KL Kommunernes Landsforening...

[phhmw]

https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/a...K1Lzk-mpM4hqQw

KL har fået regeringen til at forringe aftalen om minimumsnormeringer uden om resten af Folketinget. Nu kan Børn&Unge dokumentere, at KL’s egen analyse modsiger deres centrale argumenter. Forældre-formand kalder KL’s adfærd ’vanvittig,’ og nu bliver ministeren trukket ind i sagen.

Artikel
Af: Jesper Nørby, journalist
Udgivet den 12. september 2024
6. marts 2024 offentliggjorde regeringen, at den efter ønske fra KL (Kommunernes Landsforening) ville forringe aftalen om minimumsnormeringer.

Det skabte hård kritik fra både BUPL, daginstitutionsforskere, forældre og de øvrige folketingspartier bag loven om minimumsnormeringer.

Helt konkret er regeringen gået med på at afskaffe den del af aftalen, der kræver, at kommunerne opgør deres normeringer på institutionsniveau.

Nu kan Børn&Unge via en række aktindsigter dokumentere, at en analyse, som KL selv har fået lavet, modsiger KL’s egne argumenter for at afskaffe opgørelserne.

Og KL’s reaktion på analysens pointer forundrer både BUPL-formand Elisa Rimpler og ordførere i Folketinget.

KL: Lovkrav giver ’betydelig byrde’ – men deres egen analyse modsiger dem
Over for regeringen argumenterede KL for, at loven om minimumsnormeringer – og særligt kravet om opgørelser af normeringer på institutionsniveau – pålægger kommunerne ’betydelige administrative byrder i forbindelse med indberetning, validering og vedligeholdelse af data, som ikke er nødvendige for kommunernes opgaveløsning.’

Men i en analyse, som KL har hyret en ekstern konsulentvirksomhed til at lave, og som Børn&Unge har fået aktindsigt i, er vurderingen en anden: Analyserapporten pointerer, at loven om minimumsnormeringer – herunder kravet om at opgøre normeringer på institutionsniveau – ikke vurderes at pålægge kommunerne store administrative byrder i de kommende år.

Børn&Unge har dokumentation for, at KL har ønsket at få afgørende afsnit fjernet fra rapporten (se boks nedenfor). Og Børn&Unge har fået bekræftet, at kilder i KL efterfølgende er gået i pressen med en delvist mørklagt version af rapporten.

Børn&Unge kan også dokumentere, at omkring halvdelen af det påståede tidsforbrug på administration af loven om minimumsnormeringer bunder i deciderede fejl i analysen.

KL har ikke ønsket at stille op til interview med Børn&Unge. I stedet har KL kommenteret på udvalgte dele af kritikken i et mailsvar (se boks nederst i artiklen).

Dokumentation: Sådan modsiger rapport KL’s påstande – og sådan blev den mørklagt

Børn&Unges aktindsigter viser, at KL i slutningen af 2023 satte analysevirksomheden Implement Consulting til at undersøge kommunernes tidsforbrug på administration af blandt andet minimumsnormeringer.

Senest 11. marts 2024 sendte Implement Consulting en analyserapport til KL. Baseret på tilbagemeldinger fra fem kommuner anslog analysevirksomheden, at landets kommuner i 2023 samlet skulle have brugt 84 ’effektive årsværk’ på at administrere loven om minimumsnormeringer. Omkring halvdelen af det anslåede tidsforbrug skyldes dog deciderede fejl i analysen, viser Børn&Unge research.

Men rapporten pointerede samtidig, at kommunernes tidsforbrug på administration af minimumsnormeringer primært bestod af ’initiale investeringer’ – altså tidsmæssige engangsudgifter.

Rapportens vurdering var, at loven om minimumsnormeringer og opgørelserne af normeringer på institutionsniveau ikke vil medføre stort tidsforbrug for kommunerne i de kommende år.

Helt konkret stod der blandt andet:
’Nedslagspunktet kræver en stor initial investering, men hvis/når en god datamodel er opbygget i kommunen vil byrden i nedslagspunktet blive betydeligt mindre. Efter nogle år forventes det, at kommunerne vil nå et driftsniveau med et væsentligt mindre krævende ressourceforbrug.’

