K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-09-2024, 17:55   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.064
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Danmark svigter sine forpligtelser over for folk med handicap

https://www.k-news.dk/artikler/danma..._03Nz7p2JqgI2w

I en ny afrapportering fra FN’s Handicapkomite får Danmark dumpekarakter. Ifølge rapporten er rettighederne for mennesker med handicap gået tilbage, og det på trods af at det er 15 år siden Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention.

Danmark skal have ros for at beskytte mennesker med handicap på linje med andre minoriteter. For at have fokus på at højne kvaliteten og nedbringe ventetiderne i psykiatrien, trods fortsatte stigninger i ventetider flere steder. Og for at skabe opmærksomhed og styrke forholdene for børn med særlige behov. Sådan fremgår af den eksamination, som FN’s Handicapkomité netop har foretaget af Danmarks forpligtelser på handicapområdet.

Men herfra visner roserne og erstattes af 90(!) bekymringer og anbefalinger rettet mod Danmarks manglende håndtering og opretholdelse af rettigheder for folk med handicap.

Det er første gang i 10 år, at Danmark er til denne form for eksamen i forhold til internationale forpligtelser på handicapområdet. Og skulle man give Danmark en karakter, så peger rapporten på et 00 – for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

Samme billede blevet tegnet tilbage i 2014, hvor komitéen udkom med en lignende rapport – denne var dog syv sider kortere og knap 20 bekymringer og anbefalinger mindre. Og det er bemærkelsesværdigt, mener man hos Danske Handicaporganisationer, der giver Danmark dumpekarakter.

”Det mest opsigtsvækkende er, at Danmark bliver kritiseret for, at det går tilbage med at opfylde rettigheder for folk med handicap. Specielt når man kigger på vores forpligtelser i forhold til handicapkonventionen, hvor vi jo har skrevet under på, at vi vil beskytte folk med handicap,” siger Thorkild Olesen, der er formand for Dansk Handicaporganisationer.

Han bakkes op af ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder Rasmus Brygger.

“Det er bemærkelsesværdigt, at et land som Danmark, der i mange år har brystet sig af at være et foregangsland på menneskerettighedsområdet, får kras kritik fra FN’s Handicapkomité for stagnation og tilbagegang for rettighederne for mennesker med handicap. Det kommer dog ikke bag på os, da vi længe har vidst, at der er betydelige problemer, blandt andet inden for uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Det er vigtigt, at Danmark tager denne kritik alvorligt og blandt andet udarbejder en handlingsplan for, hvordan rettighederne for personer med handicap bliver sikret inden for alle samfundsområder.”


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:56.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension