Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister

Halvdelen af landets familieafdelinger har svært ved at overholde vigtige tidsfrister, og det har store konsekvenser for sårbare familier, lyder det fra både eksperter og foreninger.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...mmuner-kaemper

Alt for mange familier venter for længe på at få den hjælp, de har krav på fra de kommunale familieafdelinger.

Halvdelen af landets kommuner svarer i en rundspørge, DR har lavet, 'Ja' eller "I perioder" til, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger.

Kun 24 kommuner svarer 'nej' til spørgsmålet, som 82 af landets 98 kommuner har svaret på.

Det er alt fra tabt arbejdsfortjeneste til handicapydelser og støtte i hjemmet, kommunerne har svært ved at nå inden for fristen.

Også de såkaldte børnefaglige undersøgelser er svære for kommunerne at nå inden for den lovbestemte tidsfrist på fire måneder.

Det er dybt alvorligt, fordi de børnefaglige undersøgelser bruges til at finde ud af hvilket behov et barn har, forklarer mangeårig juridisk ekspert på børneområdet Bente Adolphsen.

- De fire måneder er jo et minimumskrav, fordi det er utroligt krævende for familier at blive undersøgt, og derfor bør kommunerne jo kunne nå det før fristerne, siger hun.

Og når familierne går og venter, så kan få store konsekvenser, forklarer Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet.

- Det er menneskeskæbner, og det kan forfølge børn og unge resten af livet, hvis de ikke får den rigtige og bedst mulige hjælp.

Se kortet og din egen kommune.

Kun en fjerdedel har ikke problemer

DR har spurgt landets kommuner til deres sagsbehandlingstider.

Her svarer 54 af de kommunale familieafdelinger, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde lovgivningsmæssige sagsbehandlingsfrister.

Ud af de 82 kommuner, som har svaret, svarer 39 af dem 'ja' til, at de har udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfrister. 15 svarer, at de i perioder er udfordret og kun 24 svarer 'nej' til at have udfordringer med at nå tidsfrister.
Tal som bliver bakket op af Ankestyrelsens såkaldte

Børnesagsbarometer, som også viser, at kommunerne i høj grad har svært ved at overholde tidsfrister på børnefaglige undersøgelser.

Tre år om en børnefaglig undersøgelse

Birgitte og Ulf Carlsen er en af de familier, som oplever, at de venter på kommunen. De er forældre til 17-årige Bertram, som lider af en sjælden kromosomfejl, der gør, at han kognitivt er på niveau med en 2-årig.
Familien har derfor et stort behov for hjælp og støtte fra Ballerup Kommune, hvor de bor. En hjælp, som de ikke oplever at få.

- Selvom både læger og Ankestyrelsen siger, at vi har behov for og ret til hjælp, så oplever vi alt for ofte ikke at få den. Det er utroligt hårdt, og vi har begge i perioder været sygemeldt med stress som følge af at skulle dække Bertrams behov uden tilstrækkeligt med hjælp.

Forældrene søgte i 2015 Ballerup Kommune om hjælp til Bertram, men det tog ifølge forældrenes oplevelse kommunen over tre år at færdiggøre den børnefaglige undersøgelse, som skulle afdække Bertrams behov, og det er urimeligt, mener forældrene.

Chef for Center for Børne- og Ungerådgivning i Ballerup, Pia Fussing Nielsen vil ikke forholde sig til den konkrete sag.

Hun erkender, at kommunen i perioder har svært ved at nå tidsfrister på børnefaglige undersøgelser, men hun mener ikke, at familiens historie er et generelt billede på sagsbehandlingen i kommunen.

- Vi gør generelt et godt arbejde for at afdække borgernes behov. I nogle tilfælde handler det også om, at vi i komplicerede sager skal indhente mange oplysninger, og det kan tage ekstra tid.

Bombe under systemet

Kurt Klaudi Klausen kalder kommunernes udfordringer med sagsbehandlingen for ’et kæmpe problem’ og ’en bombe under systemet’.

- Det er et billede på, at man lover noget og gør noget andet. Man har simpelthen skabt et system, som ikke kan fungere, fordi man har skabt for store forventninger til, hvad man kan levere i det offentlige.

Hos Børns Vilkår er de også bekymrede for de lange sagsbehandlingstider. Man risikerer nemlig at gøre ondt værre, forklarer direktør Rasmus Kjeldahl.
- Hvis tingene tager alt for lang tid, kan det også gå ud over den faglige kvalitet, fordi der er alt for meget, der når at ændre sig, og måske er der også skift i de personer, som ser på sagerne. Og vi ved, at når man har travlt, så får man måske ikke læst det hele og får slet ikke et samlet billede af sagen, siger han.

Hos Kommunernes Landsforening bekymrer det socialudvalgsformand, Ulrik Wilbek, at det kun er 24 kommuner, der svarer 'nej' til at de har udfordringer med at nå fristerne.

- Det er på ingen måder godt nok. Der ligger jeg mig fladt ned, men det er også et billede på en samfundsudvikling, som vi bliver nødt til at se på i fællesskab med Christiansborg.

