Ankestyrelsen & Tilsynet

[phhmw]

KL sidder i dag i Ankestyrelsen i et "Dialogforum" før Ankestyrelsen udsender nye Principafgørelse, hvilket er bekymrende for retssikkerheden.

https://menneskeret.dk/nyheder/bekym...ndicapomraadet

CITAT"Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at den kommende handicapaftale ikke svækker Ankestyrelsens uafhængighed ved at involvere Socialministeriet og KL, inden Ankestyrelsens principielle afgørelser i klagesager offentliggøres"CITAT slut

Hilsen Peter

[phhmw]

Muskelsvindsfonden: Regeringen og KL gør Ankestyrelsen til en lukket kaffeklub med ny aftale

Med et lukket Dialogforum sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap, skriver Simon Toftgaard Jespersen.

https://www.altinget.dk/artikel/musk...8DAIAh5N8rDGE_

Simon Toftgaard Jespersen Formand, Muskelsvindfonden

Forestil dig en dansk retssag, hvor advokaten for vedkommende, der har begået noget ulovligt, får lov til at mødes med dommeren og justitsministeriet i enerum kort før, at dommen i en principiel sag skal afsiges.

Det er svært. Måske fordi det er langt fra den forventning til og oplevelse af retfærdighed, vi forbinder med det danske retssystem.

Ikke desto mindre er det den virkelighed, der lige nu bliver lagt op til i forbindelse med ankesystemet på socialområdet, hvor eksempelvis mennesker med handicap kan klage over kommunale afgørelser og få en uvildig og sagkyndig vurdering.

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som Regeringen og KL er blevet enige om under en uge efter den meget kritiserede nye aftale på handicapområdet.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet komme helt ind i maskinrummet og forme den den ellers så uafhængige klageinstans sammen med interesseorganisationen KL i det, de kalder Dialogforum.

Men dialogen er intern og lukket, og der er således ikke lagt op til inddragelse af modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Det uvildige system uden partshøring
Initiativet er blevet til på baggrund af kraftig inspiration fra ekspert-udvalget på socialområdet også bedre kendt som Tranæs-udvalget, der i sin rapport fastholder, at Ankestyrelsen som klageinstans fortsat skal være uafhængig og sagkyndig til trods for det nye tiltag.

Det har jeg mildest talt svært ved at se blive fastholdt. I hvilket uvildigt system vil man høre den ene, men ikke den anden part? Og samtidig invitere lovgivere med om bordet?

Når en borger og kommune bliver uenige om, hvad en borger skal bevilges efter serviceloven, og borgeren ikke længere har mulighed for at få en neutral opmand til at træffe en afgørelse, så virker systemet ganske enkelt ikke længere.

Med et lukket dialogforum sætter regeringen uvildighed til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for den udenforstående part. Mennesker med handicap.

En lukket klub med fokus på økonomi
Det nye initiativ lander i en tid, hvor der blandt borgerne i forvejen er en stigende grad er mistillid til Ankestyrelsen.

Det skyldes blandt andet mærkværdige afgørelser, men også oplevelsen af, at det helt generelt er lykkedes KL at få for meget magt ind i Ankestyrelsen.

En neutral opmand bør i Muskelsvindfondens øjne slet ikke have udvalg, hvor afgørende beslutninger diskuteres med kun den ene part. Men et generelt dialogforum uden handicaporganisationerne er ikke godt nok.

Vi er ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter.
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden
I fremtiden skal KL og Socialministeriet også have adgang til at diskutere Ankestyrelsens principmeddelelser inden, at de offentliggøres.

I praksis betyder det, at kommunerne har mulighed for at sidde og fortælle Ankestyrelsen og ministeriet deres ensidige og ofte urealistiske bud på, hvad en given afgørelse vil koste.

Ethvert fokus på, hvad afgørelser betyder for de mennesker, der har fået en ulovlig afgørelse fra deres kommune, er således udeladt. Fokus er på økonomi frem for mennesker.

Behov for meget mere inddragelse
I Muskelsvindfonden har vi det udgangspunkt, at der er brug for mere viden i Ankestyrelsen – ikke flere lukkede rum.

Vi oplever alt for mange afgørelser, der undlader at tage stilling til vigtige elementer, og som misforstår centrale vilkår i livet med en handicap.

Der er tale om udvikling i den forkerte retning, som over årene har udfordret oplevelsen af Ankestyrelsen som en uafhængig og sagkyndig instans.

Derfor har vi i Muskelsvindfonden tidligere foreslået, at der skulle ske en kraftig øgning i antallet af sager på handicapområdet, hvor der er repræsentanter for både kommunerne og handicaporganisationerne tilstede.

Det vil give perspektiv og mulighed for at tage den vigtige dialog på tværs.

Vi er nemlig ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter, og hvis man tør se ud over økonomien og se de reelle menneskelige konsekvenser bag ens handlinger.


REGERINGEN VIL ÆNDRE ANKESYSTEMET PÅ SOCIALOMRÅDET TIL UGUNST FOR BORGERNE

Lisbeth Riiager Henriksen

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som regeringen og KL er blevet enige om i mandags, og som kom kort tid efter den nye politiske rammeaftale på handicapområdet fra sidste uge.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet sammen med interesseorganisationen KL komme helt ind i maskinrummet og forme klageinstansen. Der er ikke lagt op til at inddrage modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Dermed sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap. Det skriver formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, der er meget bekymret for mennesker med handicap og deres pårørendes retssikkerhed fremover.

Det er jeg også. Dette initiativ er en retsikkerhedsmæssig katastrofe, der i lighed med rammeaftalen på handicapområdet og øvrige dele af den økonomiske delaftale vil give kommunerne carte blanche til at agere fuldstændigt, som det passer dem i deres afgørelser på socialområdet!

Dette er magtfordrejning. Det er vanvid og hører ingen steder hjemme i en såkaldt retsstat, der hævder at bygge på en tredeling af magten.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://fagbladet3f.dk/artikel/state...aoxi5WkABqG9Gq

3F går ind i kampen for syg 56-årig:
- Staten tromler Susanne ned

Sagen om den 56-årige Susanne Juhl, som Ankestyrelsen vil have jobafklaret og har bragt til landsretten, får 3F til at reagere: Retssikkerheden er sat over styr.

Tænk, at staten vil gå så langt i en sag mod en borger.

Sådan lyder det med lige dele undren og bekymring fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Lene Krabbe Dahl, i sagen om Susanne Juhl, som ifølge Ankestyrelsen ikke har ret til førtidspension.

- Det gør mig både vred og trist, at staten vil bruge så mange skattekroner og ressourcer på at føre en sag mod en almindelig borger, siger Lene Krabbe Dahl i en kommentar til den landsretssag, som der falder dom i tirsdag.

Den 56-årige Susanne Juhl er uddannet sosu-hjælper og smørrebrødsjomfru, men er i dag på førtidspension, da hun lider af slidgigt. Hun har daglige smerter og er på piller, og hendes hofte, ryg og knæ har sagt stop.

- Det giver ingen mening at udsætte hende for flere afklaringsforløb, lyder det fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Lene Krabbe Dahl. - Det giver ingen mening at udsætte hende for flere afklaringsforløb, lyder det fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Lene Krabbe Dahl. FOTO: Joachim Rode
Rollator er en fast del af hendes hverdag – nogle dage også kørestol – og hun er svært overvægtig.

Egen læge har på baggrund af blandt andet tre praktikforløb konkluderet, at hendes arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

Ankestyrelsen fører sagen til landsretten
Men Ankestyrelsen mener ikke, at Susanne Juhls arbejdsevne i sin tid er blevet vurderet godt nok.

Derfor burde hun ikke have ret til førtidspension tilbage fra 2021, hvilket byretten ellers har slået fast, at hun har.

Ankestyrelsen har derfor ført Susanne Juhls sag helt til landsretten for at få en ny vurdering.

- Når Ankestyrelsen vælger at gå endnu et skridt og fremhæver, at der skal flere arbejdsprøvninger til, før det kan tilkendes førtidspension, så sætter Ankestyrelsen Susannes retssikkerhed over styr, mener Lene Krabbe Dahl.

Lene Krabbe Dahl fremhæver, at Susanne Juhl igennem hele forløbet med kommunen har medvirket til flere arbejdsprøvninger, som viser, at hendes arbejdsevne ikke kan omsættes til arbejdstimer.

- Så giver det absolut ingen mening at udsætte hende for yderligere afklaringsforløb, som Ankestyrelsen nu argumenterer for, siger Lene Krabbe Dahl.

Tromlet ned, når brug for hjælp
Oprindeligt var det 3F, der bragte Susanne Juhls sag for byretten.

Det skete, fordi kommunens rehabiliteringsteam ad to omgange havde vurderet Susanne Juhls arbejdsevne som nær nul og derfor indstillet til førtidspension.

Men begge gange blev det blankt afvist hos pensionsteamet, som er den instans i kommunen, der skal godkende førtidspension.

- Efter vores opfattelse burde denne sag jo aldrig været kommet i byretten. Vi har alene ført sagen ved domstolene, fordi pensionsteamet fuldstændigt tilsidesatte, at Susanne Juhl havde ret til førtidspension. Det var byretten også enig i, siger Lene Krabbe Dahl.

Byretten slog 19. december 2022 fast, at Susanne Juhl havde ret til førtidspension helt tilbage fra 17. maj 2021, og hér burde sagen være afsluttet. Der burde ikke være mere at komme efter – nu nærmer det sig en jagt på en borger, siger Lene Krabbe Dahl.

- Susanne Juhl har hele sit liv bidraget til velfærdssamfundet. Når hun så endelig får brug for hjælp, bliver hun i stedet tromlet ned. Det er ikke i orden, lyder det fra Lene Krabbe Dahl.

Tirsdag 14. maj falder der dom i Susanne Juhls sag. Ankestyrelsen ønsker inden da ikke at kommentere sagen.


Hilsen Peter

[phhmw]

Følgende spørgsmål er stillet til advokater og jurister her:

MinJura – spørg en advokat eller jurist

https://www.facebook.com/groups/1170...eric&ref=notif

Kære Jurister, advokater.

Hvis en statslig embedsmand/kvinde, som direktør, i en styrelse modtager bonus, kan offentligheden få kendskab til den indgåede aftale, via aktindsigt? S.U.

Spørgsmålet er opstået, da man fornemmer, at en statslig styrelse, lukker deres indløbne klagesager ned, kort tid før Nytår.

