K10 - Flexjob & Førtidspension
 
Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-12-2011, 11:28   #1
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 16
østerbro er rigtig godt på vej
Kuldegysende socialsystem klippet fra den rigtige verden, mine fremhævninger
denne borger må tale af erfaring for det er så sandt, jeg har også været udsat for XXXXX , XXXXXXXX og jc Musvågevej- det er sandt det er en rigtig beskrivelse af sagsbehandlingen i Københavns Kommunes jc.

http://blog.politiken.dk/engelbreth/...stem/#comments

Vi byder jer velkommen i den sociale trædemølle.
.. når I først er kommet ind gennem døren, så skal vi nok sørge for, at I ikke kommer ud igen.
.. Til det formål har vi fjernet håndtaget på indersiden af dørene.

.. hvis dette skulle vise sig ikke at være nok, har vi oprettet en lille gemmeleg, hvor jeres journaler indgår som spillemateriale, der så af og til (for det meste) bliver væk - genfindes for så på mystisk vis at forsvinde igen.

.. på den måde kan vi holde et utal af specialister, selvlærte plattenslagere med flere beskæftiget i årevis
- men I, kære syge og/eller handicappede borgere, skal ikke forvente, at et eneste af tiltagende hjælper jer, I er og bliver kun tal i en statistik.

som svar på blog: Rune Engelbreth 04. dec i politikken

Tager man udmeldinger før og under den seneste valgkamp for gode varer, er de fleste politikere enige om, at uarbejdsdygtige borgere bør blive hjulpet af det offentlige. Man kan skændes om ydelsernes niveau, men selvfølgelig skal der være hjælp som f.eks. førtidspension til dem, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Desværre er virkeligheden en ganske anden. Dette oplevede jeg på nærmeste hold, da jeg for nylig var bisidder for en ven i en sag om førtidspension og fik sagsakterne til gennemlæsning. Her blev jeg vidne til en sagsbehandling af mildest talt rystende karakter, der nærmest giver indtryk af et system, som både er blottet for medmenneskelig empati og basal respekt for fagekspertise – og som vi senere skal se, er den sandsynligvis alt andet end enestående.

Men her følger først et sjældent indblik i en sag, de færreste politikere desværre selv har skyggen af førstehåndskendskab til:

Ansøgeren, som jeg blot vil kalde NN, er tidligere heroinmisbruger, har lidt af hepatitis C og er opereret for en lungetumor i 2003, hvorunder han fik fjernet halvdelen af den ene lunge. Han har ikke haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste tyve år, men fik i 2009 afslag på førtidspension for anden gang, til trods for en lang række entydige vurderinger fra fageksperter, der afviste hans muligheder på arbejdsmarkedet.

Allerede i 1997 fastslog en læge, at NN’s »helbredsmæssige situation og almene forhold berettiger ham til pension, idet han på ingen måder, hverken nu eller i fremtiden, er egnet til arbejdsmarkedet«. Men to afslag og mere end et tiår senere må NN imidlertid ansøge for tredje gang, skønt vurderingen fra 1997 kun synes at være blevet bekræftet igen og igen.

Den 23. november 2010 konkluderer speciallæge i psykiatri, Kim Nalders: »NN er ikke i medikamentel behandling, men der kan ej heller peges på nogen form for behandling, der vil have en betydende effekt i forhold til funktions- og herigennem erhvervsevnen.«

Den 28. december 2010 fastslår læge Ebba Kirketerp: »Mange psykosociale problemer. Tror ikke aktivering er en realistisk mulighed.« Den 12. januar 2011 tilslutter lægekonsulent Klaus Arnung sig psykiaterens konklusion om, at ingen behandling vil have nogen betydelig effekt i forhold til erhvervsevnen.

Den 24. maj 2011 konstaterer NN’s sagsbehandler XXXXXX da også, at både de såkaldte statusattester og lægeskøn »vurderer alle, at man ikke kan forvente at få noget konstruktivt ud af endnu et afklaringsforløb, snarere vil der være en overhængende fare for en forværring af tilstanden«.

Men trods en sådan »overhængende fare« konkluderer XXXXX to uger senere, at NN ikke er berettiget til førtidspension, idet hun henviser til en arbejdsprøvning på et IT-værksted »af fire ugers varighed i 2008«.

Spørgsmålet er, om sagsbehandleren overhovedet har læst sagsakterne? For det første var det ikke i 2008, men i 2007, at NN deltog i IT-kurset (med 50 procents fravær) – flere år før den aktuelle ansøgning – og for det andet ‘glemmer’ sagsbehandleren at bemærke, at hendes egne konklusioner står i skærende kontrast til konklusionerne fra forløbets tilknyttede socialrådgiver og psykolog.

I 2007 anså psykolog Kathrine E. Christensen det »ikke for realistisk, at NN har ressourcer, der kan anvendes i en arbejdsmæssig sammenhæng«, og socialrådgiver XXXXXXXX konkluderede samstemmende: »Vi kan således ikke pege på realistisk beskæftigelse, hverken på ordinære eller særlige vilkår.« Både psykologen og socialrådgiveren har haft flere lange samtaler med NN, men sagsbehandleren, som kun har mødt ham én eneste gang til en samtale i tyve minutter, underkender med et pennestrøg alle eksperter.

NN benytter sig derfor af sin ret til at kommentere indstillingen skriftligt og påpeger den lange række af vurderinger, der står i kontrast hertil, bl.a. Jobscenterets Førtidspensions Gruppe, der fandt det »dokumenteret, at NN ikke kan vende tilbage på arbejdsmarkedet«.

Men stakken af faglige afvisninger af NN’s arbejdsevne kommenterer XXXXX XXXXX blot med én linje: »Kommentarer til partshøringen ændrer ikke ved min tidligere vurdering.«

Ikke ét argument. Det er magtarrogance, så det klodser – for at sige det ligeud.

Den 18. oktober overtager Socialcenter København alligevel samme konklusion og fastslår tilmed, at det »ikke kan udelukkes, at den rette medicinering kan have en vis effekt«.

Afslaget begrundes med andre ord nu psykiatrisk og medicinsk af sagsbehandlere, der selv er uden tilstrækkelig medicinsk og psykiatrisk ekspertise, og i klar modstrid med en psykiater, der har fagekspertise og allerede har afvist behandling.

Men på trods af at sagsbehandleren har anerkendt en ekspertvurdering af, at en yderligere forlængelse af forløbet udgør en overhængende risiko for at forværre NN’s tilstand, vil skrivebordssagsbehandlere altså ordinere piller.

Hvis ikke dét er uhyggeligt, ved jeg ikke, hvad der er uhyggeligt. Er det overhovedet lovligt? Hvis ikke, er en politianmeldelse af de pågældende så absolut på sin plads. Men hvis det vitterlig er lovligt, at ikke-medicinsk uddannede sagsbehandlere kan træffe kontrabeslutninger om medicinering, er det direkte kuldegysende.

Her lades reelt hånt om individers selvbevidsthed og integritet i en grad, der nærmest har totalitære træk. Det giver unægtelig anledning til refleksion over det offentliges bureaukratiske umyndiggørelse af borgere i almindelighed, hvilket stikker endnu dybere i socialsystemets labyrinter.

Borgerrådgiver i København, Johan Busse, modtog f.eks. i 2008 knap to tusind henvendelser, der førte til oprettelsen af næsten tusind skriftlige sager, hvor borgerne fik medhold i over halvdelen: »Den overordnede konklusion må være, at antallet af sager, der enten fejlbehandles, trækker ud, eller hvor borgerne behandles ubetænksomt, langtfra er tilfredsstillende. Der begås substantielle fejl, der ikke burde forekomme i så stort tal, som det er tilfældet.« (Politiken, 17.5.2009). I beretningen fra 2010 hedder det også, at »sagsbehandlingen og borgerbetjeningen kan forbedres væsentligt (…) for at undgå de mange fejl og mangler«.

Gad vide, hvor mange ressourcesvage klienter vi aldrig hører om, fordi de ikke har evnerne eller kræfterne til at klage og stå på deres ret eller lade deres stemme blive hørt offentligt? Gad vide, hvor mange af de tragiske episoder, hvor frustrerede sociale klienter går helt ned med flaget eller går amok, der er kulminationen på et sådant forløb?

[En lettere forkortet version af denne klumme er trykt i Politiken.]

http://blog.politiken.dk/engelbreth/...stem/#comments
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 17:13   #2
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.808
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Det er korrekt at det ikke stå i loven nogen steder...

Claus Hjort har tidligere udtalt sig som beskæftigelsesminister at hvis man ikke har en arbejdsevne på mere end 12 timer...at så var det en pension....men det står ikke i loven desværre...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 17:43   #3
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 17
Carmen er ny på vejen
Helt enig, Hans og Webmaster!

Det er en faktuel fejl at blande maximalt arbedsgivertilskud på 2/3 ved støttet flexjob ind som et argument for tildeling af FP.

Det har været diskuteret i flere tråde herinde incl. en række indlæg af Andersine85, at det netop er problematisk, at loven ikke angiver et nedre timetal, der berettiger til FP.

Tidligere, i starten af det nye årtusinde, var opfattelse og praksis langt mere, at under 12.5 time var man berettiget til FP, mig bekendt.
Ansættelse under 12.5 time er økonomisk tilsætning for en arbejdsgiver.

...det er længe siden og der er strammet betydeligt siden da...

Problemet ligger i Aktivloven, § 74 c, stk. 4:
En redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Angivelse af et nedre timetal i denne sætning ville spare mange ressourcer hos både borger, Jobcenter og alle andre involverede.
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 18:38   #4
Lotte68
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14
Lotte68 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster Se meddelelser
Det er korrekt at det ikke stå i loven nogen steder...

Claus Hjort har tidligere udtalt sig som beskæftigelsesminister at hvis man ikke har en arbejdsevne på mere end 12 timer...at så var det en pension....men det står ikke i loven desværre...
Ja det har du da ret i, det er netop derfra jeg havde det, så jeg troede når han sagde det, at det faktisk også stod i loven.

Måske vi skulle skubbe på for at få lavet en nedskrevet lov omkring antal timer man kan arbejde før man er berettiget til henholdsvis førtidspension eller flex.

Kunne det være en idé at afkræve Mette Frederiksen langt flere skriftlige kriterier for tilkendelse af førtidspension?

Det er jo klart, at når lovgivningen er så løs i henhold til disse kriterier, så kan systemet langt nemmere finde på smuthuller, det er jo også derfor de konstant og under trusler om at tage kontanthjælpen fra den syge borger, har held med at sende kronisk syge borgere ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden, trods borgeren har vist sig slet ikke at have arbejdsevne til det.

Og diagnoser bliver jo underkendt og ignoreret, så de kan heller ikke hjælpe vores retssikkerhed.
Tænker der må findes nogle love omkring hvorvidt man må tvinge sygemeldte i arbejde, man er jo ikke sygemeldt hvis man kan arbejde.

Borgerrådgiverens jurist har direkte sagt til mig, at det er ulovlig praksis, med underkendelse af arbejdsprøvninger, så jeg vil forsøge at kontakte dem og forhøre mig om hvilke lovparagraffer de kan henvise mig til i den forbindelse.

I den sammenhæng jeg kontaktede Borgerrådgiveren vedrørende emnet, drejede det sig om, at Jobcenter krævede jeg kunne arbejde flere timer end resultatet af min arbejdsprøvning viste jeg kunne, så derfor stemplede de den som ugyldig trods udførlig Progressionsrapport fra Incita med indgående beskrivelse af alle de arbejdsfunktioner jeg gennemgik hos dem, jeg var pligtopfyldende osv.
Men Jobcenter brød sig ikke om at timetallet var "for lavt", så min sag blev syltet i årevis, og nu kræves det så jeg skal kunne arbejde langt mere end jeg kan for en vurdering.
De har faktisk "smidt mig i fængsel" for nu er jeg jo låst fast på kontanthjælp, da jeg på ingen måde er i stand til at honorere det krav, hvilket de jo udmærket godt ved.
Christian Krebs Lange fra BAN har også KUN den ene agenda, nemlig at forhindre indstilling til førtidspensioner (det kan man læse skrækhistorier om på nettet) og han er ligeglad med at han overtræder loven - på mange områder i min sag er loven groft overtrådt, men loven mener han sig tilsyneladende højt hævet over.

Vi må simpelthen finde nogle love frem, som dækker vores retssikkerhed på området omkring arbejdsprøvninger, så kan vi alle undgå endeløse arbejdsprøvninger om og om igen.
(Jeg er klar over at loven er overtrådt i mit tilfælde, også præcis hvilke, men efterlyser flere love vi kan bruge generelt.)

Det er jo også at gøre grin med borgeren, at kræve man har så meget arbejdsevne, at man ikke er berettiget til pension ellers er arbejdsprøvningen erklæret ugyldig.

Så kan man jo lige så godt nægte fra start, at lade sig arbejdsprøve hvis man har så begrænset arbejdsevne, at man i forvejen må øge vold på sig selv for bare at møde op så meget at arbejdsprøvningsstedet siger det er nok til en vurdering.

Jeg slæbte mig derhen og gjorde mit bedste, på baggrund af løgn fra Jobcenter om, at jeg bare skulle gøre mit bedste, så var det godt nok, også selv om jeg måtte gennem en masse smerter i forbindelse med arbejdsprøvningen, så lovede de mig i Jobcenter der ingen problemer ville blive efterfølgende med førtidspensionssag - jeg skulle bare helst møde op så meget at Incita sagde det var nok til en vurdering.
Men alt dette var bare usandt, min arbejdsprøvning var spild af smertefuld overvindelse for at møde op, jeg kunne lige så godt have ladet være.
Jeg mødte jo op syg hver gang, jeg må ikke arbejde på mit stærke smertestillende, så det var sindsygt hårdt...og åbenbart til ingen verdens nytte.
Efter endt arbejdsprøvning blev min sag syltet i halvandet år, og trods utallige henvendelser til Jobcenter Nyropsgade, kontaktede de mig aldrig, de lukkede totalt af for kontakt til min sag.
Det var den sag jeg vandt hos Borgerrådgiveren, og man vinder KUN sager der hvis loven er overtrådt, ellers tager de som udgangspunkt slet ikke sagen op.

Det må der simplethen laves om nu på dette ulovlige vanvid systemet kører mod os!!!

Håber vi sammen kan finde nogle love frem, der kan dække vores retssikkerhed på om området, og få dem skrevet dem ned herinde.

Tænker der muligvis også kan være noget i FN's menneskerettighedskonvention, der underkender at et system, der allerede har testet en samarbejdsvillig sygemeldt borger kræver gentest i uendelighed indtil testen viser det systemet vil have.

Der må simpelthen findes en lov hvor denne helt basale menneskeret til ikke at blive udsat for overgreb af et system på den måde indgår.

Jeg vil i hvert fald få hjælp senere i aften til at se hvad jeg kan finde frem til, og så vender jeg tilbage.

Håber mange andre vil hjælpe mig i min søgen også, på den måde kan vi alle slippe for fremtidig kontinuerlig gentagen af tvangsarbejde for syge borgere, som allerede har vist de/vi er for syge til at arbejde.

Ellers må vi simpelthen demonstrere i samlet flok og nægte at møde op drøn syge og arbejde - for uanset om de vil tvinge en i arbejdsprøvning om og om igen, så har man altid ret til at sygemelde sig til arbejdsprøvnings-stedet, og det kan man gøre hver eneste dag hvis man er så syg, at man skal øge vold på sig selv for at møde op, og det er i hvert fald en rettighed de ikke kan tage fra os!

Vi er alt for flinke, og har stået skoleret alt for længe hvor vi har fundet os i ulovligheder og overtrædelse af helt basale menneskerettigheder, jeg tror det er på tide vi melder os ud af flinkeskolen nu og ikke længere lader systemet køre os rundt i Cirkus Jobcenters tortur på syge borgere!

Jeg øger i hvert fald ikke længere vold på mig selv og møder op drønsyg, nærmest kravlende hen af fortorvet, for at komme hammer syg til tvungen jobsamtale, jeg melder mig syg samme dag, og det gør jeg igen og igen hvis jeg er for syg til at møde op, og det har jeg ret til.
Jobcenter kan på ingen måde kræve man møder drøn syg op til jobsamtale - er man for syg til at deltage er det et afbud, om det så er hver gang.
Jeg er ikke sygemeldt for sjov, men fordi jeg er syg!

Sidst redigeret af Lotte68; 05-12-2011 kl. 18:43.
Lotte68 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 18:51   #5
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.808
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Tro mig...vi har forsøgt at kræve det i 6 år nu (ja lige så lang tid som denne K10 har eksisteret) at der kommer en mindste time sats for arbejdsevne ved både fleksjob og førtidspension...

De vil ikke...det er det eneste jeg kan komme frem til...for de kan ikke sige at det ikke er blevet forslået for dem endda flere gange...men det skal selvfølgelig ikke holde andre tilbage for at skrive til dem med forslaget..
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 22:40   #6
Lotte68
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14
Lotte68 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster Se meddelelser
Tro mig...vi har forsøgt at kræve det i 6 år nu (ja lige så lang tid som denne K10 har eksisteret) at der kommer en mindste time sats for arbejdsevne ved både fleksjob og førtidspension...

De vil ikke...det er det eneste jeg kan komme frem til...for de kan ikke sige at det ikke er blevet forslået for dem endda flere gange...men det skal selvfølgelig ikke holde andre tilbage for at skrive til dem med forslaget..
Tak for svar.

Ja tænkte nok I har gjort en masse allerede for at få forbedret tingene, og dette så i 6 år!!! Det er jo godt nok en udholdende kamp må jeg sige. I er enormt seje og vedholdende i jeres kamp mod denne uretfærdighed.

Men selv om de stadig nægter, så giver det dog mig og ret sikkert mange andre også, mod på ikke at give op, men kæmpe videre, og det er jo fantastisk at I har lavet denne side, jeg oplever som det eneste sted man kan få love at have sin ytringsfrihed i henhold til gældende lovgivning.

Min sag er så klar og grotesk at jeg håber den kan bane vej for nogle ændringer fremover generelt.
Jeg er naturligvis allerede i gang med at få hjælp til udarbejdelse af klage til Ankestyrelsen.

Jeg mener stadig at stå ret godt, fordi jeg har billeder af min skade sort på hvidt - nu også helt nye billeder, og jeg blevet latterliggjort og min sygdom bagatalliseret på trods af min klare dokumentation.

Så nu efter de seneste indlæg her, har jeg besluttet at give den en ekstra tand, vi skal åbenbart helt derud hvor systemet bliver så meget til grin at at det bliver storpinligt for dem!!!

Om jeg så skal underlægge mig en konstastvæskescanning så idioterne kan se præcis hvilke nerver præcis der er i klemme og hvor, så gør jeg det, og det er mit næste træk.
Og nej det bliver ikke gjort indenfor det system hvor de har deres lakajer, så dum er jeg ikke længere!!!

Ja de læser ganske givet med, så nu kan de tænke over hvad de skal finde på som næste træk.
Måske at de nerver der er trykket ikke siger noget om hvor ondt jeg har...
Men ups, så er vi tilbage i Liaison regi og der ønsker de mig ikke længere hen.
Blytækker og hans team blev meget vrede over mit kendskab til de møder de deltager i hos Jobcenter om begrænsning af tilgang til førtidspension - av, meget ømt punkt. ....der skal vist mere frem i lyset om netop det.

Og så sender jeg dem diverse billeder i kæmpe giga opløsning, så de kan se helt ind i mine dybeste nerverødder i nakken - ja det er muligt deres computere vil fryse i nogle timer mens billederne hentes hjem, men de beder jo så "pænt" selv om at få det ind med teskeer og 1000000 gange for prins Knud.
Når Jobcenter, Socialcenter og BAN virker som et aktiveringscenter for tilbagestående individer, så må man jo synke ned på deres plan og behandle dem i øjenhøjde som 2-årige børn og skære det hele ud i pap for dem. Så må vi jo lege "Lotte tegner og fortæller."

Det er jo fastslået ved min nye scanning at der er nerverodstryk, det kan ses på billederne, men nu skal den åbenbart køres helt ud i hampen med farver på alle nervetrådene så de tilbagestående ansatte kan se de "fine farver" og måske kan få forklaret at disse klemte tråde har navne der hedder "nerver" og "nervebaner".
Og hvis de ikke kan forstå hvad nerver er heller, så vil jeg anmode dem om at tage en skarp nål og stikke den i hånden på sig selv, så kan de mærke hvad smerte er, når de jo tilsyneladende heller ikke aner hvad begrebet "smerte" handler om.

Og jeg har andre planer også, men det kan blive en overraskelse for dem, men de vil med sikkerhed blive totalt til grin - for jeg kan også lege med i deres syge idiotleg, de tvinger mig jo selv helt derud hvor jeg skaffer dokumentation på min skade, der vil gøre at de vil komme til at fremstå som mere end totalt retarderede.

....og så ryger hele sagen ud til pressen!!!!

Jeg har jo i forvejen min vundne sag hos Borgerrådgiveren og har dokumentation på jeg intet fejler psykisk, så når jeg er færdig med dem må de ud og søge nyt job, og så er det pludselig dem der skal stå skoleret hos Jobcenter.
"What goes around comes around."

....herunder en vis lovbryder Lars Blytækker og hans team, dem er vi rigtig mange der gerne vil af med.

Sidst redigeret af Lotte68; 05-12-2011 kl. 22:56.
Lotte68 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 19:12   #7
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 16
østerbro er rigtig godt på vej
så skal du gå højt:
DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDS-KONVENTION

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Loven er siden hen ændret flere gange. Den gældende lovtekst findes i lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998.

Menneskerettighedskonventionen beskytter menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De rettigheder, der er indeholdt i konventionen, har karakter af borgerlige og politiske rettigheder. Således beskyttes bl.a.: ret til livet, forbud mod tortur mv., forbud mod slaveri og tvangsarbejde, ret til frihed og sikkerhed, ret til retfærdig rettergang, ingen straf uden hjemmel, ret til respekt for privatliv og familieliv, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ret til at indgå ægteskab og adgang til effektive retsmidler.

Desuden er der vedtaget en række tillægsprotokoller, der opregner flere rettigheder, herunder beskyttelse af ejendomsret. Disse tillægsprotokoller er blevet tiltrådt af et varierende antal medlemsstater.

Ved tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forpligter staterne sig til at respektere og sikre de grundlæggende menneskerettigheder over for enhver person inden for deres jurisdiktion.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan påberåbes over for danske domstole og forvaltningsmyndigheder, der har en forpligtelse til at anvende konventionen på linje med anden dansk lovgivning.

http://www.justitsministeriet.dk/223.html
Desuden giver konventionen mulighed for, at enhver kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg med påstand om, at en medlemsstat har krænket de rettigheder, som er beskyttet af konventionen. Læs mere om klageadgangen under Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN. http://www.justitsministeriet.dk/klager.html

http://www.civilstyrelsen.dk/

magtmisbrug:
Definitionen på "magtmisbrug",

Spørgsmål Del på Facebook Del på Facebook

Jeg søger definitionen på "magtmisbrug", hvor mon jeg kan finde den ??

Svar
Det er altid vanskeligt at give en nøjagtig definition af ord, der er sammensatte. Her af magt og misbrug.
I "Den Danske Ordbog" udgivet af Det Danske Sprog-Og Litteraturselskab, 2005 står denne definition:
Magtmisbrug:misbrug af magt, fx fra en offentlig myndigheds side.

I samme ordbog gives denne definition på Magt: det at have position og midler til at bestemme over andre el. til at styre forløb eller begivenheder. Misbrug: det at bruge noget el. nogen på en utilsigtet, umoralsk el. ulovlig måde

Besvaret den 03-12-2007 biblioteksvagten

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive.

Grundloven kap 8 § 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

§ 82
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.

Sidst redigeret af østerbro; 05-12-2011 kl. 19:27. Årsag: link
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-12-2011, 22:45   #8
Lotte68
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14
Lotte68 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af østerbro Se meddelelser

Tusind tak Østerbro
Dejligt, du har jo serveret det hele på et sølvfad her.
Det vil jeg straks gemme og benytte i min anke og en evt. klage til Menneskerettighedsdomstolen.
Magtmisbrug og tvangsarbejde er bl.a nogle af de punkter Jobcenter forbryder sig imod, men der er mange af de andre punkter de også overtræder groft!!!
Lotte68 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
syltet hen i systemet lillemus48 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 1 11-04-2011 11:00
Bliver min sag syltet?? emilie Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 14 06-02-2011 11:39
aktivering, arbejdsprøvning..STRESSS...syltet??? Nessa12 Alt det andet 12 12-10-2010 14:52
Min historie om at blive syltet, og spændt ben for. loke Din historie 13 17-06-2009 10:34
Syltet i Egedal - fri proces - spørger politikere zuza Det er da strengt ! 0 08-02-2008 04:32

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:11.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension