Nyt fra DUKH...

[phhmw]

https://www.dukh.dk/Om-DUKH/Nyheder/...rev-marts-2024

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=31013

HVAD FORSTÅR VI EGENTLIG VED RETSSIKKERHED?

I DUKH HAR VI FOKUS PÅ RETSSIKKERHED OG BORGERINDDRAGELSE – MEN HVAD BETYDER DET?

Begreberne retssikkerhed og borgerinddragelse er i de seneste år blevet italesat og debatteret med jævne mellemrum, når det handler om lovgivning og indsatser på det sociale område og handicapområdet. At retssikkerheden er under pres, og at borgerinddragelsen halter, er bare nogle af de argumenter, der bliver fremført i debatten gang på gang.

I DUKH har vi i 2023 rådgivet rekordmange mennesker med handicap og deres pårørende – netop med det formål at styrke retssikkerheden på handicapområdet. Men hvad vil det egentlig sige at bidrage til at styrke retssikkerheden, og hvordan sikrer man borgerinddragelsen?

Mange har et billede af, hvad de forstår ved retssikkerhed. Det er noget med lighed for loven samt en række rettigheder og pligter – med der er ikke en fuldstændig entydig definition, hvilket kan gøre det endog meget vanskeligt for borgerne at forholde sig til. I DUKH arbejder vi i høj grad med et retssikkerhedsbegreb, der tager udgangspunkt i de lovgivningsmæssige regler og rammer, som giver den enkelte borger nogle rettigheder og pligter i forhold til bestemte ydelser – det man kan kalde den materielle retssikkerhed – og som gælder, uanset hvem man er og hvor man bor.

Dertil kommer det, man kan kalde den processuelle retssikkerhed – nemlig om selve sagsbehandlingsprocessen bliver overholdt. Der findes en lang række regler i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, som bestemmer, hvordan sagsbehandlingen skal forløbe, bl.a. i forhold til sagsbehandlingstid, https://www.k10.dk/showthread.php?p=375356#post375356 indhentelse af oplysninger (oplysning af sagen), inddragelse af borgeren, kommunens afgørelse, begrundelse af afgørelser og muligheden for at klage.

Og det er her, DUKH har et ganske særligt fokus, når vi taler om retssikkerhed – for år efter år er det sagsbehandlingstid, borgerinddragelse, helhedsvurdering, undersøgelsesprincippet, kommunernes vejledningspligt, begrundede afgørelser og klagevejledning der fylder allermest i vores rådgivninger.

Vi rådgiver gang på gang borgere, som oplever manglende vejledning om deres støttemuligheder, manglende inddragelse og meget lange sagsbehandlingstider – eksemplerne er mange!

Derfor har vi i DUKH et meget stort fokus på de processuelle sagsbehandlingsregler, når vi rådgiver borgerne, og vi ser det som en af vores allervigtigste opgaver at styrke borgerens mulighed for at blive inddraget i deres egen sag.

Derfor handler rådgivningen i DUKH altid om at identificere om de processuelle sagsbehandlingsregler er overholdt og ikke mindst om at give borgeren redskaber til at kunne agere aktivt i egen sag ved at synliggøre de konkrete handlemuligheder, som den enkelte har.

NYT PÅ LOVGIVNINGSFRONTEN

INDDRAGELSE AF BARNET SKABER USIKKERHED

Barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024, har et skærpet fokus på inddragelse af det enkelte barns perspektiv i sagsbehandlingen. Intentionen er at give barnet mere indflydelse og flere processuelle rettigheder, men i DUKH ser vi en tendens til, at det øgede krav om inddragelse skaber usikkerhed – særligt blandt børn og forældre.

I årets første måneder har DUKH fået et stigende antal henvendelser fra forældre, som er usikre på, hvorfor deres barn skal inddrages eller som decideret ikke ønsker at deres barn bliver inddraget i kommunens sagsbehandling. Usikkerheden drejer sig i høj grad om en manglede forståelse for, hvorfor det er relevant at inddrage barnet perspektiv i sagsbehandlingen af f.eks. merudgiftssager eller sager om tabt arbejdsfortjeneste, ligesom forældrene peger på, at deres børns funktionsnedsættelse gør, at det ikke vil være muligt for barnet at deltage i f.eks. samtaler med børne- og ungerådgiveren.

Forældrene giver ofte udtryk for, at de er bekymrede for, om rådgiveren har viden og kompetencer til at tale med deres barn, der måske har særlige kommunikationsbehov mm.

Der ses også en mistillid fra forældrene i forhold til om rådgiveren opfatter barnets udsagn for ”direkte”.

Forældrene er i tvivl om hvad oplysningerne vil blive brugt til, og deraf har de ofte et ønske om, at barnet slet ikke inddrages.

DUKH ser i forbindelse med disse rådgivninger også en tendens til, at kommunerne i høj grad ser inddragelsen af barnet som noget, der altid skal ske i form af en samtale eller et møde.

Her er det dog vigtigt at understrege, at det i barnets lov fremgår, at kravet om samtaler eller anden direkte kontakt i særlige tilfælde helt eller delvis kan fraviges, hvis barnets alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det.

Der er med andre ord tale om en konkret og individuel vurdering, og i tilfælde af, at der er forhold, som taler imod en direkte kontakt, så vil inddragelse af barnets perspektiv skulle ske på anden vis.

Imidlertid oplever vi i DUKH også eksempler på, at det kan give udfordringer – nemlig at barnets perspektiv helt udelades i sagsbehandlingen, hvis kommunen vurderer, at der ikke kan være en samtale med barnet.

Hilsen Peter Tak, til DUKH

[phhmw]

https://www.facebook.com/story.php?s...3zQeKjN5cTYKVv

Kan det betale sig at klage?

Kan det overhovedet betale sig at klage?

Det spørgsmål hører vi ofte fra de borgere og pårørende, der søger rådgivning i DUKH – og frustrationerne er mange.

Borgerne føler at det kræver en kæmpe indsats at klage over f.eks. en afgørelse, og hertil kommer, at de mange gange er usikre på, hvad deres oplysninger bliver brugt til, eller har en oplevelse af, at den lange ventetid på den endelige afgørelse fra Ankestyrelsen ikke står mål med håbet om et andet resultat.

DUKH kan da heller ikke love, at det ”betaler sig” at klage i form af et ændret resultat, men klageretten er i den grad et centralt element i forhold til retssikkerheden.

Derfor opfordrer DUKH altid til, at man gør brug af retten til at klage, hvis man er utilfreds med eller usikker på en afgørelse eller sagsbehandlingen.

DUKH yder ofte støtte til at klage – både som rådgivning om, hvad der er relevant og bør være fokus på, og som konkret støtte til at formulere klagen.

Og mange gange ”betaler det sig” at klage – både i form af en ændret afgørelse, en hjemsendelse til fornyet sagsbehandling i kommunen eller i form af en tydeliggørelse af praksis på området, så retssikkerheden derigennem også styrkes for andre i samme situation.

DUKH zoomer i de kommende uger ind på nogle af de klagesager, hvor borgeren efter rådgivning i DUKH har fået medhold – og som bidrager til at vise, hvad der er op og ned i lovgivningen.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=33284

TENDENS: BARNETS LOV

LÆNGERE SAGSBEHANDLINGSTIDER, FASTLAGTE INDDRAGELSESMETODER OG USIKKERHED BLANDT FORÆLDRENE ER NOGLE AF DE TENDENSER VI SER I DUKH EFTER KNAPT ET HALVT ÅR MED BARNETS LOV.

Barnets lov har nu knapt 6 måneder på bagen, og i DUKH kan vi se en række tendenser i forhold til den nye lov på børnehandicapområdet. Hvor vi som udgangspunkt havde forventet en del rådgivninger i forhold til de nye redskaber i barnets lov – screening og afdækning – har det vist sig at tyngden ligger andre steder.

Ser man på formålet med barnets lov, er det overordnet at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv, ligesom det er målet at børnenes og de unges ret til omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv sikres via:

• Et tidssvarende børnesyn: Flere rettigheder • Rette hjælp i tide
og løbende inddragelse • Færre skift og mere stabilitet

• Fleksible sagsforløb med større rum for socialfaglige vurderinger
Rådgivningerne i DUKH peger imidlertid på, at særligt den større grad af inddragelse af barnet giver visse udfordringer, som er med til at spænde ben for lovens intentioner.

I DUKH ser vi bl.a. en tendens til længere sagsbehandlingstider begrundet med kravet om inddragelse af barnet. Vi ser også at mange kommuner vælger en bestemt metode i forhold til inddragelsen – f.eks. en samtale eller et møde, og at barnets perspektiv i nogle tilfælde helt udelades, hvis det ikke er muligt at gennemføre en sådan samtale eller møde grundet barnets alder eller funktionsniveau.

Herudover fylder inddragelse af barnet også ganske meget hos forældrene. De oplever en vis utryghed, fordi de f.eks. mangler en forklaring på, hvorfor barnet skal inddrages. Forældrene er bekymrede for hvordan barnets udsagn bruges i sagen.

De er bekymrede for om sagsbehandleren har tilstrækkelig viden om barnets funktionsniveau eller de oplever en manglende helhedsvurdering.

DUKH har i forbindelse med rådgivningen set afgørelser, hvor der f.eks. er givet afslag på tabt arbejdsfortjeneste med udgangspunkt i at barnet sagde nej til at blive inddraget – en ret som barnet har – samt afslag med udgangspunkt i barnets udtalelser om, at det kunne være alene hjemme på trods af at flere fagpersoner vurderede det modsatte og understregede, at barnet risikerede at gøre skade på sig selv.

Inddragelsen af barnet er med andre ord ikke en nem størrelse at håndtere, og Social- og Boligstyrelsen havde måske netop derfor emnet på programmet, da der forleden blev holdt en stor konference for kommunale sagsbehandlere og ledere med fokus på konkrete redskaber i forhold til inddragelse.

Hilsen Peter

OBS Alle borgere SKAL kende deres ansøgningsfrist iht Retssikkerhedslovens § 3 stk2 som skal findes på din kommunens hjemmeside, på et let tilgængeligt sted for dig som borger.

Hvis denne frist ikke overholdes OG du IKKE skriftligt modtager en frist hvor din afgørelse falder SKAL du klage til Ankestyrelsens TILSYN gerne med kopi til din Borgmester således at det ikke bliver de ansatte i Forvaltningeen der besvare henvendelsen

Vi på k10 og #enmillionstemmer er nu på 27ende år i gang med indklage samtlige kommuner for lovbrud her: Med 1.032.019 klik på tråden som du SKAL forstå: https://www.k10.dk/showthread.php?p=375606#post375606

[phhmw]

DUKH
https://www.facebook.com/share/p/UzQQgkzw1caJovDt/

.
Umage – det kan godt betale sig!

At gøre sig umage med noget, vil ofte være en faktor der spiller ind i et godt resultat.

Det ses i mange af livets facetter, og i DUKH oplever vi bestemt også, at det kommer borgerne til gode, når de gør sig umage, hvad enten det handler om at beskrive et støttebehov, forberede sig til mødet med myndigheden, være samarbejdsvillig eller udarbejde en klage.

Vi ser også, at det er nemmere for borgerne at bruge DUKH's rådgivning, når vi gør os umage med at tale et sprog, som er til at forstå og er omhyggelige med det skriftlige resumé, som vi sender ud efter rådgivningen.

Manglende umage har til gengæld ofte den modsatte effekt – og vi måtte kigge en ekstra gang, da en borger for nogen tid siden ønskede rådgivning og støtte til klage med udgangspunkt i en afgørelse, som borgeren havde modtaget fra kommunen.

For det første fremgik det af afgørelsen, at ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, som var indgivet i 2019, var blevet glemt.

Herpå var der truffet afgørelse i slutningen af 2023, men grundet en fejl blev afgørelsen først sendt til borgeren flere måneder senere.

Og da afgørelsen så langt om længe landede i borgerens digitale postkasse, havde sagsbehandleren glemt at fjerne de interne, røde korrekturer og spørgsmål, som var sat ind i dokumentet.

Så vi kan endnu en gang kun understrege, at det er en god idé at gøre sig umage!

Hilsen Peter

At klage er en ret du har.

At klage kan have indflydelse på dit økonomiske og sociale liv fremover.

Husk at alle omkring dig er ansat til at servicere dig iht Folketingets vedtagne love.

Husk de ansatte omkring dig har VEJLEDNINGSPLIGT

Vejledningspligt:

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...sforpligtelsen

som ligger her, som du SKAL kende:

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt