Handicapkaos når barnet bliver 18 år

[phhmw]

Et indblik i den sociale Verden, som vil påvirke dig ind i sjælen. 2024

https://www.tv2kosmopol.dk/nyheder/2...0-a0840e101b61

Så kommer manden, med sit stopur, der kan måle tiden i sekunder.

Et vigtigt instrument, når mennesker i Danmark skal dokumenteres for at få bevilget hjælp.

Triste og vrede hilsner

[phhmw]

https://www.sbst.dk/Media/6380947042...relsen_web.pdf

4. Den unge fylder 16 år – forberedelse af overgangen fra ung til voksen

Når den unge fylder 16 år, er der en række forbere- dende forhold i sagsbehandlingen, der er væsentlige for at sikre en god overgang for den unge.

De forberedende forhold handler bl.a. om:

› Rettidig og relevant inddragelse af den unge og dennes forældre
.
› Udredning af den unges ressourcer, udfordringer og støttebehov, så den unge kan tilbydes den rette indsats ved det fyldte 18. år.

› En tværgående og helhedsorienteret planlægning af den unges overgang, hvor relevante oplysnin- ger fra den unges uddannelsesplan og Min Plan indgår.

› Stillingtagen til, om der er behov for at søge værgemål.

I forberedelsen af overgangen til voksenlivet er det væsentligt, at der ses på de behov, som den unge kan have i forlængelse af mere selvstændighed og større ansvar. Behovet for hjælp er oftest et andet, og for nogle mere end tidligere, når forældrene ikke længere har den samme rolle i den unges liv. Forskel- len i behov betyder også, at der kan være forskel i behovet for tværgående samarbejde i forberedelse af den unges overgang.

phhmw

Forældrenes "Tabt arbejdsfortjeneste" stoppes ifølge lovgivningen

Hilsen Peter

[phhmw]

https://socialmonitor.dk/debat/art10...sagsbehandling

Regeringen og KL vil afskaffe servicelovens krav om tidlig forberedelse af overgangen til voksenlivet. Det er helt ubegribeligt, mener Pia Allerslev og Jacob Nossell.

Vi har selvsagt ikke noget mod afbureaukratisering og regelforenklinger. Men når regelforenklingen forringer vilkårene for god sagsbehandling, fører til dårligere retssikkerhed og et højere konfliktniveau mellem borger og myndighed, så er det regelforenkling med hovedet under armen.

Det er det, der bliver konsekvensen, hvis regeringen kommer igennem med deres løfte til Kommunernes Landsforening (KL) under økonomiforhandlingerne om at afskaffe kravet om tidlig forberedelse af overgangen fra børnebestemmelserne i barnets lov til servicelovens voksenbestemmelser (barnets lov § 122-123).

Cerebral parese fødes man med. Alle med cerebral parese skal derfor over tærsklen fra børnereglerne til voksenreglerne. Og den tærskel kan være høj. Det er et af de helt store og livsændrende brud i et ungt liv med CP – men desværre også et minefelt og ofte en konfliktzone mellem pressede familier og kommunen.

Nøglen til en vellykket overgang
Stor var vores begejstring derfor, da serviceloven så sent som i januar 2021 blev ændret, så kommunerne blev forpligtet til allerede umiddelbart efter barnets 16-års fødselsdag at tage kontakt til den unge og dennes forældre med henblik på et overgangsmøde. Planlægning, forudsigelighed og rettidig omhu er nøglen til en vellykket overgang.

Der er nemlig markant forskel på de regler, der gælder på børneområdet og på voksenområdet. Der er stor forskel på den hjælp, man kan få – og de pligter man har. Og der er markant forskel på organiseringen af hjælpen efter de to regelsæt.

Der er desuden typisk en betydelig kulturforskel mellem de forvaltninger, der håndterer børneområdet, og de der håndterer voksenområdet. Og så er det en selvstændig udfordring, at de forældre, der ofte spiller en stor og helt central rolle i kommunikationen med kommunen, mens børnene er – ja børn – får en ny rolle. Når den unge fylder 18 år, overgår kommunikationen med kommunen til den unge voksne selv, og hjælpen der hidtil har været målrettet familien som helhed, ændres til udelukkende at have den unge som fokus.

Ansvaret ender let hos forældrene
En dårlig planlagt og uorganiseret overgang risikerer desuden at føre til et højt konfliktniveau. Ansvaret for det gab, der opstår i hjælpen, hvis den ikke aftales og planlægges i god tid, ender meget ofte i skødet på forældrene.

Hvis der ikke er afklaring på uddannelse, BPA, ansættelse af hjælpere, bolig etc., så ender det i ni ud af ti tilfælde med, at det er forældrene, der dækker situationen ind. Og det gør de uagtet, at den eventuelle tabte arbejdsfortjeneste er forsvundet, at de skal passe job og eventuelle søskende.

Konsekvensen er ulykkelige unge og dybt frustrerede forældre, som slider sig op på at opfinde og udtænke alle mulige former for nødløsninger.

Helt ubegribeligt
Nu vil regeringen og KL altså helt ubegribeligt ofre en velfungerende og nyttig regel på regelforenklingens alter – og det lodret imod til den evaluering fra Ankestyrelsen, der så sent som i april 2024 konkluderer, at kommunerne rent faktisk oplever reglen positivt.

Kommunerne siger selv, at reglerne betyder, at de kommer rettidigt i gang med forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet, at der er kommet mere systematik ind i overgangsarbejdet. Og hele 40 procent af kommunerne siger i evalueringen, at de oplever, at der ikke længere opstår ’huller’ i hjælpen i overgangen.

Derfor er vi helt uforstående over for forslaget om at fjerne barnets lovs § 122-123. Hvorfor fjerne regler, som alle berørte – kommunerne og de familier, som skal gennem overgangen – oplever som nyttige og hjælpsomme?

Det er ikke nogen forenkling. Det er en forringelse, som blot genindfører og legitimerer hovsa-sagsbehandling. Det har ingen interesse i.

Vi håber virkelig fornuften vil indfinde sig igen og forslaget blive trukket tilbage.

Hilsen Peter