Agterskrivelse, hvad er det? Klagefrist.

[phhmw]

Du skal vide, hvad en "Agterskrivelse" er!!!!

Du skal vide hvad din anke/klagefrist er præcis på minuttet.

""En agterskrivelse er et brev, som myndigheden kan vælge at sende til borgeren, inden der træffes afgørelse, og som indeholder det forventede resultat af den kommende afgørelse. En agterskrivelse er at anse for en partshøring af borgeren. Myndigheden kan vælge at lade en agterskrivelse få virkning som afgørelse.""

Ankestyrelsens principafgørelse 50-18 om retssikkerhedsloven - agterskrivelse - forhåndsklage - genvurdering - ordensforskrift

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/X20180982201 "Gældende"

Principafgørelsen fastslår

Agterskrivelse

En agterskrivelse er et brev, som myndigheden kan vælge at sende til borgeren, inden der træffes afgørelse, og som indeholder det forventede resultat af den kommende afgørelse.

En agterskrivelse er at anse for en partshøring af borgeren

Myndigheden kan vælge at lade en agterskrivelse få virkning som afgørelse.

I de tilfælde, hvor agterskrivelsen skal fungere både som høring og afgørelse, skal myndigheden være særligt opmærksom på at overholde de forvaltningsretlige krav til blandt andet klagevejledning.

Det skal også være tydeligt for borgeren,
- at der er tale om en høring,
- at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu,
- at borgerens bemærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet, og
- at myndigheden lader agterskrivelsen få virkning som afgørelse, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger til høringen inden høringsfristens udløb.

Hvis borgeren kommer med bemærkninger – eller indsigelser – til partshøringen, skal myndigheden dog træffe en ny afgørelse, så bemærkningerne kan indgå i myndighedens behandling af sagen.

En agterskrivelse kan kun få retsvirkning som afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis:
- det tydeligt fremgår, hvilken retsvirkning afgørelsen vil have for borgeren,
- agterskrivelsen indeholder en begrundelse, der lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse af afgørelser,
- det er tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse, og
- det er tydeligt, at borgeren ikke vil få en separat afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis ikke borgeren har bemærkninger inden for fristen.
Hvis kravene ikke er opfyldt, vil agterskrivelsen være ugyldig som afgørelse.

Fristerne

Fristen for indsigelser skal være så lang, at borgeren faktisk har mulighed for at komme med bemærkninger til partshøringen, før agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse.

Klagefristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor agterskrivelsen efter sit indhold får retsvirkning som afgørelse.

Det skal være tydeligt for borgeren, hvornår fristen regnes fra, og hvor lang den er.

Genvurdering – en ordensforskrift

Hvis lovgiver har besluttet, at der inden for et sagsområde skal være en remonstrationsordning, betyder det, at den forvaltningsmyndighed, der har truffet afgørelsen, skal vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold, hvis borgeren klager

Ved genvurderingen skal myndigheden lave en ny vurdering af afgørelsesgrundlaget og tage stilling til, om afgørelsen fortsat er korrekt.

Formålet med genvurdering er, at myndigheden får mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvis medhold, inden klagen behandles af Ankestyrelsen.

Det skal sikre, at borgeren ikke skal vente på Ankestyrelsens behandling af sagen, hvis oplysninger i klagen kan føre til, at afgørelsen ændres til borgerens fordel.

Hvis myndigheden sender klagesagen til Ankestyrelsen uden at foretage en særskilt genvurdering, må det på baggrund af selve oversendelsen antages, at myndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at give borgeren medhold.

Hvis borgeren sender sin klage direkte til Ankestyrelsen, sender styrelsen klagen videre til den myndighed, der traf afgørelsen, så myndigheden har mulighed for at genvurdere sin afgørelse.

Hvis myndigheden ikke har begrundet sin genvurdering, må Ankestyrelsen konkret vurdere, om der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at Ankestyrelsen kan besvare klagepunkterne, om de nødvendige oplysninger kan indhentes, hvis klagen indeholder nye oplysninger, eller om sagen efter en konkret vurdering må hjemvises.

Myndighedens manglende meddelelse af genvurderingen til borgeren er en sagsbehandlingsfejl, men kan ikke i sig selv føre til afgørelsens ugyldighed.

Forhåndsklage

En forhåndsklage kan som udgangspunkt ikke i sig selv føre til, at afgørelsen betragtes som påklaget.

Hvis borgeren, allerede før afgørelsen bliver truffet, har givet udtryk for at ville klage over et givent udfald – forhåndsklage - skal myndigheden i afgørelsen vejlede borgeren om, at borgeren inden udløbet af klagefristen skal oplyse, om borgeren ønsker at klage over den afgørelse, der er truffet.

Manglende vejledning kan føre til dispensation for en overskridelse af klagefristen.

Myndigheden skal afvente, at borgeren oplyser, at han fortsat ønsker at klage, før afgørelsen genvurderes.

Hvis det fremgår tydeligt af borgers forhåndsklage, at denne skal betragtes som en klage over den kommende afgørelse, og der ikke er tvivl om, at der er tale om samme resultat i afgørelsen, som borgeren er utilfreds med, kan myndigheden efter en konkret vurdering vælge at betragte forhåndsklagen som en klage over afgørelsen.

Myndigheden skal så i afgørelsen tydeligt oplyse borgeren om, at afgørelsen betragtes som påklaget, og at borgeren kan rette henvendelse, hvis han ikke ønsker at opretholde klagen.

Myndigheden skal i det tilfælde ikke give ny klagevejledning i afgørelsen, men skal foretage en genvurdering af sagen.

I den konkrete sag havde kommunen i sin afgørelse vejledt borgeren om, at sagen ville blive oversendt til Ankestyrelsen på baggrund af borgers indsigelser til agterskrivelsen.

Kommunen oversendte sagen uden at afvente en ny klage fra borger og uden at genvurdere. Ankestyrelsen vurderede, at sagen kunne behandles, selvom borgers klage lå forud for afgørelsen, fordi kommunen i afgørelsen havde vejledt borger om, at sagen ville blive oversendt til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderede også, at kommunens manglende genvurdering ikke førte til ugyldighed.

Læs videre i Principafgørelsen.

phhmw

Som udgangspunkt, indtil andet er bevist, skal du betragte din kommune, som din juridiske modstander, med modsat interesser.

Når du anker/klager skal det ske til kommunen, inden 28 dage på minuttet, efter modtagelsen af en afgørelse, som nu har 4 uger til at foretage en reel genvurdering.

Hvis kommunen fastholder et afslag SKAL kommunen fremsende din anke/klage til Ankestyrelsen, inden 4 uger.

Når Ankestyrelsen igangsætter deres sagsbehandling af din anke/klage SKAL du søge aktindsigt ved Ankestyrelsen.

Fordi du skal sikre dig, at kommunen har tilsendt alle relevante og korrekte oplysninger til Ankestyrelsen i din anke/klage.

Ingen andre foretager denne kontrol, så derfor AKTINDSIGT ved Ankestyrelsen.

Ofte bliver borgerne overrasket over, hvad der er fremsendt til Ankestyrelsen af manglende og forkerte oplysninger fra din anke/klage.

Kommuner oplyser fejlagtigt at du ikke kan sende nye oplysninger til sagen, hvilket er forkert.

DU har ret til at tilsende nye oplysninger til sagen, indtil Ankestyrelsen er tæt på en afgørelse.

Kommunerne har tidligere forsøgt at afkorte din klagefrist 4 uger på at klage.

Det gør kommunerne ved at skrive en afgørelse med datering og så først afsende din afgørelse, således at du mister 7 dage af dine 28 dages klagefrist.

I håbet om at du overskrider din anke/klagefrist med bar få minutter, hvor kommunerne så med loven i hånden kan afvise din anke/klage.

Derfor har Ombudsmanden krævet, at afgørelser SKAL afsendes inden for samme døgn, som afgørelsen er dateret.

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ring_af_breve/

Klagefrister

https://www.ombudsmanden.dk/myndighe.../klagefrister/

Mit råd:

Al kommunikation med din sagsbehandler/socialrådgiver bør foregå skriftligt.

Altid tage en Bisidder med til tvungne møder på kommunen OG slet skjulte trusler om fjernelse af dine børn besværliggjort.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...tsrepræsentant

Alle verbale udsagn, påstande, trusler om fjernelse af dine børn, findes ikke i juridisk forstand.

Alt, hvad der findes på skrift er juridisk gældende juridiske akter

Hilsen Peter

Bilag

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...ed-partshøring

som ligger her, du skal kende til:

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt

[phhmw]

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...skrivelser.pdf

Tårnby Kommune
20. november 2021
J.nr. 19-50484
Ankestyrelsen 7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected] [email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00

Tilsynsudtalelse om genoptagelse af sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladstilskud i dag- og fritidstilbud

Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Tårnby Kommunes anvendelse af agterskrivelser i sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladsbevilling til dag- og fritidstilbud.

Konklusion
Ankestyrelsen vurderer, at Tårnby Kommune har handlet i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om ulovbestemt genoptagelse ved ikke at foretage en vurdering af, om kommunen er forpligtet til at genoptage afgørelser om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladsbevilling til dag- og fritidstilbud.

Vi beder Tårnby Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver anledning til.

Sagens oplysninger
Ankestyrelsen blev i en konkret sag opmærksom på Tårnby Kommunes formulering af klagevejledningen i agterskrivelser til borgere i sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladsbevilling til dag- og fritidstilbud.
Ankestyrelsen bad på den baggrund den 4. november 2019 Tårnby Kommune om en udtalelse til brug for Ankestyrelsens overvejelser om,
hvorvidt der var anledning til at rejse en tilsynssag efter kommunestyrelseslovens § 47.

Vi bad kommunen om at forholde sig til Ankestyrelsens principmeddelelse 50-18 og om særligt at redegøre for, om kommunens agterskrivelser i sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladsbevilling til dag- og fritidstilbud fortsat blev formuleret som i den konkrete sag, der var vedlagt anmodningen.

Vi bad også Tårnby Kommune om at oplyse, hvad kommunens forkerte angivelse af klagefrist havde givet anledning til i sager, som ikke var påklaget til Ankestyrelsen.

Tårnby Kommune svarede den 27. januar 2020 følgende:

”Tårnby Kommune er enige med Ankestyrelsen i sagen omkring klagevejledning- og klagefrist. Tårnby Kommune har efter Ankestyrelsens skrivelse indset fejlen og straks tilrettet benyttede skabelon til agterskrivelse vedrørende økonomisk fripladsbevilling og ændret klagefristen til 4 uger. Skabelon af agterskrivelse medfremsendes.

På baggrund af Tårnby Kommunes svar stod det fortsat ikke klart, om kravene til udformningen af agterskrivelser og afgørelser i sager om forældrebetaling ved økonomisk fripladstilskud var opfyldt.

Ankestyrelsen hørte derfor den 20. maj 2021 på ny Tårnby Kommune.

Tårnby Kommune svarede den 29. september og 14. oktober 2021. Det fremgik af en medsendt skabelon, at der var tale om en agterskrivelse, og at det var præciseret, at klagefristen på 4 uger skulle regnes fra indsigelsesfristens udløb.
Tårnby Kommunen oplyste følgende i sit høringssvar af 27. januar 2020 vedrørende spørgsmålet om, hvad kommunens forkerte angivelse af klagefrist havde givet anledning til i sager, som ikke har været påklaget til Ankestyrelsen:
”Tårnby Kommune har på baggrund af ankestyrelsens skrivelse set nærmere på de revisioner, der har været i forhold til de økonomiske fripladsbevillinger, herunder sager som er blevet revideret. Pladsanvisningen oplyser, at der generelt i revision af sager er en dialog både før og efter revision med borgeren, og at det for den enkelte borger ved henvendelse til Pladsanvisningen altid er muligt at stille diverse spørgsmål, herunder eksempelvis til beregning af fripladsbevilling eller anmode om personligt fremmøde for at drøfte revisionen yderligere. Det er derfor Forvaltningens/Pladsanvisningens vurdering, at den forkerte angivelse af klagefrist ikke har stillet borgeren i en ”ugunstig” situation eller haft betydning for udfaldet af sagen.”

Regler og praksis
Formulering af agterskrivelser

Følgende fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1:
”§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”

Følgende fremgår af forvaltningslovens § 22:
”§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

Følgende fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 50-18:
”Myndigheden kan vælge at lade en agterskrivelse få virkning som afgørelse. I de tilfælde, hvor agterskrivelsen skal fungere både som høring og afgørelse, skal myndigheden være særligt opmærksom på at overholde de forvaltningsretlige krav til blandt andet klagevejledning. Det skal også være tydeligt for borgeren,
- at der er tale om en høring,
- at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu,
- at borgerens bemærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet, og

- at myndigheden lader agterskrivelsen få virkning som afgørelse, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger til høringen inden høringsfristens udløb.

Hvis borgeren kommer med bemærkninger – eller indsigelser – til partshøringen, skal myndigheden dog træffe en ny afgørelse, så bemærkningerne kan indgå i myndighedens behandling af sagen. En agterskrivelse kan kun få retsvirkning som afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis:

- det tydeligt fremgår, hvilken retsvirkning afgørelsen vil have for borgeren,
- agterskrivelsen indeholder en begrundelse, der lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse af afgørelser,
- det er tydeligt, fra hvilket tidspunkt agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse, og
- det er tydeligt, at borgeren ikke vil få en separat afgørelse efter høringsfristens udløb, hvis ikke borgeren har bemærkninger inden for fristen.
Hvis kravene ikke er opfyldt, vil agterskrivelsen være ugyldig som afgørelse.