Børnesagsbarometeret

Hvert år laver Børnesagsbarometeret en undersøgelse af, om kommunerne har overholdt lovkravene i forbindelse med sager eller underretninger.
Kravet for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt således:

2020: 71 procent af sagerne 2021: 73 procent af sagerne 2022: 63 procent afsagerne 2023: 72 procent af sagerne

Kravet for afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder er overholdet således:

2020: 34 procent af sagerne 2021: 60 procent af sagerne 2022: 35 procent af sagerne 2023: 34 procent af sagerne

Kilde: Børnesagsbarometret/Ankestyrelsen

FOLKETINGET
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../383/index.htm

Spørgsmål 383

Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats?
Af: Katrine Daugaard (LA)
Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Dato: 02-04-2024
Status: Endeligt besvaret

SVAR

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...08/2858436.pdf

Folketingets Socialudvalg har d. 2. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 383 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål nr. 383:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats?”

Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de sager, der behandles i kommunen. Kommunalbestyrelsen er derfor også ansvarlig for, at kommunens forvaltning fungerer tilfredsstillende.

Jeg har som minister en klar forventning om, at kommunerne selvfølgelig overholder lovgivningen.

Som borger i enhver kommune skal man kunne stole på, at kommunen foretager en korrekt sagsbehandling i sager på børne- og ungeområdet.

Det er helt afgørende for både børn, unge og forældres retssikkerhed og trivsel.

I den omtalte artikel beskrives, hvordan nogle kommuner har udfordringer med at overholde lovfastsatte tidsfrister, bl.a. i forhold til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Når vi i lovgivningen har fastsat en frist på fire måneder for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, er det fordi, vi gerne vil sikre, at børn og unge og deres familier, som har behov for støtte, får den hjælp de har brug for.

Kommunerne skal selvfølgelig oplyse sagen tilstrækkeligt, men det mest centrale må være, at de berørte børn og familier får den hjælp, de har brug for.

Derfor har vi med barnets lov fastholdt fristen på maksimalt fire måneder for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Samtidig har vi justeret på reglerne for udredning, så kommunerne med barnets lov har større mulighed for at tilrettelægge sagsbehandlingen mere fleksibelt. Det indebærer bl.a., at kommunerne ikke skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse i de mindre komplekse sager, hvor det er tilstrækkeligt med en mere afgrænset afdækning. Derudover er reglerne for opfølgning og udarbejdelse af planer for støtten blevet mere fleksible, så det i højere grad er baseret på en socialfaglig
vurdering i den enkelte sag – med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene.

Formålet med at rydde ud i unødigt bureaukratiske proceskrav er et ønske om at sikre, at man i kommunernes sagsbehandling i højere grad dels kan prioritere ressourcerne til de mest komplekse sager, og dels kan bruge tiden på at inddrage dem, det hele handler om, nemlig børnene og de unge. Barnets lov hviler bl.a. på en logik om, at hvis sagsbehandlingskravene bliver mere fleksible, vil kommunerne kunne iværksætte indsatserne hurtigere. For det er helt centralt, at der bliver sat ind med den rigtige hjælp, og at hjælpen kommer hurtigt, så problemerne ikke vokser sig større, f.eks. mens man som familie venter på resultatet af en unødigt lang udredningsproces.

Det er ikke kun dyrere for kommunerne, men også for hele vores samfund, hvis borgerne ikke i rette tid får den hjælp, de har brug for eller ret til.

Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024, og der ligger nu en stor opgave i at sikre, at loven bliver implementeret i kommunerne, så de gode intentioner kan komme ud at leve i praksis – til gavn for både udsatte børn og familier og familier med behov for hjælp på grund af en funktionsnedsættelse.

Derfor indeholder aftalen om Børnene Først en række implementeringsunderstøttende aktiviteter, bl.a. efteruddannelse af sagsbehandlere og faglige redskaber, der skal understøtte kommunernes sagsbehandling.

Men jeg er klar over, at visse sager kan være meget komplekse for kommunen og kræve omfattende indhentning af oplysninger.

Artiklen henviser til en konkret sag med en familie med et barn med et sjældent og komplekst handicap. Det er netop de sjældne og komplekse sager, der er en af årsagerne til, at regeringen vil indføre specialplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.

En specialplan skal være med til at understøtte kvaliteten gennem samling af viden og indsatser. Dette skal give kommunerne bedre rammer for at tilbyde borgere med et handicap, der har behov for en højt specialiseret indsats, den rette indsats fra start.

Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister

phhmw

Retssikkerhed har intet med økonomi at gøre.

Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 fr 27 år siden.

Folketinget har skærpet § 3 stk.2 adskillige gange.

I dag 2024 er samtlige kommunalbestyrelser indklaget for Tilsynet, kommunernes venner i Ankestyrelsen.

Ikke en eneste kommune overholder RSL § 3 stk.2 100%

Tilsynet har ikke gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder til kommunalbestyrelser siden 2013

Hilsen Peter