... d. 5. feb. 2020 valgte et enstemmigt rehabiliteringsteam at indstille mig til førtidspension. Det i sig selv bør jeg være glad for, men det er jeg ikke
... Jeg ved at pensionsnævnet har det sidste ord, og efter flere år i kommunens klamme hænder, så kan jeg simpelthen ikke tro på noget somhelst længere.
Nu sidder jeg så bare og venter, og venter (og venter)
Når man læser andre - der har været til rehab.møde, efter min rehab. dato, og de allerede har fået deres afgørelse - så mister man bare både mod, håb og man går i en klokke - og bare venter! Der er stor forskel på kommuners sagbehandling I KNOW
d. 18. maj er fristen for pensionsnævnet i mit tilfælde, men bare tanken om at jeg har mange dage endnu i den forbandede uvished ender med at "tage livet af mig"
Skulle bare lige have lidt luft