Hvorfor må man ikke selv søge FP?

[Evaave]

Jeg har nu været på kontanthjælp i 10 år.

Hele mit liv er jeg hoppet fra den ene udd. til den anden og det samme gælder jobs. Har max. været div. steder 1 år...og det er faktisk lidt overdrevet.

For 1½ år siden fik jeg diagnosen ADHD. Det hjalp mig til at forstå forskellige ting omkring mig selv. I forbindelse med min diagnose fandt jeg ud af, at den eneste løsning for mig er at få en FP...desværre. Eller det vil sige, jeg er afklaret med det faktum, at jeg ikke er i stand til at arbejde som andre mennesker og at jeg ikke orker at blive kastet mere rundt i systemet. Pt. er jeg gået helt ned, spiser ikke, sover ikke, ryger 60 smøger om dagen, kan knap passe min familie osv. Men systemet har ikke accepteret, at jeg ikke kan mere. Jeg er 33 år og har hovedet skruet godt sammen, jeg virker ressourcestærk og er enormt velformuleret og har stor selvindsigt. Det er åbenbart nok til, at de finder mig "uværdig" til en FP.

Det der undrer mig er, at jeg nu snart af utallige sagsbehandlere, jobkonsulenter og min egen læge får fortalt, at man ALDRIG selv må bede om FP. Det er da den værste omgang høm høm, jeg endnu har hørt. Det vil altså sige, at de nedgør ens egen evne til at tage stilling til sig selv. Kan det virkelig passe?

Da jeg så i sidste uge tog min støttekontakt person fra kommunen med til min læge og hun for en gangs skyld kunne se, at jeg var så langt nede i kælderen, kunne jeg endelig langt om længe få hendes ord på...og på papir om at hendes vurdering er, at jeg skal indstilles til pension.

På papiret står der dog, at hun mener, at jeg skal arbejdsprøves så jeg kan få pension. Det er jo selvfølgelig fordi hun ved, at jeg ikke kommer udenom en sådan prøvning, da jeg ikke er fysisk ramt og at man derfor ikke skal tage hensyn til det. Hun sagde, at ved en arbejdsprøving skulle jeg blot komme det jeg magter og hvis ikke jeg kunne være der, så måtte jeg gerne gå hjem. Så er det bare, at jeg synes at have fået fortalt på kommunen op til flere gange, at hvis man ikke kommer nok til en arbejdsprøvning, så kan man risikere at skulle tage den ene prøvning efter den anden, da der ikke er reelt grundlag for at lave en vurdering af arbejdsindsatsen. Jo jo tænker jeg, men hvis man ikke kan gennemføre en prøvning, så er det nok fordi man ikke evner det...og hvad sker der så, er man så blot en lus klemt fast i en kæmmekam?

Hvor stor betydning har det for en FP ansøgning, at ens læge vurdere, at man skal tildeles en sådan? Og er det bedst at jeg selv sætter en FP ansøgning igang efter, at jeg har været i en arbejdsprøvning? Jeg kan slet ikke overskue at skulle ud et eller andet sted, men det lader til, at der ikke er nogen vej udenom, jeg går bare ned af alt det her ****.

Jeg er helt igennem ulykkelig. Der mangler en grædesmiley_ _ _

[Pip]

Du kan godt selv søge om en pension efter §17 på det foreliggende grundlag - men du vil helt sikkert få afslag...

Du skal have papir på at du er helt uden rest-erhvervsevne inden for alle fag. Gerne fra flere steder.

Hvis du stadig er i kontakt med psykiateren der udredte dig, er det nok en god ide at bibeholde den kontakt og få en udtalelse derfra.

Det er en god ide at blive arbejdsprøvet - for det er meget svært at få pension uden det stykke papir, uanset om det er psykisk eller fysisk.

Uden den, risikerer du bare at de parkerer dig yderligere 10 år på kontanthjælp.

Det bedste er hvis du kan få overbevist din sagsbehandler om at starte en §18, hvor de udreder din arbejdsevne... og så gennemgår det forløb de foreslår.

Det er arbejdsevnen der er af betydning for tildeling af pension - ikke diagnosen.

Men vil hun ikke det - så koster det ikke noget at prøve en §17.. måske presser det hende lidt.

Når det så er sagt..

Så hop ind på adhd foreningens hjemmeside og søg hjælp der også.

Er du korrekt medicineret ?

Ofte er man nødt til at afprøve flere forskellige typer adhd-medicin og doser, for at finde ud af hvad der virker bedst for en.

Du vil også kunne finde støtte ved at tale med andre der har adhd - selvom adhd viser sig på mange måder, er der stadig hints at hente i forhold til at tackle hverdagens uoverskueligheder.

Har din familie forstået hvad adhd er, og hvad det kan betyde i hverdagen.. det betyder meget med opbakning.

Det er iøvrigt pænt meget arveligt... så det er også en ting du skal være opmærksom på i forhold til dine børn..

[Evaave]

Jeg har været inde på ADHD foreningens hjemmeside og kommer der ikke mere, fordi jeg er en af dem, der ikke vil medicineres og min erfaring siger mig at det ikke er vel set derinde. Jeg synes jeg har problemer nok og vil ikke gøres ufrivilligt til pille-afhængig...forstå mig ret. Jeg siger ikke at alle de der vælger at tage medicin er narkomaner, det er ikke ment på den måde. Det er heftig medicin og nært beslægtet med amfetamin og bivirkningerne er ligeledes heftige.

Desuden så må kommunen ikke tvinge mig til at tage medicin... i hvert fald ikke ADHD medicin og det er ikke engang godkendt af lægemiddelstyrrelsen til mennesker over 18...det synes jeg siger det meste om medicinen.

Jeg taler ikke med min psykiater længere eftersom, jeg har valgt medicinen fra. Der er noget galt med samfundet, hvis man tror at alle problemer løses med medicin, men det er så min holdning. Desuden synes jeg man kun skal tage medicin, hvis det konkret er livsnødvendigt...altså at man dør uden eller bliver alvorligt syg, her mener jeg også medicin til psykiske lidelser, der kan dæmpe udpræget nedtrykthed, der ville kunne resultere i selvmord, selvskade eller skade mod andre, men det er jo ikke der jeg er. Jeg kan bare ikke i sociale sammenhæng og jeg får depression, hvis der stilles krav til mig, som jeg ikke kan leve op til...blandt meget andet.

Jeg er opmærksom på børnene og tror godt de kunne have arvet det, men der er forskellige måder at leve med det på og jeg kunne aldrig drømme om at give mine børn medicin.

Min psykolog støtter mig også i en pension. Det vil sige, at jeg har min læge, min psykolog og min støttekontaktperson med mig, hvis man kan sige det sådan. Det er kun jobcentret, der ikke er med om man må sige.

Jeg har hørt at de i princippet har ret til at afprøve mig i samtlige erhverv der eksisterer i Danmark. Det er jo helt igennem umenneskeligt. De kan jo bare se i mine papir, hvor jeg allerede har prøvet alverdens udd. og jobs af, problmeet er bare, at det var før jeg kom på kontanthjælp, så det gælder åbenbart ikke for dem. Det er skruen uden ende og jeg er ved at gå ned og opgive det hele...ikke på den selvdestruktive måde, men jeg er ved at få en depression fordi jeg ikke kan mere. Jeg er snart helt derude, hvor jeg ikke magter mine børn mere og bare vil have en enestue på den lukkede, så jeg kan få fred og ro, men det kan jo ikke være rigtigt, at man skal komme helt derud grundet pres fra kommunen...eller hvordan.

Jeg er kæmpe frustreret og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg skal til møde min jobkonsulent om 1 time og sidder stadig under dynen, jeg magter slet ikke at tage derhen, men burde gøre det, så hun kan se, hvor dårligt jeg har det, jeg er bare bange for at hun ikke kan se det og at det eneste hun registrer er, at jeg dukker op og sidestiller det med, at jeg ikke har det skidt nok. Ville nogle gange paradoksalt ønske, at jeg var narkoman eller alkoholiker, for det er da synlige sygdomme som enhver kan forholde sig til...øv øv øv.

MTVRV1

Problemet er at jeg ikke har nogen synderlig arbejdsevne. Jeg har svært nok ved at få dagligdagen i hjemmet til at fungere, så jeg kan ikke se, hvordan jeg også skal kunne rumme et arbejdsliv og det er næsten uanset hvor få timer det måtte dreje sig om. Jeg ved godt, at de ikke tager min diagnose i betragtning i forhold til min arbejdsevne, hvilket jeg finder urimeligt i en eller anden forstand. Min diagnose har jo i den grad med min arbejdsevne at gøre. Min sygdom gør jo at jeg ikke rummer særlig meget, men det er der ikke særlig mange der kan sætte sig ind i...desværre. Men tak for jeres råd, I er søde.

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af Evaave

MTVRV1

Problemet er at jeg ikke har nogen synderlig arbejdsevne. Jeg har svært nok ved at få dagligdagen i hjemmet til at fungere, så jeg kan ikke se, hvordan jeg også skal kunne rumme et arbejdsliv og det er næsten uanset hvor få timer det måtte dreje sig om. Jeg ved godt, at de ikke tager min diagnose i betragtning i forhold til min arbejdsevne, hvilket jeg finder urimeligt i en eller anden forstand. Min diagnose har jo i den grad med min arbejdsevne at gøre. Min sygdom gør jo at jeg ikke rummer særlig meget, men det er der ikke særlig mange der kan sætte sig ind i...desværre. Men tak for jeres råd, I er søde.

gruden til du ikke får pension pågrund af en diagnose
er fordi vi er forskellige og hvor påvirket vi er

kender en med ADHD og får medicin
men kan udmærket arbejde
forstå dog ikke helt du ikke er i behandling eller har været det

er selv psykisk syg, dog nogle andre diagnoser
men er i behandling og har haft mange timer med psykiater og psykolog
er selv ved at blive indstillet til pension
men har alså været i behandling og fået lavet en masse undersøgelser
i gennem 9 år.
dog har jeg også fysiske ting
samt har arbejdet i en del år med min sygdom

hvad har du brugt næsten 10 år på
når det kun er 1.5 år siden du har fået diagnose

du må da vel selv have opsøgt læger

[Evaave]

Jo jo jeg har været til mange psykologer og min læge har jeg overrendt. Hun blev selv vældig ked af det, da det gik op for hende at jeg havde ADHD og at hun ikke selv havde spottet det. Jeg er bare en af de slags mennesker, der er rigtig god til at finde forskellige årsager til, hvorfor jeg lige har det som jeg har det og det har hun tolket, som det jeg sagde det var...hvis jeg var nedtrykt, så var det enten fordi jeg havde stress ang. børn, forhold, familie, venner osv. Det var svært for hende at gennemskue mig...og endnu mere svært for mig.

Det var først min sidste psykolog, der sagde efter første time, at jeg måske skulle få undersøgt om jeg havde ADHD, da hun ligesom kunne fornemme, at det kunne være det, der var mit underlæggende problem i forhold til alle de problemer jeg havde. Og damen fik ret.

De sidste 10 år har jeg været i gang med 2 mislykkedes udd. forløb og mange kommuneforløb, som jeg ikke har kunne gennemføre. jeg har været på et højskoleophold, som jeg også stoppede før tid fordi jeg gik ned pga. stress. Resten af tiden har jeg gået hjemme og kæmpet for at få en hverdag med børnene til at hænge sammen og det sidste 1½ år har jeg prøvet at forstå min sygdom og acceptere den og lære at leve med den på bedst tænkelig måde med de begrænsniger, der nu er for mig ved at have ADHD.

Jeg har prøvet medicin både Motiron og Ritalin, men ikke særlig længe fordi jeg jeg blev skidt tilpas og det er selvom jeg fik meget få miligram...pipfugledosis, som min psykiater kaldte det. Så ja jeg har også været hos psykiater, men eftersom jeg har valgt ikke at tage medicin, så var der ingen grund til at jeg fortsatte. Han brugte 1 time en gang om ugen på at overtale mig til attage medicin og jeg brugte 1 time en gang om ugen, på at overbevise ham om, at det ikke var en løsning for mig, så efter 5-6 timer stoppede jeg med at vi spildte hinandens tid og han kunne bruge tiden på mennesker, der havde brug for den hjælp han kan give.

Jeg er ret kreativ, så jeg bruger en del tid på at tegne og male...kommunen har anerkendt mit talent, men mener ikke at jeg kan leve af det og vil derfor ikke hjælpe mig til at blive selvstændig kunstner med det argument, at der ikke er særlig stor sansynlighed for at jeg kan blive selvforsørgende af at sælge malerier....men omvendt så er der heller ikke særlig stor sansynlighed for at jeg kan blive selvforsørgende ved at få et job, som jeg går ned af. Det gør mig trist og ked af det, at de ikke engang giver mig en chance for i det mindste at blive delvis selvforsørgende ved at sælge mine malerier. Der er mange der gerne ville købe af mig, men jeg tør ikke sælge noget som helst fordi jeg er så autoritetstro og retslignet og så er jeg pisse bange for at blive knaldet for socialbedrageri, så der bevæger jeg mig slet ikke i nærheden af. Jeg har spurgt om jeg må sælge bare jeg oplyser dem om hvad jeg sælger, så de kan trække det fra min kontanthjælp...det har jeg fået afslag på.

Jeg lavede på et tidspunkt nogle ret fede perleting...fade og den slags, som der var en agent, der gerne ville købe af mig, hun lavede oven i købet en kontrakt til mig, hvor jeg skulle være eneleverandør til hendes butik. Selv med den kontrakt i hånden og med mulighed for at sælge mine vare til Bahne fok jeg klar besked om, at jeg ikke skulle bevæge mig ud i at blive selvstændig, så den mulighed blev også lukket i. En af begrundelserne var, at de ikke var sikker på at jeg kunne magte at være selvstændig med de problematikker jeg har, men omvendt mener de, at jeg skal blive selvforsørgende...det giver ikke mening. Jeg vil utrolig gerne være selvstændig og jeg vil utrolig gerne kunne forsørge mig selv helt eller delvis, men hvis ikke jeg kan på deres præmisser, så må jeg slet ikke...øv og snøft.

[Vovse]

Nogle af indlæggene har jeg kun skimmet, så jeg beklager hvis jeg gentager noget andre allerede har skrevet.

Du kan godt søge en §17 på det foreliggende dokumentationsgrundlag nu, men eftersom du ikke har været i en arb.prøvning er der meget stor risiko for et afslag.

Mit råd er, at du lige afventer det næste møde og finder ud af, om de vil have dig i en arb.prøvning.

Hvis de vil have dig i en arb.prøvning mener jeg du står bedst ved at tage den med inden du søger pension.

Det er vist meget almindeligt, at kommunen først nævner fp når sagen er nået så langt, at arb.prøvning og div. lægeundersøgelser er overstået og kun rp'en mangler.
Sådan var det i min sag.

I en arb.prøvning er det vigtigt, at du møder op hver eneste dag, så vidt du overhovedet er i stand til det, men ingen kan forlange, at du skal blive i x antal timer, mød evt. op for at fortælle at du har det så skidt at du bliver nødt til at gå hjem igen.

Du skal vise, at du kan overholde aftaler, at du kan komme ud af sengen om morgenen, at du "gider" det her.

Her kan du se et eks. på en jobdagbog, den model brugte jeg: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Der er skrevet rigtig meget om arb.prøvning her på K10, bl.a. om vigtigheden af at sige fra når man ikke kan mere.

Jeg havde en super rar konsulent i forb. med min sidste afprøvning, en dag sagde han til mig, at "det er jo ikke meningen du skal vise hvor meget smerte du kan klare, du skal jo "kun" vise hvor meget du kan klare at arbejde".

[MTVRV1]

du kan godt selv søge, men er enig med pip
det bliver et afslag
1 du har ikke været i arbejdsprøvning og du har ikke nogen læge som siger du ikke må
2 du er vel tilknyttet en psykiater, egen læge spiller en meget lille rolle
3 du får ikke pension pågrund af ADHD eller andet, men på baggrund af din arbejdsevne

[PiaL]

Men du kommer bare ikke udenom en arbejdsprøvning... Så et godt råd ledsaget af et fra mig, er, at du begynder at forberede dig mentalt på det.

Tag fat i lægen eller din psykiater og begynd at gøre dig nogle tanker om, hvordan det ville være at være i arbejdsprøvning. Få deres indspark til, hvordan sådan en kunne se ud, hvilke skånehensyn du har, hvornår du skal sige fra helbredsmæssigt, hvilken og hvormeget medicin du må tage i en arbejdsprøvning osv.

Bl.a. skal du skrive dagbog i prøveforløbet , og du kan evt. lave en aftale med lægen/psykiateren, at I snakker sammen f.eks. en gang om ugen, hvor du fortæller hvordan det går - på den måde får du hjælp til at få sagt fra når det er det, der skal til.

Når du så har fået gang i kommunen, så skriv herinde og så skal du nok en masse hjælp herfra også.

Se det som en investering i din fremtid....

STORT

[Pip]

At du ikke vil have medicin er en personlig sag - og ikke udelukkelsesgrund fra adhd-foreningen.

Faktisk kan de hjælpe dig med en bisidder til møderne.

Du er ikke den eneste der fravælger medicin.. du vil sagtens kunne finde andre i adhd-foreningen der fravælger den både på egne og børns vegne.

Så du er afgjort lidt hurtig på aftrækkeren til at dømme alle over en kam der.. og netop uden medicin, vil du have stor glæde af at kunne tale strategier med andre der er i samme situation uden medicin.

Mange psykiatre sværger til medicin, så der har du et problem.

Kommunen vil sikkert kræve en psykiatrisk vurdering for at kunne bedømme om din restervervsevne er nul..

Og han vil sikkert sige at det kan han ikke bedømme uden at du er medicineret, idet han anbefaler medicin.. så der risikerer du at falde i et hul.

Kommunen må ikke kræve at du er på medicin.

Men hvis speciallægen anbefaler det, og du nægter - kan kommunen sige at så kan du ikke endeligt udredes, og dermed ikke komme i betragtning til pension...

Ikke at jeg på nogen måde finder det rimeligt.. jeg forbereder dig blot på et problem du kan rende ind i...

I parentes bemærket, så er der jo ingen der rent faktisk ser dig sluge den pille hver morgen - hvis du forstår hvad jeg mener..

Din læge, psykolog og støtteperson er ikke til meget hjælp i forhold til pension, selvom du kan vedlægge udtalelser.

Den essentielle part i sagen er jobcentret.. hvis du ikke kan overbevise dem, er der ikke meget håb.

Så du skal helt klart møde op... og fortælle at du har det svært selvom de måske ikke lige ser det.

Og ja - din diagnose har helt klart meget med din manglende erhvervsevne at gøre.. men idet adhd er meget forskellig fra person til person, så siger det ikke noget om erhvervsevnen generelt.

Jeg kender mennesker med adhd der ikke kan arbejde - og jeg kender mennesker med adhd der har høje stillinger, og godt kan fungere arbejdsmæssigt... derfor er de nødt til at finde ud af hvor du ligger på den skala..

[Bato]

Reglen er, at der ingen regler er... Du kan sagtens søge FtP nu, på foreliggende grundlag, og får den. Det har jeg fået, uden arbejdsprøvning og efter at have søgt på eget initiativ. Held og lykke