Kritik af dansk handicappolitik op til FN-eksamen - K10

phhmw · Igår, 08:41

https://socialmonitor.dk/debat/art10...OR_DFu6a4-VbOA

Anni Sørensen om FN-eksamen: I seks lange og ofte pinefulde timer oplevede jeg 32 danske embedsfolk tale udenom

FN-eksamen gav mig det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, om Danmark lever op til handicapkonventionen, skriver Anni Sørensen, landsformand for Lev. Det allerpinligste øjeblik opstod en time inde.

Fredag 23. august blev den danske stat eksamineret af FN’s Handicapkomite i Geneve.

Eksaminationen handlede om, hvorvidt Danmark (og Grønland og Færøerne) lever op til forpligtelserne i handicapkonventionen – altså hvorvidt Danmark er god nok til at fremme og beskytte menneskerettighederne for mennesker med handicap.

Jeg var en del af Danske Handicaporganisationers (DH) delegation, som var i Geneve i forbindelse med eksaminationen. Eksaminationen efterlod mig med det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, hvorvidt Danmark lever op til de internationale forpligtelser, som man i 2009 højtideligt påtog sig med ratifikationen af konventionen.

Rige Danmark har forringet vilkår
Der var ellers et omfattende og solidt grundlag, som regeringen kunne have forberedt sig med udgangspunkt i. Forud for eksaminationen havde repræsentanter fra handicapbevægelsen møder med medarbejdere fra relevante ministerier i Danmark, og DH havde samlet indspil fra mange civilsamfundsorganisationer i en rapport til handicapkomiteen. En tilsvarende rapport var blevet sendt fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), der er udpeget som uafhængig overvågningsmekanisme i relation til handicapkonventionen.

Linjen i dette veldokumenterede grundlag var entydig: Bortset fra få og meget afgrænsede områder har Danmark ikke blot undladt at styrke implementeringen af konventionen; det ekstremt velstående Danmark har ligefrem valgt at forringe vilkår og rettigheder for mennesker med handicap på en lang række områder. Og endnu flere forringelser ser tilmed ud til at være på vej.

Jeg er dybt frustreret
Eksaminationen forløb over seks lange og ofte pinefulde timer. Jeg er stadig dybt frustreret over, hvordan de 32 embedsmænd og -kvinder fra ni fagministerier, som repræsenterede den danske stat under eksaminationen, i den grad talte udenom eller undlod at svare på spørgsmålene fra handicapkomiteens medlemmer. Bortset fra nogle meget få undtagelser var svarene blottet for anerkendelse af problemernes omfang og alvor.

Svarene fra embedsværket var for det meste formelle repetitioner af gældende dansk lovgivning. Men kommunale og statslige myndigheders faktiske forvaltning af denne lovgivning blev typisk ignoreret, selvom dette tydeligvis var komiteens fokus i sine spørgsmål.

Det pinligste øjeblik
Det allermest pinlige øjeblik opstod en times tid inde i eksaminationen. Her var der næsten ét minuts stilhed, da embedsværket ikke kunne eller ikke ville eller ikke turde svare på komiteens spørgsmål om, hvad den danske stat vil gøre for at vende den generelle negative udvikling, hvor det går tilbage med rettigheder og levevilkår i Danmark for mennesker med handicap. Et helt fundamentalt spørgsmål, der er lagt stor vægt på i både DH’s civilsamfundsrapport og rapporten fra IMR.

Måske var mine forventninger til eksaminationen for høje? Men stilheden var ekstremt pinlig og akavet, uforståelig og dybt frustrerende

Min forventning er skarp kritik
Nu venter jeg spændt på komiteens konklusioner og anbefalinger til Danmark, som bliver offentliggjort 6. (eller 9.) september. Jeg ved naturligvis ikke, hvad handicapkomiteen skriver i sin endelige rapport, men min forventning er skarp kritik og tydelige anbefalinger i forhold til helt centrale områder: Den generelle forringelse af vilkår og rettigheder, den tiltagende institutionalisering af mennesker med handicaps tilværelse. Ovenikøbet med ny lovgivning, som tillader mere magtanvendelse, omfattende brug af tvang og fiksering i psykiatrien. Og meget andet.

Men frem for alt vil komiteen formentlig kritisere, at Danmark lader forringelserne forsætte. Der er ingen national handlingsplan, som udstikker kursen for, hvordan Danmark kan komme tilbage på sporet og sikre en fremadskridende realisering af konventionens rettigheder – en kritik, som komiteen også gav Danmark ved den seneste eksamination i 2014.

Når komiteens konklusioner og anbefalinger foreligger, så er det helt store spørgsmål, om udenomssnakken bare fortsætter, eller om regeringen vil tage sine internationale forpligtelser alvorligt?

Min opfordring er, at regeringen benytter lejligheden til at sikre konkrete planer og handlinger, som reelt kan sikre bedre forhold for mennesker med handicap og vi pårørende.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til [email protected]. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

Hilsen Peter og TAK til LEV

Igår, 08:41	#1
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 12.010 Styrke: 34	32 danske embedsfolk taler udenom, en skændsel. https://socialmonitor.dk/debat/art10...OR_DFu6a4-VbOA Anni Sørensen om FN-eksamen: I seks lange og ofte pinefulde timer oplevede jeg 32 danske embedsfolk tale udenom FN-eksamen gav mig det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, om Danmark lever op til handicapkonventionen, skriver Anni Sørensen, landsformand for Lev. Det allerpinligste øjeblik opstod en time inde. Fredag 23. august blev den danske stat eksamineret af FN’s Handicapkomite i Geneve. Eksaminationen handlede om, hvorvidt Danmark (og Grønland og Færøerne) lever op til forpligtelserne i handicapkonventionen – altså hvorvidt Danmark er god nok til at fremme og beskytte menneskerettighederne for mennesker med handicap. Jeg var en del af Danske Handicaporganisationers (DH) delegation, som var i Geneve i forbindelse med eksaminationen. Eksaminationen efterlod mig med det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, hvorvidt Danmark lever op til de internationale forpligtelser, som man i 2009 højtideligt påtog sig med ratifikationen af konventionen. Rige Danmark har forringet vilkår Der var ellers et omfattende og solidt grundlag, som regeringen kunne have forberedt sig med udgangspunkt i. Forud for eksaminationen havde repræsentanter fra handicapbevægelsen møder med medarbejdere fra relevante ministerier i Danmark, og DH havde samlet indspil fra mange civilsamfundsorganisationer i en rapport til handicapkomiteen. En tilsvarende rapport var blevet sendt fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), der er udpeget som uafhængig overvågningsmekanisme i relation til handicapkonventionen. Linjen i dette veldokumenterede grundlag var entydig: Bortset fra få og meget afgrænsede områder har Danmark ikke blot undladt at styrke implementeringen af konventionen; det ekstremt velstående Danmark har ligefrem valgt at forringe vilkår og rettigheder for mennesker med handicap på en lang række områder. Og endnu flere forringelser ser tilmed ud til at være på vej. Jeg er dybt frustreret Eksaminationen forløb over seks lange og ofte pinefulde timer. Jeg er stadig dybt frustreret over, hvordan de 32 embedsmænd og -kvinder fra ni fagministerier, som repræsenterede den danske stat under eksaminationen, i den grad talte udenom eller undlod at svare på spørgsmålene fra handicapkomiteens medlemmer. Bortset fra nogle meget få undtagelser var svarene blottet for anerkendelse af problemernes omfang og alvor. Svarene fra embedsværket var for det meste formelle repetitioner af gældende dansk lovgivning. Men kommunale og statslige myndigheders faktiske forvaltning af denne lovgivning blev typisk ignoreret, selvom dette tydeligvis var komiteens fokus i sine spørgsmål. Det pinligste øjeblik Det allermest pinlige øjeblik opstod en times tid inde i eksaminationen. Her var der næsten ét minuts stilhed, da embedsværket ikke kunne eller ikke ville eller ikke turde svare på komiteens spørgsmål om, hvad den danske stat vil gøre for at vende den generelle negative udvikling, hvor det går tilbage med rettigheder og levevilkår i Danmark for mennesker med handicap. Et helt fundamentalt spørgsmål, der er lagt stor vægt på i både DH’s civilsamfundsrapport og rapporten fra IMR. Måske var mine forventninger til eksaminationen for høje? Men stilheden var ekstremt pinlig og akavet, uforståelig og dybt frustrerende Min forventning er skarp kritik Nu venter jeg spændt på komiteens konklusioner og anbefalinger til Danmark, som bliver offentliggjort 6. (eller 9.) september. Jeg ved naturligvis ikke, hvad handicapkomiteen skriver i sin endelige rapport, men min forventning er skarp kritik og tydelige anbefalinger i forhold til helt centrale områder: Den generelle forringelse af vilkår og rettigheder, den tiltagende institutionalisering af mennesker med handicaps tilværelse. Ovenikøbet med ny lovgivning, som tillader mere magtanvendelse, omfattende brug af tvang og fiksering i psykiatrien. Og meget andet. Men frem for alt vil komiteen formentlig kritisere, at Danmark lader forringelserne forsætte. Der er ingen national handlingsplan, som udstikker kursen for, hvordan Danmark kan komme tilbage på sporet og sikre en fremadskridende realisering af konventionens rettigheder – en kritik, som komiteen også gav Danmark ved den seneste eksamination i 2014. Når komiteens konklusioner og anbefalinger foreligger, så er det helt store spørgsmål, om udenomssnakken bare fortsætter, eller om regeringen vil tage sine internationale forpligtelser alvorligt? Min opfordring er, at regeringen benytter lejligheden til at sikre konkrete planer og handlinger, som reelt kan sikre bedre forhold for mennesker med handicap og vi pårørende. Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til [email protected]. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg. Hilsen Peter og TAK til LEV