K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Er det overhovdet til at få fleksjob?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Er det overhovdet til at få fleksjob? Søger du selv fleksjob ? hvordan går det med det, vil du ud med frustrationer, arrigskab, håbløshed eller hvad der nu kan gribe en efter afslag nummer ? så er dette stedet.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-08-2017, 12:59   #21
Sisseann
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 09-03 2016
Lokation: Lolland falster, Guldborgsund kommune
Indlæg: 118
Styrke: 9
Sisseann er ny på vejen
Jeg blev visiteret til 6 timer/ugen, men da arbejdsprøvningen var ganske lette opgaver og jeg i øvrigt havde lang transporttid (lang for mig altså, kan ikke ret godt sidde ½ i bus og tog) var det ok med JC og kommune at jeg blev ansat i fleksjob 3½ time/ugen. Jeg gør rent i en virksomhed: udstilling, frokoststue, toiletter og kontor.
Mine 3½ timer er fordelt på 2 dage hvor jeg er der 2 timer, og det er "lige rundt om hjørnet" jeg arbejder.
Det er et job jeg er meget glad for, men jeg ville ikke kunne holde til det, ifald jeg havde længere derned eller der var mere reelt skidt der skulle fjernes.
Dybest set synes jeg ligesom KageØre det er gak med så få timer, når resten af dagen og dagen efter arbejde ligger i grus.
Sisseann er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-08-2017, 16:46   #22
KageØre
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-12 2015
Indlæg: 1.322
Styrke: 10
KageØre er ny på vejen
Skællet mellem fleks og pension går som sådan, ifølge lovens bogstav, ikke mellem timer.
Skællet er ved om hvorvidt man kan gøres selvforsørgende i fleksjob eller ej.

Dvs.at findes den type job som man kan varetage ikke, ja så er det reelt pension.

Eks.
Man henviser 100 mennesker til et job hvor der kun er en stilling sjældent... således kan de fleste i gruppen ikke gøres selvforsørgende, selvom de reelt ville kunne passe jobbet.
Og det er altså ikke den hensigt loven om pension har.
KageØre er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-08-2017, 15:26   #23
Jetted
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 18-01 2015
Indlæg: 160
Styrke: 10
Jetted er ny på vejen
For nogle måneder siden, var jeg så heldig at en arbejdsgiver i kommunen kontaktede jobcentret og spurgte efter en fleksjobber 5 timer om ugen til kontorarbejde. Jeg arbejder 2 dage om ugen og nogle gange hjemme. Efter 4 år er det en rigtig rart fornemmelse at nogle roser ens arbejde og at der er noget jeg skal (udover kommunen og ting i relation til sygdom).

Som skånebehov står bl.a. kort transport tid, for at jeg ikke skal bruge for mange ressourcer på det - og det tager ca. 15 min på cykel med det job jeg har fået.
Jetted er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-06-2024, 09:02   #24
Nordjyden84
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 28-10 2022
Lokation: Hjørring kommune
Indlæg: 10
Styrke: 2
Nordjyden84 er ny på vejen
Jeg er så heldig at jeg har kontoruddannelse, men kommer ikke igennem, da jeg føler at jeg har aldrig været heldig at få et job efter mine ønsker og skånehensyn. Jeg prøver at være meget aktive vedrørende mine møder med min sagsbehandler og skubbe lidt under og få ting til at gå hurtigere. Jeg prøver alt hvad jeg kan, men at have et netværk er guldværd, nu får vi at se, hvad fremtiden har at byde på?


Jeg håber at jeg kan være udredt for ADD/ADHA, så hurtigt som muligt, da dette kan bringe mig et skridt nærmere til min drøm at være fleksjobber igen.

Dejligt at vide at du er ikke alene og kæmper alene.
Nordjyden84 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel Igår, 22:18   #25
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.856
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fleksjobbere mister bonus, tillæg og pension

Fleksjobbere mister bonus, tillæg og pension: ”Enhver lønstigning bliver ædt op”

https://dm.dk/akademikerbladet/aktue...I2FNgXny-fE5EQ

Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, men for mange fleksjobberne kan det slet ikke betale sig.

”Med de nuværende regler bliver enhver lønstigning stort set ædt op af modregning. Hvis jeg stiger 100 kroner i løn, så får jeg bare 20 kroner udbetalt.”

Maria Nygaard er uddannet cand.merc. i finansiering, men blev ramt af psykiske udfordringer og fik tilkendt fleksjob i 2017. I dag er hun ansat 15 timer om ugen som bogholder i en børnehave, hvor hun blandt andet udarbejder løn, statistik og økonomisk rapportering.

Her trives hun og får tæt på en akademisk timeløn. Men fordi hun tjener mere end 16.323 kroner om måneden, bliver det usædvanligt svært for hende at stige i løn.

Hver gang Maria Nygaard får en lønstigning eller bonus, trækker det offentlige 55 procent af tilskuddet til fleksjoblønnen. Plus skat.

Det samme gælder lønstigninger, bonusser og pensionen på knap 15 procent af lønnen, som Marias arbejdsgiver indbetaler hver måned.

”Det synes jeg er absurd”, siger Maria Nygaard.