Rapporten indeholdt desuden dette afsnit med overskriften ’Løsningsforslag:’

’Da den store administrative byrde i nedslagspunktet ligger i at opbygge en datamodel eller anden beregningsmetode, vil byrden i nedslagspunktet blive betydeligt mindre, når denne initiale ressourcemæssige investering er foretaget. Kommunerne opfordrer derfor til, at der ikke løbende foretages større ændringer i kravene til opgørelsesmetoden, da dette vil kræve, at der foretages ændringer i datamodel eller beregningsmetode, som vil være ressourcekrævende. Hvis der derimod ikke sker store ændringer i kravene eller lovgivningen, vurderes det ikke, at nedslagspunktet vil være en varig stor ressourcemæssig byrde for kommunerne.’

Som svar sendte en chefkonsulent i KL 18. marts en mail til Implement Consulting, hvor der blandt andet stod:

’Vi vil gerne have forslagene ud af skemaet. Ikke så meget, fordi det ikke er fine forslag, men fordi det kan komme til at lyde som om, at problemet er løst med det.

På nogle områder forestiller vi os dog nogle lidt mere radikale omlægninger, som de kommunale respondenter ikke nødvendigvis har tænkt mulige.

Kan vi samle alle forslagene i et selvstændigt notat, som kan ligge ved siden af rapporten?

Vi vil gerne have fjernet KL-logoet i bunden af hver side? Så virker rapportens resultater mere troværdige’

Efterfølgende er en version af rapporten, hvor begge ovenstående afsnit er fjernet, blevet sendt til avisen Politiken. Denne mørklagte version af rapporten er omdrejningspunktet for en artikel bragt på Politikens forside 6. maj 2024 med overskriften ’Kommuner bruger hundredvis af ansatte på at udmønte beslutninger fra Christiansborg.’

Ekspert: Slettede afsnit er helt afgørende for analysen
De afsnit, som efter mailudvekslingen mellem KL og Implement Consulting blev slettet fra rapporten, understreger blandt andet, at 2023 er et år, hvor kommunernes tidsforbrug har været særligt højt. Langt højere end det må forventes at være i kommende år.

Og det er helt afgørende forbehold at have med i analyserapporten, mener Mogens Jin Pedersen, lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab med speciale i blandt andet offentlig forvaltning og forskningsdesign:

”Når man sletter et afsnit om, at et højt tidsforbrug i 2023 er udtryk for en relativt stor tidsmæssig engangsudgift, som ikke bør medregnes i kommende år, så slører det, hvad tidsestimatet i analysen rent faktisk dækker over. Det gør det mindre gennemskueligt, at man har undersøgt en spidsbelastningsperiode, og at det estimerede tidsforbrug i undersøgelsen ikke nødvendigvis vil gælde fremadrettet,” siger han.

KL-manipulation er ’stærkt bekymrende’
I stedet for at tage højde for analyserapportens afgørende forbehold, var KL’s reaktion altså at gå til pressen med en mørklagt version af rapporten, hvor forbeholdene var slettet.

BUPL-formand Elisa Rimpler er forundret over KL’s fremfærd.

”Det er stærkt bekymrende, at KL manipulerer på den her måde. Vi har et demokratisk samfund, og jeg formoder, at kommunernes interesseorganisation skal understøtte demokratiet bedst muligt. Men nu ser vi, at KL vil gøre alt for at modarbejde noget, de ser som en sten i skoen. KL bryder på den måde den tillid, vi har til dem som en organisation, der skal understøtte det lokale demokrati,” siger hun.

Elisa Rimpler påpeger, at den eneste grund til, at offentligheden overhovedet har fået kendskab til den fejlbehæftede analyse, er at KL gik i pressen med en mørklagt version af den.

”Var det ikke sket, kunne KL fortsat have brugt analysen i det skjulte til at lægge pres på politikere i Folketinget og kommunerne,” siger hun.

Afgørende fejl og bevidste valg skader analyses troværdighed

Implement Consultings analyse anslår på baggrund af tilbagemeldinger fra fem kommuner (Esbjerg, Kalundborg, Kolding, Varde og Aarhus), at landets kommuner samlet brugte 84 ’effektive årsværk’ på at administrere loven om minimumsnormeringer i 2023.

Men Børn&Unges research viser, at næsten halvdelen af det påståede tidsforbrug bunder i deciderede fejl i analysen.

Desuden er der en række metodiske valg i analysen, som pumper tidsforbruget op.

Halvdelen af kommunernes ’bureaukrati’ bunder i fejl
Den mest omfattende fejl i analysen er, at Esbjerg Kommune fejlagtigt har indberettet et alt for højt tidsforbrug. Denne fejl alene står for omkring 40 procent af de fem kommuners samlede tidsforbrug i analysen.

”Hvis en kommune, som står for en stor del af det samlede tidsforbrug i analysen, har lavet en så omfattende fejl i deres indrapportering, så giver det betydelig usikkerhed. Det siger sig selv,” siger Mogens Jin Pedersen, lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab med speciale i blandt andet offentlig forvaltning og forskningsdesign.

Den anden afgørende fejl er, at analysen har taget udgangspunkt i, at 3900 daginstitutioner er omfattet af minimumsnormeringer. Men 15 procent af disse institutioner er private og er derfor ikke relevante at inddrage i analysen. Denne fejl får også det samlede tidsforbrug på landsplan til at fremstå væsentligt højere, end hvis der var taget udgangspunkt i det korrekte antal daginstitutioner.

”Regnemetoden gør, at resultatet i høj grad er bundet op på antallet af daginstitutioner. Og hvis analysen tager udgangspunkt i et antal daginstitutioner, som er så forkert, så påvirker det naturligvis det samlede resultat, selv hvis man ignorerer de andre punkter i analysen, som skaber usikkerhed,” siger Mogens Jin Pedersen.

Metodevalg pumper tidsforbrug op
Mogens Jin Pedersen peger desuden på en række valg i analysens metode, som skader gennemsigtigheden og giver usikkerhed om, hvorvidt resultatet er retvisende.

Det gælder blandt andet:

Kun fem kommuner har medvirket, og der er enorme forskelle deres indrapporterede tidsforbrug: Når man tager højde for antallet af daginstitutioner i hver kommune, har den kommune, som har brugt mest tid, indberettet 232 gange så meget skrivebordsarbejde som den kommune, der har indberettet mindst. Forskellene, som altså bunder i en fejl i Esbjerg Kommunes indberetning, er så store, at de ifølge Mogens Jin Pedersen burde have været undersøgt nærmere.

Analysen benytter en regnemetode, hvor kommunerne vægtes lige højt, uanset hvor mange daginstitutioner, hver kommune har. Den regnemetode har i praksis den konsekvens, at de fem kommuners indberettede tidsforbrug i analysen bliver fordoblet. Den konsekvens fremgår ikke tydeligt af analyserapporten.

Kommunerne har reelt indrapporteret et timetal, som svarer til godt 5 ’effektive årsværk’, men på grund af analysens regnemetode fremstår det i rapporten som om, kommunerne har brugt 11 ’effektive årsværk.’

Analysen benytter udtrykket ’effektive årsværk’ og sætter et effektivt årsværk til at være 1.400 timer. Men fuldtidsansatte i kommunerne er som udgangspunkt ansat til at være på arbejde omkring 1.700 timer om året, når man har fraregnet ferier og helligdage. Beslutningen om at sætte timetallet så lavt får antallet af årsværk brugt til administration af loven om minimumsnormeringer til at fremstå væsentligt højere på landsplan.

Minister ’stoler da på, at kommunerne siger sandheden’

Regeringen og KL’s aftale om at afskaffe normeringsopgørelserne mødte hård kritik i foråret 2024, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) blev kaldt i samråd om sagen. 18. april udtalte han til DR:

”Jeg stoler da på, at kommunerne siger sandheden, og de har fortalt mig, at den her regel og masser af andre regler tilsammen er med til at øge bureaukratiet.”

Børn&Unge har anmodet ministeren om et interview i lyset af de nye oplysninger, men han har ikke ønsket at stille op. I et mailsvar fra børne- og undervisningsministeren lyder det:

’KL har oplyst, at opgørelsen af normeringer på institutionsniveau for daginstitutioner er forbundet med administration i kommunerne. Da opgørelse ikke understøtter et lovkrav, har vi valgt at lytte til KL og afskaffe opgørelse. Det er vigtigt for os at afskaffe opgaver, som skaber unødvendig administration i kommunerne. Uanset omfanget. Den omtalte analyse giver derfor ikke anledning til at ændre beslutningen.’

Trækker minister ind i sagen: KL’s kron-argument falder til jorden
Beslutningen om at skrotte opgørelser af normeringer på institutionsniveau er taget uden om de øvrige folketingspartier bag aftalen om minimumsnormeringer.

Og på baggrund af Børn&Unges afsløringer kræver disse partier nu en forklaring fra børne- og undervisningsministeren:

”SF vil kalde ministeren i samråd om det her. For det er kron-argumentet fra regeringen og KL for at afskaffe opgørelserne, som falder til jorden nu,” siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark.

’Regeringen svigter aftaler’
Også Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted understreger, at Enhedslisten på baggrund af de nye oplysninger i sagen endnu en gang vil afkræve svar fra ministeren:

”Regeringen og KL har lavet en aftale, som reelt mørklægger normeringerne i landets daginstitutioner. Man mister en gennemsigtighed, som er helt afgørende for at kunne debattere forholdene i vores vuggestuer og børnehaver på et oplyst grundlag. Det er et svigt af de aftaler, Enhedslisten har været med til at indgå. Vil regeringen virkelig løbe fra aftalen på et grundlag, der viser sig at være falsk? Det er dybt problematisk,” siger Pelle Dragsted.

Hård kritik: De er ikke interesserede i minimumsnormeringer
Lovforslaget om at afskaffe normeringsopgørelserne forventes først at blive fremsat til efteråret. Og de fire partier, som sammen med Socialdemokratiet vedtog loven om minimumsnormeringer, opfordrer enstemmigt regeringen til at droppe aftalen med KL på baggrund af de nye oplysninger.

SF’s Jacob Mark har dog ikke stor tiltro til, at regeringen vil handle af egen fri vilje:

”Regeringen har gentagne gange vist, at de ikke er interesserede i minimumsnormeringer. Hvis jeg kunne, ville jeg hellere have kaldt KL i samråd,” siger han og uddyber:

”KL haft travlt med at påstå, at loven om minimumsnormeringer og opgørelserne på institutionsniveau pålægger daginstitutionerne en masse bureaukrati, selvom der er tale om normeringsopgørelser, som daginstitutionerne i forvejen leverer til kommunerne. Nu ser vi, at KL har ført sig frem med den slags påstande, selvom deres egen analyse har vist, at det her ikke er bureaukratisk over tid. Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden,” siger SF’s gruppeformand.

Også børneordførerne for Radikale og Alternativet, Lotte Rod og Helene Liliendahl Brydensholt, vil have svar fra ministeren, og de opfordrer regeringen til at droppe den planlagte forringelse.

BUPL om ’falsk præmis’: Derfor skal regeringen droppe KL-aftale
Spørger man BUPL-formand Elisa Rimpler, så er regeringen gået med til at afskaffe normeringsopgørelserne på et vildledende grundlag:

”Præmissen for KL’s påstande viser sig at være falsk, og jeg mener, at ministeren på baggrund af de nye oplysninger bør trække opbakningen til KL og fastholde, at opgørelserne skal laves. Det handler i bund og grund om, at vi skal kunne have tillid til, at regeringen vil det bedste for børnene og ønsker at sikre gennemsigtighed,” siger hun.

Elisa Rimpler peger på, at afskaffelsen af opgørelserne fratager forældre og pædagoger retten til at se normeringer og pædagogandel i deres institution. Og det svækker muligheden for at holde øje med, om de statslige normeringspenge til kommunerne rent faktisk kommer helt ud til børnene.

”Alt tyder på, at KL har brugt afbureaukratisering som en dårlig undskyldning for at slippe af med en opgørelse, der giver forældre og pædagoger mulighed for at se kommunerne efter i sømmene, og som KL længe har haft et horn i siden på,” siger Elisa Rimpler.

’Troede KL bare, at det aldrig ville blive opdaget?’
Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA) kalder det ’vanvittigt,’ at KL er gået i medierne med en mørklagt rapport baseret på en analyse, der indeholder afgørende fejl.

”Min tillid til KL er brudt. Jeg synes, det er vildt, at de vover at gå til pressen med en så misvisende rapport. Troede de bare, at det aldrig ville blive opdaget? KL er sluppet afsted med at påstå, at opgørelserne tager enormt lang tid og stjæler pædagogernes tid fra børnene, og regeringen har bare købt den påstand,” siger hun.

Signe Nielsen opfordrer ligesom BUPL og de øvrige folketingspartier bag aftalen om minimumsnormeringer til, at regeringen dropper aftalen med KL. Hun understreger, at normeringsopgørelserne er et afgørende redskab i afstemningen af, hvad man som forældre og forældrebestyrelser kan forvente af sin institution.

”Det siger sig selv, at en børnehave med en voksen til sytten børn ikke kan løse de samme opgaver som en børnehave med en voksen til seks børn,” siger hun.

Reelt tidsforbrug kan være 40 gange lavere end KL påstår
Det er svært at give et præcist bud på, hvor meget skrivebordsarbejde opgørelserne reelt kunne forventes at give kommunerne fremover. Det vurderer lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab Mogens Jin Pedersen.

”Men baseret på kommunernes tilbagemeldinger og analysens regnemetode kan det formodes at ligge mere på niveau med de to-tre kommuner i analysen, der brugte mindst tid i 2023,” siger han.

Ifølge Børn&Unges beregninger ville kommunernes samlede tidsforbrug i så fald ligge et sted mellem to og syv ’effektive årsværk’ på landsplan. Altså op til 40 gange mindre tid end det, KL’s fremstilling af analysen kan give indtryk af.

Læs også: Gennemsyret af fejl: Så skæve er KL’s påstande om normerings-bureaukrati

Børn&Unge har kontaktet Implement Consulting for at få en kommentar til artiklens kritikpunkter, men virksomheden har ikke ønsket at medvirke.


KL afviser interview: Præcision var ikke analysens formål

Børn&Unge ville gerne have spurgt KL-formand Martin Damm om, hvorfor KL har ønsket at få afsnit fjernet fra rapporten, samt hvorfor KL er gået i pressen med en delvist mørklagt rapport baseret på en analyse, som indeholdt afgørende fejl.

KL har dog ikke ønsket at lade kilder stille op til interview. I stedet skriver Jane Møller Pedersen, kontorchef i KL’s Økonomiske Sekretariat i et mailsvar til Børn&Unge blandt andet:

’Formålet med analysen har været at belyse den faktiske administrative belastning, som kommunerne oplever. Det er det, der ligger til grund for den dialog, der har været med leverandøren af analysen, Implement Consulting, om analysens rammer.’

’Vi anerkender fuldt ud, at der er tale om en mindre undersøgelse, hvor antallet af deltagende kommuner er lavt. Dels har formålet dog ikke været at nå frem til millimeterpræcise opgørelser, men generelt at undersøge, om nye statslige regler generelt skaber mere administration i kommunerne. Og dels er vi meget bevidste om ikke selv at belaste kommunerne med ekstra administration, da det kræver mange ressourcer at indsamle og validere de pågældende data.’

I forhold til fejlene i analysen skriver Jane Møller Pedersen:

'Vi har tiltro til analysedesignet og til, at der i analysen er foretaget en grundig indsamling og validering af data. Selv med de forbehold, som følger af undersøgelsens størrelse og omfang, er der ikke tvivl om, at kravet om opgørelser af minimumsnormeringer på institutionsniveau har øget den administrative belastning af kommunerne.'

Hilsen Peter