Opfattet, at jo færre klagesager på "skrivebordet" ved udgangen af et år, jo højere bonus til direktøren.

Der er mellem styrelsen og departementet indgået en aftale, om et maksimalt sagsantal, ved udgangen af året.

Bonus gives til direktøren, når måltal er opfyldt i resultatplanen.

Sagsantal drejer sig om styrelsens egne besluttede sager, er over eller under, et måltal

Det overskydende sagsantal bliver skubbet ned i skraldespanden, således at antallet af aktive sager er under grænsen for udbetaling af bonus.

Hvilket betyder, at hvis styrelsen har 50% sager over måltal, lukker styrelsen de 50% sager ned, lige før året udgang, således at beregningen af direktørens indgåede aftalte måltal, netop bliver aktuel for en udbetaling af direktørens bonus.

Med venlig hilsen

Hilsen Peter

Når svaret indløber vi indlægget blive opdateret

[phhmw]

Ankestyrelsen med Tilsynet 2017

https://www.altinget.dk/embedsvaerk/...r-verdensfjern

Ingeborg Gade: Ankestyrelsen må ikke blive for verdensfjern

INTERVIEW: Ankestyrelsen skal turde møde omverdenen, tale med kritikere og tænke kvalitet som mere end rigtige afgørelser. Det er nogle af fokuspunkterne for styrelsens nye direktør, Ingeborg Gade.

“Det er rigtig vigtigt for mig, at vi som styrelse ikke bliver for verdensfjerne og berøringsangste. Vi skal turde møde og snakke med folk, også selvom de er lidt sure på os, som de jo nogle gange er,” uddyber Ingeborg Gade, der torsdag er helt præcist 50 år gammel, til Altinget.

Ingen korslagte arme
Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans på blandt andet social- og beskæftigelsesområdet og afgør klager om alt lige fra tvangsanbringelser af børn til erstatninger for arbejdsskader.

I Ingeborg Gades optik er Ankestyrelsen sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed. Og hun ser to hovedmetoder til at løfte den opgave. Det er ved at træffe rigtige afgørelser og ved at vejlede kommuner og andre førsteinstanser, så de også træffer rigtige afgørelser.

“Jeg vil gerne arbejde for, at vi ikke bare bliver set som nogle, der slår kommunerne oven i hovedet, når de laver fejl, og så ellers bare lægger armene over kors. Det mener jeg heller ikke, styrelsen gør, men jeg vil gerne være endnu mere tydelig omkring, at vi også har en opgave med at vejlede kommunerne,” siger hun.

I det hele taget har Ingeborg Gade det med at være tydelig, og det ser hun også som en af de vigtige opgaver som øverste chef for styrelsens cirka 600 ansatte.


Ankestyrelsen 2o23

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed

50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed

Ankestyrelsen har lige fejret sit 50 års jubilæum. Det er en stor dag for en styrelse, men det er også en stor dag for retssikkerheden.
Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen


Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år.

Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden.

Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabesretsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”.


Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger.

Med socialreformen, der trådte i kraft på dagen for Ankestyrelsens 25 års jubilæum i 1998, indskrænkedes klageadgangen til Ankestyrelsen, så der alene var fri klageadgang til Ankestyrelsen i arbejdsskadesager. Alle andre sagstyper på det sociale område kunne Ankestyrelsen kun behandle, hvis de rejste spørgsmål var af generel eller principiel karakter.

Selv om det ikke er sket på selve jubilæumsdagen, så har Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne.

Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion ( = sanktioneret = dagbøder hvis ikke love og. Tilsynet krav ikke bliver honoreret og her kan vi oplyse at Tilsynet ikke mere har gjort brug af deres sanktioneret siden 2013 og frem til nu i skrivende stund).

Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet.

Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere. For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen. Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne.

Hilsen Peter

[phhmw]

Ankestyrelsen har taget fejl:

12-årige Sander har også ret til at komme på ferie

Sander drømmer om ferie som andre børn i hans alder. Men Ankestyrelsen har netop truffet en afgørelse, som gør det umuligt for børn som ham at overnatte uden for sit hjem.

Men et ministersvar er nået frem til den stik modsatte afgørelse. Sander kan få hjælp fra kommunen

https://pærspektiv.dk/ankestyrelsen-...ST_EMAIL_ID%5D

Der er især ét sted, du kan gå hen, når kommunen laver fejl i din sag, nemlig til Ankestyrelsen. Men når Ankestyrelsen laver fejl, er du sat i en usandsynlig dårlig situation.

Den situation sidder Sander og hans familie i lige nu. Som mange andre børn ønsker Sander at komme på ferie. Men Sander er ikke, som børn er flest; han har nemlig muskelsvind, som betyder, at han skal have hjælp til alt i sin hverdag. Han skal også have hjælp til at trække vejret, og derfor bruger han respirator om natten. Sander har med andre ord brug for hjælp ved sin side døgnet rundt og hjælp fra både kommunen og regionen.

Men Frederiksberg Kommune har afvist at betale hele beløbet for, at Sander kan tage sine hjælpere med på ferie, og Region Hovedstaden har ikke lovhjemmel til at betale for udgiften.

Sanders mor klager til Ankestyrelsen, men den fastholder kommunens afgørelse af flere omgange. Det efterlader familien i en situation, hvor det bliver uretfærdigt dyrt for Sander at komme på ferie, da familien selv skal betale for hjælpernes udgifter.

“Det rammer mig rigtig hårdt. Vi føler os uretfærdigt behandlet, og det kan simpelthen ikke passe, at Ankestyrelsen stiller mit barn dårligere end alle andre børn. Også dårligere end andre børn med handicap, som måske ikke har brug for nær så meget hjælp som Sander. Det er som om, begge parter kaster bolden frem og tilbage, mens Sander bliver taget som gidsel. Hvor skal vi gå hen nu?” spørger Sanders mor, Stine Breinholt Sloth.

Ministersvar giver familien ret
Der er måske hjælp at hente for Sander. I hvert fald hvis ministerens ord har vægt hos Ankestyrelsen. Den 18. Juni 2024 svarede ministeren på et spørgsmål fra handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) om sagen. Her svarer social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil:

“Familier med børn med respirationsinsufficiens (utilstrækkelig vejrtrækning, red.) kan ligesom alle andre familier modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter § 86 i barnets lov, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.”

Altså det modsatte af Ankestyrelsens konklusion, som skriver, at §86 i Barnets Lov ikke kan bruges.

Ifølge Muskelsvindfonden er der tale om en klar fejl fra Ankestyrelsens side:

“Afgørelsen diskriminerer samtlige børn med handicap, som har behov for hjælp fra både kommunen og regionen, når de skal på ferie. Deres muligheder for at deltage i fællesskabet sparkes fuldstændig til hjørne, alene fordi de har et vidtgående handicap. Der må ganske enkelt være tale om en gigantisk fejl – andet tør jeg ikke tro. Vi har derfor bedt Ankestyrelsen se på afgørelsen flere gange, men med samme resultat. Det er farligt, når man ikke kan stole på afgørelser fra Ankestyrelsen,” understreger Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen.

Hilsen Peter

[phhmw]

Martin Wæver

Det svarer jo til præcedens.

Ankestyrelsen anlægger så godt som aldrig tilsynssager overfor kommunerne.
I dette er det absurd, at Nyborg kommune blot ved at beklage/undskylde, kan undgå en tilsynssag.

Er der oprettet tilsynssag overfor Nordfyn kommune?

I Langeland kommune har hverken tilsyn, Taskforce eller møder med Socialministeren på Christiansborg ledt til nogensomhelst form for konsekvenser for kommunen.

Og så vidt jeg husker er den tidligere forvaltnings-ansvarlige leder på Socialområdet i Langeland kommune endt med en ansættelse i Nordfyn kommune, efter en vistnok såkaldt "administrativ omstrukturering", i den kommunale Langelandske ledelse.

Tænk, at man køre en kommunes Socialområde fuldstændigt i smadder, med ulovlige forvaltnings- og sagsbehandlingspraksisser, regulære lovbrud, manipulation, pression, faglig utilstrækkelighed og uforsvarlig pligtforsømmelse, og så flytter man blot ansættelse til en anden kommune, der tragikomisk og komplet absurd og allerede i forvejen er kørt i smadder.

Tilsyn/manglende tilsyn er i praksis kun et symptom på Regeringens, Folketingets, KL's, kommunernes politiske indflydelse i, magt over, og påvirkning af Ankestyrelsen.

Det stopper aldrig, og Ankestyrelsen kommer aldrig til at fungere som fagligt og retsligt forsvarlig og ansvarlig tilsynsmyndighed, før Retsstaten selv indvilliger i, at reetablere retssikkerheden, som er konstaterbart og hjerteskærende kompromitteret af den politiske indflydelse og dagsorden.

Fagbevægelsen kan starte med at sig, med samtlige faggrupper inklusiv Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal, så socialrådgiverne og sagsbehandlerne får mulighed for, at kunne stå fri af den kommunale/kommunalpolitiske påvirkning og indflydelse på de faglige organisationer og faggrupper.

Komponent - den kommunale rådgivnings- og kursusvirksomhed, er en brutal strategisk kile imellem faggrupperne, men hverken DS eller HK Kommunal vil anerkende at Komponents funktion og virke er med til at fastlåse deres medlemmer i forvaltningens status quo, og resten af Fagbevægelsen er for nosseløse til, at skabe faglig bro til de øvrige faglige organisationer.

Vi er vitterligt et sted, hvor du med din tavshed samtykker. Og du med dit samtykke, tillader status quo og din egen håbløse stilstand.

Og stadig, er der ingen som helst, heller ikke i det etablerede retssamfund, der har mod til at sige fra.

I Langeland kommune, hvor Ankestyrelsen, tilsyn, Taskforce og selv Socialministeren herself er involveret, skulle Langeland kommunes Borgmester, som sidder i KL's bestyrelse, blot kontakte KL, for at få KL til at biintervenere i to retssager, borgere mod kommunen, og så fik KL selveste Kammeradvokaten til, at føre forsvaret for Langeland kommune.

I Civilt retsligt søgsmål, kunne Kammeradvokaten føre forsvaret på Langeland kommunes dokumenteret løgne og blot sandsynliggøre, at kommunen handlede selvfølgeligt efter bedste intentioner, og nok fejlbehæftet men efter lov og lovgivning.

Og det gjorde Kammeradvokaten. På vegne af KL. For Langeland kommune, der dokumenteret har tvangsfjernet børn ulovligt, uden grundlag, og i talrige tilfælde!
Og Retten i Svendborg anerkender præmissen i civile søgsmål, at der blot skal sås begrundet tvivl om anklager for, at retten frikender og anklager frafalder.

Og det skete.

Kammeradvokaten skulle ikke bidrage til at tilvejebringe sandheden. Og det gjorde Kammeradvokaten absolut heller ikke.

Trods vidnesbyrd under ed, der modsagde allerede konstateret urigtig, fejlagtig, misvisende og decideret usand gengivelse af virkeligheden i sagernes materiale, så behøvede (og behøver) Kammeradvokaten blot, at gentage kommunens usandheder og påstå gode intentioner.

Uanstrengt, næsten dovent og arrogant.

For Retten i Svendborg skulle ikke bruge andet eller mere, til at pille de værste anklager fra.
Og Langeland kommune kan konsekvensfrit trække sig tilbage med uforrettet sag.

Ingen bod at betale, intet ansvar at bære, ingen undskyldning at løfte.

Kompromittering af retssikkerheden starter ved symptomet, at tilsynsmyndigheden ikke udøver sin tilsynspligt.

Tilsynssager er sjældent forekommende og alle instanser forsvarer praksissen.

Man ønsker sågar, at Danmarkskortet slet ikke skal læses som Lov om Retssikkerhed og Administration på Socialområdet ellers tilsiger, ved lov!
Retssikkerheden er vitterligt kaput.

I mine øjne er kampen som vi kæmper, meget, meget mere alvorlig end de fleste vil, eller tør stå ved.

Hilsen Peter og TAK til Martin Hæver for hans analyse.

[phhmw]

Politik og retssikkerhed for begyndere.

Ankestyrelsen Tilsyn ser fremadrettet.

Hvis de modtager klager fra borgerne, fører de ikke tilsyn og bruger ikke tid på, hvad borgeren klager over.

Ankestyrelsen Tilsynet afventer kommunernes skriftlige svar på klagen.

Kommunerne besvare altid positivt med, at de netop er påbegyndt en revision og tilretning af det borgeren klager over.

Ankestyrelsen lukker så sagen og borgeren kan begynde forfra, fordi de nu FREMADRETTET er tilfredse med fremtiden.

Ankestyrelsen Tilsynet er stoppet med at bruge deres sanktionsret, fogedforretning, dagbøder. trods at begge direktører fra Ankestyrelsen og Tilsynet skamroser deres sanktionsret, som de påstår er et godt værktøj. https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed

Ankestyrelsen Tilsynet bruger eksempelvis formuleringer til borgerne med følgende juridiske svar:

Klage # 1

“"”Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område.

Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af”

Klage #2

Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af”

De 37 SEKUNDER det vil tage at kontrollerer borgerens påstand ønsker Ankestyrelsen Tilsynet ikke at bruge

Klage #3 AFGØRELSE

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum, ved at angive en separat ventetid, som ikke indgår i den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist i sager på det sociale område.

SVAR fra Kalundborg kommune:

Det er Kalundborg Kommunes opfattelse, at kommunen overholder Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Kommunen skal henvise til Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nedenfor henvises til de relevante punkter fra denne vejledning. Det fremgår af dine klager, at du allerede er bekendt med denne vejledning, hvorfor den ikke medsendes.



RIGSREVISIONEN

Rigsrevisionen ser bagudrettet og behandler ikke enkeltsager.

Bemærk de 2 ord: FREMADRETTET og BAGUDRETTET som er forskellen på Ankestyrelsen Tilsynet og Rigsrevisionen

Bilag:

Jurist: Ankestyrelsen svigter borgerne

https://www.altinget.dk/social/artik...igter-borgerne

Man fristes til at spørge, hvad der egentlig skal til, før det kommunale tilsyn rejser en sag om en kommunes systematiske ulovlige udmøntning af lovgivningen på handicapområdet, skriver Sanne Møller.


To spørgsmål trænger sig på efter chefen for det kommunale tilsyns svar til tre NGO’er om tilsynssager på handicapområdet:

1) Hvorfor hævder det kommunale tilsyn, at deres tilsyn med kommunerne er fremadrettet, når alle andre tilsynsopgaver er bagudrettede?

2) Hvad lægger tilsynets egentlig vægt på, når det vælger tilsynssager, når det tilsyneladende ikke kvalificerer beslutningen med Ankestyrelsens tal om omfanget af klagesager og omgørelser, eller de officielle kriterier for udvælgelse


Konklusionen på tilsynets linje må være, at kommunerne kan "slippe af sted med" at handle i strid med lovgivningen, bare de "sætter farten ned på motorvejen, når de har fået øje på politibilen." For de historiske data og viden bliver ikke inddraget, og kommunernes udsagn tillægges overdreven stor vægt, modsat udsagn fra repræsentanter for borgerne.

Man fristes til at spørge, hvad der egentlig skal til, før tilsynet rejser en sag om en kommunes systematiske ulovlige udmøntning af lovgivningen på handicapområdet.

Bilag #2

Ankestyrelsen svarer på kritik: Der er forskel på klagesagsbehandling og behandlingen af tilsynssager

Handicaporganisationers kritik https://www.altinget.dk/social/artik...-ankestyrelsen af Ankestyrelsen beror muligvis på en usikkerhed om, hvad der er rammerne for tilsynet, og hvilke formål tilsynet skal varetage, skriver Anne Birgitte Hassing.

Tre handicaporganisationer rejser i et debatindlæg kritik af det kommunale og regionale tilsyn i Ankestyrelsen. Det gør indtryk.

Men noget af kritikken beror muligvis også på usikkerhed om, hvad det egentlig er, der er rammerne for tilsynet, og hvilke formål tilsynet efter loven skal varetage.

Derfor vil jeg i dette svar prøve at beskrive forskellen på Ankestyrelsens opgave i relation til behandling af borgernes klagesager og tilsynets opgave i tilsynssager.

https://www.altinget.dk/social/artik...for-klagesager

SPØRGSMÅL:

Om Ankestyrelsen med Tilsynet ser op eller ned, FREMADRETTET eller BAGUDRETTET så er et faktum at aldrig har de 98 kommunerne opereret med så mange ulovligheder, bevidste og ubevidste. Se DANMARKSKORTET som KL ønsker sig nedlagt https://www.sm.dk/danmarkskort/2024

Hilsen Peter

[phhmw]

https://fb.watch/t5tC0h0XrY/

Kan det være en fordel at være ansat i Ankestyrelsen?.... og i Retslægerådet samtidig?

Eller bliver vi alle dømt retskaffent, ordentligt og med stor grad af retssikkerhed?

https://www.facebook.com/reel/1206833173651268

Med venlig hilsen

[phhmw]

HK-advokat kritiserer Ankestyrelsen for ufine “tricks” mod borgere
14. september 2023
HK Stat

Rasmus Lindharth
Ankestyrelsen er for aggressiv og bør ændre sin adfærd i retssager om arbejdsskader mod borgere, mener advokater i FOA og HK. De kommer derfor med en ”kærlig opsang,” skriver Altinget.

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...ks-mod-borgere

Ankestyrelsen går længere, end hvad der er ordentligt for en offentlig myndighed, når de er i retssager mod borgere i arbejdsskadesager.

Sådan lyder kritikken i dag i netmediet Altinget, hvor advokater fra HK og FOA kritiserer styrelsen for at have en ”grænsesøgende adfærd, som er over stregen for en offentlig myndighed”.

- Jeg oplever, at de er begyndt at opføre sig på en måde, som jeg faktisk ikke synes, at man bør og må som offentlig myndighed. Sådan siger Anders Bang Mønster Hansen, der er advokat for FOA og ekstern lektor i civilprocesret ved Københavns Universitet til Altinget Embedsværk.

Kærlig opsang

Han peger også på tilfælde, hvor Ankestyrelsens jurister forsøger at så tvivl om borgerens lægeerklæringer eller agiterer for ikke at lade borgerne føre læger som vidner i retten. Han håber, at kritikken vil blive set som “en kærlig opsang”. Advokat i HK Danmark, Leif Hove-Donbæk genkender billedet af, at Ankestyrelsen til tider går langt i deres metoder.

- Jeg ser også det, man kan kalde “tricks”, som man kan forvente af private advokater. Som eksempel har jeg på det sidste forholdsvis ofte oplevet, at Ankestyrelsen på dagen kommer med nye domme og andet, hvilket jo sådan set ikke er ulovligt. Det er bare dårlig stil i en privat sag, men det bliver decideret besynderligt, når en offentlig myndighed begynder på det, siger Leif Hove-Donbæk.

- Selvfølgelig fører de en civil sag, men de er stadigvæk underlagt god forvaltningsskik, Kodeks 7 og de andre normer for et embedsværk, siger Leif Hove-Donbæk til Altinget.

Svar fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen gør i en mail til Altinget opmærksom på, at styrelsen ikke har interesse i arbejdsskadesager mellem to parter. “Ankestyrelsen har ingen selvstændig interesse i, om retssagen falder ud til den ene eller den anden parts fordel. Ankestyrelsen er således i modsætning til parterne alene optaget af, at der træffes korrekte afgørelser i Ankestyrelsen – og ved domstolene.

Og Ankestyrelsen har ingen interesse i at bruge de processuelle regler til andet end at sikre det offentliges interesse i at undgå unødig proces, lyder svaret til Altinget Embedsværk.”

Læs også på Altinget (betaling): Advokater kritiserer Ankestyrelsen for “grænsesøgende adfærd” og ufine “tricks” i retssager mod borgere

samt

”Grænsesøgende adfærd" fra Ankestyrelsen kritiseres


https://www.k-news.dk/artikler/græns...sen-kritiseres

En ’smoking gun’, kalder advokat Anders Bang Mønster Hansen en nylig kendelse fra Vestre Landsret, der viser et skred i Ankestyrelsens tilgang til retssager.

I stedet for at opføre sig som en offentlig myndighed bør, forsøger de i stigende grad at stoppe almindelig bevisførelse og argumenter med ”tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”, konstaterer og uddyber han i nyeste episode af vores podcast Magtens Tredeling.

Det er en advokat, der var blevet godt og grundigt irriteret på en offentlig myndighed, der skrev på LinkedIn for et par uger siden.

Med afsæt i en kendelse, som var et procesafklarende skridt i en sag om for meget udbetalt erstatning i en erhvervsskadesag, kritiserer han i et LinkedIn-opslag Ankestyrelsen for flere ting:

* De opfører sig ”grænsesøgende” på en ikke-passende måde for en offentlig myndighed.

* Styrelsen kan ikke finde ud af læse retsplejelovens §383.

* De fokuserer ikke i deres sagsførelse på at have ret men på at ”fange modparten på tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”.

* De spilder landsrettens og andres tid.

Den konkrete sag handler om en borger, der har fået for meget udbetalt erstatning i forbindelse med en arbejdsskade. Ingen af parterne – FOA på den ene side og Ankestyrelsen på den anden - stiller spørgsmål ved, om borgeren har fået for meget udbetalt. Tvisten går på om, hun skal betale pengene tilbage.



Sagen og kernen i kritikken

Det drejer sig samlet om et beløb på cirka 60.000 kroner, fortæller FOA’s advokat Anders Bang Mønster Hansen, der dækker et akkumuleret beløb over flere måneder. Til at starte med var hun så dårlig, at hun modtog en høj erstatningsydelse. Den månedlige ydelse fortsatte i en periode, selvom hun var kommet i bedring. En bedring, der skulle have afstedkommet en lavere ydelse. Hun og FOA mener ikke, at hun bevidst har modtaget for meget. I byretten tabte FOA. Nu er sagen altså i Vestre Landsrets hænder.

Og det er sagsforløbet i netop Vestre Landsret, der har fået Anders Bang Mønster Hansen til at affyre kritikken rettet mod Ankestyrelsen. I nyeste episode af Magtens Tredeling, vores episode nummer 151, argumenterer han for sine påstande. Og vi beder ham forklare med hvilket belæg, han siger, at han ser et problem i stigning.

Stigningen, siger han, er kommet til over de seneste år og, som han skriver i opslaget:

"Seneste eksempel er onsdagens kendelse fra Vestre Landsret, hvor Ankestyrelsen forsøgte at få afskåret helt basale forvaltningsretlige
indsigelser ud fra en noget mangelfuld læsning af retsplejelovens § 383".

Kernen i hans kritik er, at Ankestyrelsen i stigende grad i stedet for at møde argumenterne i retten, har fokus på at afskære argumenterne fra at komme i retten. I Magtens Tredeling kommer han med et enkelt eksempel mere - ud over ovennævnte sag – men han kan ikke i interviewet præsentere decideret statistik, der underbygger påstanden. Den statistik har FOA ikke – endnu. Den skal de måske begynde at lave, siger han.

K-NEWS har selvfølgelig inviteret Ankestyrelsen til at deltage i vores juradebatterende podcast, så de kan svare for sig mod kritikken. Men det har de ikke ønsket at stille op til. Derfor er styrelsens holdning kun til stede i podcasten via det skriftlige svar, K-NEWS har modtaget, inden interviewet blev optaget. Et skriftligt svar der var formuleret ud fra kritikken, som den kan læses i Anders Bang Mønster Hansens LinkedIn-opslag.

En del af svaret fra dem lyder:

"I det konkrete eksempel, som der henvises til af advokaten fra FOA, har Ankestyrelsen i ankesvarskriftet alene redegjort for, hvad der efter Ankestyrelsens opfattelse var sagens genstand og relevant for landsrettens prøvelse. Ankestyrelsen anmodede ikke retten om at tage stilling til spørgsmålet i en kendelse."

Ankestyrelsen skriver også, at de tager kritikken alvorligt, og at de fremover i uddannelsen af rettergangsfuldmægtige "vil være yderst opmærksomme på at efterleve de særlige forpligtelser, der knytter sig til det offentliges civile retssagsførelse".


Den rygende pistol

Til sidst i denne artikel har vi indsat link til FOA-advokatens LinkedIn-opslag hvori han også vedhæfter kendelsen fra Vestre Landsret. Det er den kendelse, der indeholder det, som Anders Bang Mønster Hansen kalder for en ’smoking gun’.

Ligeledes til sidst i denne artikel har vi indsat den fulde ordlyd af Ankestyrelsens svar, som vi modtog inden optagelsen, og som vi drypvis inddrager i interviewet med Anders Bang Mønster Hansen.

En enkelt passage i svaret undrer ham, da han cirka midtvejs i interviewet præsenteres for den.

Ifølge ham dokumenterer netop den del af svaret, sammenholdt med et tidligere sagsindlæg, at styrelsen reelt vælger at protestere mod, at et element inddrages i sagen i stedet for blot at forholde sig til elementet.

Altså netop det, der er kernen i hans kritik: En offentlig myndighed laver "en protest", som han kalder det imod, at et argument må inddrages i rettens behandling af en konkret sag, fremfor blot at møde argumentet i retten.

Og, siger han, for advokater, der arbejder for en offentlig myndighed, bør det handle om argumenterne og ikke det processuelle. Det gentager han i flere varianter i løbet af den halve times podcast.

”En offentlig myndighed er jo sådan set den udøvende magt, der skal følge gældende ret og ikke ændre gældende ret”.

Der er i hans øjne sket et tydeligt skred i Ankestyrelsens sagsførelse. Og han mener, at skredet startede, da styrelsen blev frisat fra at skulle benytte kammeradvokatordningen, og de skulle opbygge kompetencerne med egne rettergangsfuldmægtige i en retssagsafdeling. I den fase er der sandsynligvis gået en kultur tabt, siger han.

”Jeg tror, der sker noget i det skifte der. Når man diskuterer (sager og proces, red.) er det et erfaringsspørgsmål. Der skal opbygges en kultur igen, når man lige pludselig skifter fra at have nogen, der har siddet og ført de her retssager i meget, meget lang tid, og så til selv at skulle til at starte det op. Så er der jo grundlæggende ting, man skal have på plads. Og det tror jeg, at man måske har behov for lige at genbesøge, hvordan det er, vi gerne vil agere som offentlig myndighed”.

Han fortæller i podcasten, at han overfor andre selv har omtalt sit kritiske opslag på LinkedIn som ’et rant’. Altså et af de der internetvelkendte udbrud, der ofte bærer præg af irritation eller vrede og kan have en ret skarp sproglig personlig kant rettet mod nogen eller noget.

Men han uddyber i Magtens Tredeling, at det helst ikke skal opfattes som kun vrede eller irritation. For, som han uddyber, ser han det grundlæggende som en løbende og nødvendigt faglig diskussion af, hvordan han og både medspillere og modparter opfører sig i retten.

”I virkeligheden er det jo sådan et bekymret opråb. Der er jo det ved retssager i virkeligheden, at det sker bag en lukket dør, og det kan godt være, der kommer et domsresultat ud i sidste ende, men hvordan vi gør, når vi står dernede, hvordan vi opfører os overfor hinanden, og hvordan vi opfører os i løbet af de her processer, det er der jo meget, meget, meget lidt bevågenhed omkring og lys på”.

Og, som han siger i Magtens Tredeling.

”Og her synes jeg, den her kendelse var så godt et eksempel på at kunne sige: Prøv at se, når vi er herude, er der altså noget galt. Og det er ikke så tit, man har den der slags smoking gun, som jeg synes, det her er,” siger han med henvisning til kendelsen i den konkrete sag fra Vestre Landsret.

Du kan lytte podcasten i playeren øverst i denne artikel. Eller du kan finde den sammen med alle de øvrige Magtens Tredeling-episoder i din foretrukne podcastmobilapp. Samtlige episoder i K-NEWS’ ganske omfattende podcastunivers – også vores forskellige mindre serier og dem, der retter sig mod jurastuderende – finder du under Alle podcasts-knappen øverst til højre her på sitet.

Under billedet her, der viser det kritiske LinkedIn-opslag, finder du link til LinkedIn-opslaget samt det skriftlig svar-indlæg, K-NEWS modtog fra Ankestyrelsen forud for optagelsen af podcasten.

Anders Bang Mønster Hansen opslag inklusive de tre siders kendelse fra Vestre Landsret finder du HER. https://www.linkedin.com/feed/update...72541048833%29

Ankestyrelsens svar - uredigeret - kan du læse herunder:

"Ankestyrelsen har de seneste år hjemtaget retssagerne på arbejdsskadeområdet og fører nu selv de sager, hvori Ankestyrelsens afgørelse ønskes prøvet ved domstolene. Retssagerne føres af Ankestyrelsens medarbejdere på arbejdsskadeområdet, hvor flere i forvejen har advokatbaggrund og proceserfaring. Hjemtagelsen af sagerne i stedet for repræsentation ved kammeradvokaten er sket uden ændring i omfanget af sager, hvor Ankestyrelsen frifindes.

En advokat, der repræsenterer FOA, har rejst kritik af Ankestyrelsens håndtering af retssagerne. Han anfører bl.a., at Ankestyrelsen udviser en grænsesøgende adfærd eksempelvis ved at komme med flere processuelle indsigelser. Han henviser til støtte for sin påstand til en kendelse, som retten har afsagt i en af FOA’s sager.

Hertil bemærker Ankestyrelsen overordnet, at der i arbejdsskadesager er to parter - typisk en arbejdstager på den ene side og et forsikringsselskab på den anden. Ankestyrelsens opgave i arbejdsskadesager er i første omgang at træffe en korrekt afgørelse. Nogle gange falder Ankestyrelsens afgørelse ud til arbejdstagers fordel andre gange til forsikringsselskabets fordel. Den part, som Ankestyrelsens afgørelse går imod, kan indbringe sagen for domstolene. Ankestyrelsen har ingen selvstændig interesse i, om retssagen falder ud til den ene eller den anden parts fordel. Ankestyrelsen er således i modsætning til parterne alene optaget af, at der træffes korrekte afgørelser i Ankestyrelsen – og ved domstolene. Og Ankestyrelsen har ingen interesse i at bruge de processuelle regler til andet end at sikre det offentliges interesse i at undgå unødig proces.

I det konkrete eksempel, som der henvises til af advokaten fra FOA, har Ankestyrelsen i ankesvarskriftet alene redegjort for, hvad der efter Ankestyrelsens opfattelse var sagens genstand og relevant for landsrettens prøvelse. Ankestyrelsen anmodede ikke retten om at tage stilling til spørgsmålet i en kendelse.

Når det er sagt, er det klart, at Ankestyrelsen tager advokatens kritik alvorligt, og at vi også fremover i uddannelsen af rettergangsfuldmægtige og i den daglige udførelse af arbejdet vil være yderst opmærksomme på at efterleve de særlige forpligtelser, der knytter sig til det offentliges civile retssagsførelse."


Hilsen Peter