K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel Igår, 23:27   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.904
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ulovligt: Privat firma har stoppet borgeres sygedagpenge i flere kommuner

https://fagbladet3f.dk/ulovligt-priv...lere-kommuner/

SYGEDAGPENGE
|
13. JUNI 2024 KL. 11.14

Et privat firma har taget sygedagpengene fra syge borgere som led i et samarbejde med en række kommuner. Det er rigtigt grimt og burde slet ikke kunne foregå, lyder det fra ekspert.

En række borgere har fået frataget deres sygedagpenge fra kommunen af en person ansat i et privat firma.

Men det er ulovligt.

I mindst 34 tilfælde siden midten af juni 2023 har Ankestyrelsen erklæret sygedagpengeafgørelser fra flere kommuner såkaldt ”ugyldige”. Det oplyser styrelsen til Fagbladet 3F.

De 34 ulovlige afgørelser om stop af sygedagpenge fordeler sig på seks forskellige kommuner.

Det oplyser ankechef i Ankestyrelsen Margrethe Sanning til Fagbladet 3F.

– Loven siger, at en anden, privat, aktør ikke må træffe afgørelse om retten til sygedagpenge, siger hun.

Advokat og ekspert i sociale sager Mads Pramming er rystet over afgørelserne:

– Der er noget vildt i, at et firma går ud og tager rettigheder fra borgerne. Det er rigtigt grimt, at de har brudt loven, siger Mads Pramming, der er partner i firmaet Ehmer Pramming Advokater.

Professor er overrasket
Når en borger er sygemeldt og på sygedagpenge, skal en kommune jævnligt tage stilling til, om man stadig er ”syg nok” til at få sygedagpenge.

Hvis borgerens ret til sygedagpenge skal fjernes, er det kun kommunen selv, der må gøre det.

En række kommuner har haft en kontrakt med det private firma Marselisborg – Work & Life, og i flere kommuner er det først og fremmest ansatte hos Marselisborg, som har stoppet borgeres sygedagpenge, oplyser Ankestyrelsen.

Det er sket i mindst tre kommuner – Fredericia, Lolland og Ringsted – kan Fagbladet 3F nu afsløre på baggrund af en gennemgang af konkrete sager.

Professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen er overrasket over, at kommunerne har ladet et privat firma afgøre sager om retten til sygedagpenge.

For det fremgår direkte af loven, at kommunen ikke må overlade dét til andre:

– Problemet burde ikke været opstået. For ti år siden endte en lignende sag med en højesteretsdom, som fik ganske voldsomme konsekvenser, fordi man dengang måtte genoptage et stort antal sager. Det blev gjort ret klart, at det er ulovligt, siger han.

Ekspert: Stor skandale
Professoren henviser til en principiel sag, som Fagbladet 3F afslørede i 2010 og afdækkede gennem flere år.

Det var advokat Mads Pramming, der førte sagen for 3F dengang. Her havde det private firma Falck Jobservice frataget en kvindelig 3F’ers sygedagpenge for Kolding Kommune.

– Det var en stor skandale, og massevis af sager blev efterfølgende erklæret ugyldige. Derfor burde hverken kommunerne eller firmaet Marselisborg være i tvivl om, at det er ulovligt at lade private firmaer træffe afgørelser om retten til sygedagpenge, siger advokat Mads Pramming.

Eksperten sammenligner det med, at politiet heller ikke bare må give deres myndighed videre til et privat vagtfirma.

– Som myndighed kan man ikke give den kompetence, altså den kasket, videre til et privat firma, siger Mads Pramming.

Direktør: Vi var i god tro
Marselisborg fusionerede i 2023 med velfærdskoncernen Carelink Gruppen.

Søren Dinesen var administrerende direktør for Marselisborg og er nu også direktør i Carelink Gruppen. Han siger til Fagbladet 3F, at Marselisborg har løst forskellige opgaver for en række kommuner i ”god tro”.

– Vi har ikke nogen medarbejdere, der har lavet ulovlige afgørelser. Vi har fulgt den praksis, der har været. Og så er der kommet en praksisændring via Ankestyrelsen, og den tager vi så til efterretning, siger han.

Søren Dinesen uddyber i et skriftlig svar til Fagbladet 3F, at det fremgår af kontrakterne med kommunerne, at Marselisborgs vikarer har været underlagt kommunens instruktionsbeføjelse og ledelsestilsyn.

– Det fremgår også, at de indgår i kommunens medarbejderstab på lige fod med det øvrige personale. Vores medarbejdere har været underlagt kommunens instruktion og ledelsestilsyn og har fulgt alle de anvisninger, de har fået af kommunen, skriver Søren Dinesen til Fagbladet 3F.

Professor: Kommuner bør undersøge det grundigt
Professor i socialret John Klausen siger dog til Fagbladet 3F, at det er meget vanskeligt at forstå, at kommuner og anden aktør i disse sager har ageret ”i god tro”.

John Klausen understreger, at Ankestyrelsen flere gange har gjort kommunerne opmærksomme på, at de ifølge loven ikke må overdrage det til andre en kommunens egne medarbejdere at lukke for en borgers sygedagpenge.

Det har Ankestyrelsen påpeget i de såkaldte principmeddelelser, som kommuner bør kende og følge, og disse går mere end ti år tilbage i tiden, siger John Klausen:

– Hvis de indgår aftaler med andre aktører om behandling af sygedagpengesager, bør kommunen derfor undersøge grundigt, om dette er i overensstemmelse med loven og Ankestyrelsens praksis, siger John Klausen.

3F er chokeret
En af de borgere, der har fået stoppet sine sygedagpenge ulovligt, er 3F’eren og rengøringsassistenten Bettina Clausen. Det skete i februar 2023. Sagsbehandleren, der standsede pengene, var netop fra Marselisborg.

– Han talte nedladende og ignorerede, hvad jeg sagde, og drejede alt, hvad jeg sagde, til noget andet, husker Bettina Clausen om sagsbehandleren.

Direktør Søren Dinesen fra Carelink Gruppen – det tidligere Marselisborg – vil ikke kommentere den konkrete sag.

FAKTA: DET SIGER LOVEN

I beskæftigelsesorganiseringslovens § 17 står der, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver over for blandt andre borgere på sygedagpenge.

Kommunen kan altså godt hyre en privat virksomhed som såkaldt anden aktør.
Men i §17 stk. 3 står: “Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge”.
Anden aktøren kan for eksempel lave arbejdsprøvninger eller holde opfølgningssamtaler med sygemeldte.


Hos 3F er forbundssekretær Lene Krabbe Dahl forarget over kommunernes brug af private virksomheder til at træffe afgørelser om 3F’ere og andre borgeres ret til sygedagpenge:

– Jeg er dybt chokeret over, at kommuner med mere eller mindre åbne øjne har gjort brug af en ulovlig praksis i afgørelser om syge borgeres sager. Jeg forventer at de pågældende kommuner af egen drift genoptager samtlige sager, siger hun.

Kommune har genoptaget sager
Lolland Kommune er en af de kommuner, hvor Ankestyrelsen har erklæret flere afgørelser i sygedagpengesager ulovlige. Det skete på baggrund af en principiel sag, som Ankestyrelsen afgjorde i juni 2023 vedrørende Marselisborgs stop for sygedagpenge til en 3F’er.

Lolland kommune oplyser til Fagbladet 3F, at 21 sager om sygedagpenge derfor er blevet genoptaget. Det vil sige, at kommunen nu har truffet nye afgørelser, og borgere har fået deres sygedagpenge tilbage.

Arbejdsmarkedschef i Lolland Kommune Charlotte Andreasen erkender over for Fagbladet 3F, at kommunen har begået fejl i brugen af Marselisborg Work & Life i borgeres sager om sygedagpenge.

– Det, vi gjorde, var ikke rigtigt. Og det har vi ændret praksis på. Vi stod i en situation, hvor vi manglede personale, så det har ikke været med udgangspunkt i, at vi skulle spare penge, siger hun.



SPØRGSMÅL:

Hvornår mon Ankestyrelsens Tilsyn begynder at tage deres sanktioneret i brug igen, hvor en kommunalbestyrelse kan idømmes personlige bøder? S.U.

Som skal betales ud af ens private lomme.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; Igår kl. 23:32.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:25.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension