der er forskellige muligheder for at få hjælp, men jeg har ikke søgt endnu, da jeg hele tiden har troet, at jeg 'snart' ville få tilkendt min pension. Men jeg er sikker på, der er andre herinde, som har tjek på det.

Jeg håber ikke, det er alt for demotiverende, det, jeg har skrevet. Det er bestemt ikke meningen. Jeg ville bare selv ønske, at jeg havde haft en mere realistisk forståelse af vores 'velfærds'system, før jeg startede, så jeg kunne have undgået nogle af de faldgruber, jeg røg i. Du skal også huske, at de kun giver sygedagpenge i max 2 år (de kan forlænge med 2 x 13 uger ekstra), og sagsbehandlingstiden kan være laaang, så vil du søge, skal du søge snart, så du ikke risikerer at ende uden indkomst, som jeg gjorde det.

Held og lykke med det hele.

[N.N]

Til Morgause. Jeg kan ikke få lov til at svare dit indlæg så gør lige sådan her.

Vil gerne se den principafgørelse om fibromyalgi Hvis en kan finde den?

Puha, det lyder også som en hård omgang for dig. Jeg vil gerne prøve med en dagbog, hvordan laver du den fx? Inddeler den i timer eller sådan noget? Jeg har en god læge. Heldigvis! Tror også snart jeg vil have en tid der igen, for at snakke tingene igennem med ham også. Han har været der hele mit sygdomsforløb selvom han er en ny læge for mig (den anden ik på pension).

Mit problem er nok også at jeg ikke kender til spor regler eller paragraffer. Derfor virker K10 bare god! Er glad for jeg faldt over siden da Jeg kender desværre ikke en jeg kan have med. Har haft min kæreste med nogle gange.

Hvordan søger man om forlængelse?

[Kohai]

Du kan ikke søge om forlængelse. Det er noget din sagsbehandler beslutter om de vil give dig eller ej. Der er nogle bestemt forudsætninger der skal være opfyldt før de må forlænge. Der er også nogle krav til hvad de skal have gjort før de kan stoppe. Desværre er der ingen specifikke regler for hvad der skal gøre hvis de ikke har nået de lovpligtige ting før dine sygedagpenge udløber - men retspraksis er at stoppet så er ugyldigt - men den skal i ankenævnet før der kan ske noget den vej rundt. Sikkert en af grundene til at over halvdelen af alle stop for sygedagpenge på Sjælland er ulovlige. Fordi de at selvom de er ulovlige, så skal de faktisk foretage stoppe. For så at blive underkendt af en anden myndighed.

[N.N]

Det vil sige jeg faktisk intet kan gøre?? Ud over at leve på kontanthjælp altså..

[Kohai]

Jo, du skam masser gøre. Du kan klage over stop af sygedagpenge. Og så får du medhold, og de skal sætte noget i værk. Men det er meget bagvendt.

Fik du en klagevejledning sammen med varsling af ophør?

[bmdc]

Forlængelse af sdp. er noget kommunen tager stilling til.
Det kan værer nye tiltag med arb.prøvning, som du selv er inde på.

Med hensyn til din medicinering af deperssion, kan det jo godt tage sin tid før de finder den rigtige medicin som passer til dig Jeg ved dette kan lade sig gøre. Det er så ikke ensbetydende med at du kan varetage et job, her og nu.

Husk, du skal have din læge ved din side hele tiden, da han er en vigtig hjælper og vil det bedste for dig og dine. Han kender jo den situation du står i.

bmdc

[phhmw]

Kære Nichole.

Hjertelig velkommen. Det er nogle gode råd du har fået af Morgause, med at føre dagbog.
Om du skal have flex eller pension kan ingen vide endnu. Men nu har du startet DIN tråd her på k10. Det er jo godt fordi nu er du ikke alene mere. Fortsæt på¨denne din tråd, stil alle de spørgsmål der må måtte dukke op. Du vil altid modtage en reaktion.

Men fra nu af skal du have orden i alle dine papirer og hvis du mangler noget skal du søge aktindsigt i relevante journaler læger, kommunen og evt. hospitaler.

Så om kort tid har du en vis form for overblik. Har du spørgsmål skriver du bare. Du er ikke alene mere. Mange hilsner Peter

[N.N]

Tak for svar! Jeg vil lige læse dem igen her senere i aften igen.

Men en ting jeg undrer mig over er at der hverken er snakket flexjob, revalidering eller førtidspension. Min socialrådgiver siger kontanthjælp er godt for der kan jeg få en masse hjælp (efter hvad jeg ved sender de blot folk på kursus og fortæller folk at møder de ikke op får de ingen penge) men helt ærligt.. Jeg vil jo bare gerne prøves af nu så jeg kan finde ud af hvor jeg skal hen af?? Og ville egentlig gerne anke at de vil stoppe mine dagpenge pr. 31/3.. Men er det forsent?? Der er slet ikke blevet gjort noget ud af min sygdom. Jeg har været på kursus i 16 uger.. gik elendigt! Jeg blev sendt til psykolog undersøgelse. Den viste jeg reagerede ganske normalt på alt hvad jeg har været igennem og viste også jeg havde den forventede depression.. Min læge har nok sendt 6-7 erklæringer i 1 år.. Men intet sker der?? Hvad skal jeg gøre ved det??

Vil bare gerne kende lidt til hvad jeg skal gøre osv. Har kun fået det dårligere det sidste år. Og jeg står som fuld uarbejdsdygtig i alle papirer.

[Kohai]

Sikke noget svineri. Har du fået lavet en ressourceprofil? En handleplan? Det skal de gøre før de kan stoppe sygedagpenge. De skal også iværksætte en ny "erhvervsfremmende" foranstaltning efter ophør af sygedagpenge - og denne skal vurderes senest 14 dage før ophør, og du skal inddrages, sammen med din læge. Kontanthjælp er ikke en erhvervsfremmende foranstaltning.

Har du fået et brev med beslutning om at stoppe dine sygedagpenge? Det lyder som at de ikke foretaget sig en sk** under din sygedagpenge periode - hvilket er ulovligt.

Problemet er at kommunen får en stor refusion af sygedagpenge de første 52 uger, men derefter er det meget dyrt for dem. Derfor er der mange kommuner som intet foretager sig overhovedet, og så stopper sygedagpenge når de 52 uger er gået. Og gerne forsøger at sløre muligheden for at klage/anke. Kassetænkning er værste skuffe.

Hvis du ikke har fået et brev om at de vil stoppe dine sygedagpenge - skal du skrive et brev til sin socialrådgiver, og kræve at der bliver lavet en ressourceprofil samt en handleplan for dig. Kræv at din arbejdsevne bliver vurderet - det er din ret. For hvis din arbejdsevne er varigt reduceret, kan du få førtidspension - og det lyder for mig, som om det vil være det rigtige for dig. Så kan du finde dig selv, og finde ud af hvad du kan klare, og få ro over tilværelsen.

Held og lykke med det. Hvis du har spørgsmål, problemer, eller noget som helst, så skriv herinde. Så kan du få hjælp og råd. Din kommune har snydt dig og brudt loven. Det skal du ikke lade dem slippe afsted med.