Fristerne
Fristen for indsigelser skal være så lang, at borgeren faktisk har mulighed for at komme med bemærkninger til partshøringen, før agterskrivelsen får retsvirkning som afgørelse.

Klagefristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor agterskrivelsen efter sit indhold får retsvirkning som afgørelse. Det skal være tydeligt for borgeren, hvornår fristen regnes fra, og hvor lang den er.”

Pligt til genoptagelse på ulovbestemt grundlag

Efter ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger har en forvaltningsmyndighed som udgangspunkt pligt til at genoptage allerede afgjorte sager, hvis der fremkommer væsentlige nye retlige forhold såsom en dom eller en afgørelse fra f.eks. en klagemyndighed, der underkender en forvaltningsmyndigheds hidtidige fortolkning og administrative praksis, og der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis forvaltningsmyndigheden havde administreret reglerne korrekt, jf. FOU.2020-6, FOB 2019-15


og FOB 2013-7.
Det samme gælder, hvis en myndighed på baggrund af en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen bliver opmærksom på, at myndighedens retsanvendelse eller praksis er (eller ville blive) underkendt, jf. FOB 2016-33.

Følgende fremgår af FOB.2016- 33:

”Ifølge Karsten Loiborg m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 946, må der ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvornår forvaltningen er forpligtet til af egen drift at omgøre en afgørelse, især lægges vægt på, om forvaltningens tidligere retsanvendelse eller praksis har været udtryk for en mere eller mindre klar ulovlighed (om der i den ene ende af skalaen er truffet ugyldige afgørelser eller har været tale om en uforsvarlig – og efter omstændighederne erstatningspådragende – forvaltning, eller der i den anden ende af skalaen har været tale om en undskyldelig retsvildfarelse eller et valg mellem to for så vidt lige gode retsopfattelser). Og for det andet om en genoptagelse af sagerne af egen drift vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder (om det i den ene ende af skalaen vil være faktisk umuligt eller dog særdeles vanskeligt og overordentligt ressourcekrævende at finde frem til de relevante sager, eller det i den anden ende af skalaen vil være forholdsvis ukompliceret, på baggrund af de oplysninger og de registreringssystemer myndigheden har, at finde frem til sagerne).

Hvis det volder større vanskeligheder, f.eks. fordi det er forholdsvis kompliceret at finde frem til de relevante sager, eller der er tale om et meget stort antal sager, bør myndigheden i stedet generelt informere offentligheden om borgernes mulighed for selv at rette henvendelse til myndigheden for at søge om at få deres tidligere afgjorte sager genoptaget. Dette kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighedens hjemmeside.

Jeg henviser til Jon Andersen og Karsten Loiborg m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 383 og side 946 ff., Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 3. udgave (2013), side 270 f., Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), side 279 f., Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Sagsbehandling, 7. udgave (2014), side 126 ff., Lis Sejr og Jens Vedsted-Hansen, Anke

og genoptagelse i principielle sager (1990), side 189 og 199 ff., og Kaj Larsen, Juristen 1991, side 257 ff.

Jeg henviser også til Folketingets Ombudsmands beretning for 1981, side 245 ff., 1990, side 266 ff., 1997, side 183 ff., og 2003, side 357 ff.”
Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at Tårnby Kommune har pligt til at undersøge, hvorvidt kommunen er forpligtet til at genoptage en eller flere sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladstilskud til dag- eller fritidstilbud.
Ankestyrelsen har på baggrund af Tårnby Kommunes udtalelser af 27. januar 2020 samt 29. september og 14. oktober 2021 lagt til grund, at Tårnby Kommunes formulering af agterskrivelser/afgørelser i sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladstilskud til dag- eller fritidstilbud har været ulovlig i en periode.

Ankestyrelsen har videre lagt til grund, at Tårnby Kommune på baggrund af Ankestyrelsens henvendelse af 4. november 2019 har ændret formuleringerne for tiden efter Ankestyrelsens henvendelse.

Ankestyrelsen har også lagt til grund, at Tårnby Kommune ikke har foretaget sig noget for at finde ud af, om der er grundlag for at genoptage sager om forhøjelse af forældrebetaling ved økonomisk fripladstilskud til dag- eller fritidstilbud, der på tidspunktet for kommunens praksisændring var afgjort i kommunen.

Vi beder om kommunens bemærkninger til vores udtalelse

Ankestyrelsen beder Tårnby Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til.

Vi offentliggør denne udtalelse på www.ast.dk.
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven.
Venlig hilsen Maria Juhl Hansen

Vi har anvendt:
Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019
Forvaltningsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021

Hilsen Peter