”Jeg tager dog den lønforhandling med min arbejdsgiver alligevel. Ikke fordi jeg rigtig får noget ud af det økonomisk, men mest af principsag.”

Maria Nygaard ville gerne arbejde mere, hvis helbredet kunne bære det. Samtidig må hun også se i øjnene, at det økonomisk ikke har den store gevinst.

”For mig og mange andre fleksjobbere er der et meget lille økonomisk incitament til at arbejde mere og dårlige muligheder til at spare mere op til min pension, når jeg får så lidt udbetalt eller kan opspare så lidt pension på grund af modregningsreglerne,” siger Maria Nygaard.

Et problem for mange
Maria Nygaards oplevelser er langt fra enestående.

Faktisk oplever 45 procent af de akademiske fleksjobbere, at lønstigninger, bonusser eller pensionsmidler udbetalt fra arbejdsgiveren bliver fratrukket i deres fleksløntilskud.

Det viser en rundspørge som Akademikerbladet i samarbejde med DM-netværket Fleksajob har lavet i juni måned, hvor 173 akademikere i fleksjob har svaret på en række spørgsmål om fleksjobordningen.

I undersøgelsen kritiserer flere, at det som ansat i fleksjob kan være omsonst at føre lønforhandling, og at man ikke kan belønnes for en ekstra indsats på lige fod med kollegerne.

”Modregning er demotiverende for at tage flere timer. Der er ingen økonomisk gevinst ved det,” skriver en af respondenterne.

”Der bliver trukket for meget af fleksløntilskuddet, så man ikke får meget ud af at arbejde mere eller får lønforhøjelse. Dette er måske meste relevant for jobs med høj timeløn,” skriver en anden.

Der er ikke ligestilling i ansættelsen
Dansk Handikap Forbund genkender problemet med, at støtten til personer i fleksjob bliver modregnet med op til 55 procent.

”Det betyder, at fleksjobbere i den høje ende af skalaen ikke kan opnå en indtægt, som kommer i nærheden af at kompensere for deres nedsatte arbejdsevne,” siger Jeppe S. Kerckhoffs, som er faglig og politisk chef i Dansk Handikap Forbund.

Dansk Handicap Forbund vil ikke pege på, hvordan modellen præcist bør se ud for at fjerne disse problemer.

”Men vi kan konstatere, at der på den gamle fleksjobordning (før 2013, red.) var tale om ligestilling i ansættelsen, hvilket langt fra er tilfældet i den nye. Derfor bør der ses nærmere på en ændret aftrapnings- eller tilskudsmodel, som bygger på et princip om, at fleksjobbet reelt skal kompensere for den nedsatte arbejdsevne og stille medarbejderen lige i forhold til andre kollegaer med samme uddannelse og jobfunktion,” siger Jeppe S. Kerckhoffs.

Arbejdsgivere vil skrotte modregningsregler
Også arbejdsgiverne mener, at der er noget galt med fleksjobordningen.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer politikerne til at fjerne modregningen, så personer i fleksjob får flere penge, når de arbejdere mere, har vicedirektør Erik Simonsen fortalt i et interview med Akademikerbladet.

”Vi foreslår, at man laver en anden fleksjobmodel. Den indebær blandt andet, at man helt fjerner den offentlige modregning, så man får flere penge, når man arbejder mere. Det vil øge incitamentet til at arbejde mere,” uddybede Erik Simonsen.

Den holdning deler Iben Nørup, som er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

”Modregningsmodellen burde helt skrottes. For den diskriminerer fleksjobbere,” siger hun og peger på, at det især rammer akademikere og faguddannede.

”Efter fleksjobreformen i 2013 er der kommet en indbygget diskrimination i systemet, hvor personer med dokumenterede helbredsmæssige udfordringer ikke længere får muligheden for at blive bedømt og aflønnet på deres uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer på lige fod med deres kolleger,” siger Iben Nørup.

Hun mener, at bestemmelsen om modregning ikke er blevet tilstrækkeligt belyst blandt politikerne på Christiansborg.

”Det er reelt en politisk diskussion, som burde være taget i forbindelse med reformen, men det skete aldrig, og det er heller ikke blevet evalueret siden,” siger Iben Nørup.

Sådan bliver tilskuddet til fleksjob modregnet

Et fleksløntilskud kan højest udgøre 19.952 kr.

Tilskuddet aftrappes med 30 procent af lønnen fra arbejdsgiveren indtil 16.323 kr. per måned. Herefter med 55 procent af det beløb, der overstiger 16.323 kr. per måned.

Hvis du kender din timeløn og antal løntimer per uge, kan du via en beregner få en vejledende beregning af din indtægt i et fleksjob.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Læs også

Rekordmange er i fleksjob, men 30.000 bliver stadig ikke ansat

Katrine har sklerose og fleksjob: ”Folk tror, vi kun kan lave kaffe”

Fleksjob er en særlig dansk succes. Det er også jobcentrenes fortjeneste

Søger du fleksjob? Her er eksperternes 5 tip

Hver anden virksomhed ansætter ikke fleksjobbere: "Den barriere skal nedbrydes"

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension