Politikere læs her.
Denne tråd er tilegnet de politikere der skulle forledes til at læse lidt om hverdagen for handicappede.
Når du møder dokumenterede historier, så sæt historien ind her. Igen debat, men kun historier. Gigtforeningen skriver: 7 års abejdsprøvning. http://gigtforeningen.dk/medlemsblad...spr%C3%B8vning Slagelse Kommune: Det tager tid at belyse arbejdsevnen "En kommunal psykiater noterer, at Susanne har behov for længerevarende kognitiv psykoterapi. - Jeg blev rigtig vred, fortæller hun. - Jeg kunne slet ikke forholde mig til konklusionen. Når medicinen virkede, var jeg nemlig i godt humør. Jeg mener selv, at mit humør netop svingede op og ned, fordi smerterne svingede. Men psykiateren mente, at min psykiske tilstand var skyld i, at jeg ikke kunne arbejde på ordinære vilkår. Han antydede, at jeg løj om min sygdom." "Gigtforeningen har kontaktet Slagelse Kommunes jobcenter, der ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag. Centerchef, Torben Bahn Petersen, siger: - Vi skal bestræbe os på at have så korte forløb som overhovedet muligt. Jeg synes også selv, det kan være forvirrende med mange eksterne konsulenter i en sag, men vi skal altid være helt sikre på, hvad en borger fejler." Siden hvornår er det en kommunes ansatte embedsmænds opgave at finde diagnoser?????????????? Hilsen Peter :evil: |
I arbejdsprøvning – for sjette gang
Gigtforeningen beretter.
http://gigtforeningen.dk/medlemsblad...or+sjette+gang "1. april 2012 er ikke en dato, som 61-årige Lilian Wendelboe fra Sønderborg har set frem til. Fra denne dag og tre måneder frem er hun indkaldt til arbejdsprøvning på kommunens Reva-center. Det er hun helt uforstående over for, for det er sjette gang på tre år. Den seneste arbejdsprøvning viste, at hun har en arbejdsevne på 1½ time om dagen. Derfor mener hun og hendes læge, at en førtidspension er helt uomgængelig. Men det afviser kommunen." Hilsen Peter :evil: |
Hvad mener du som politiker om
disse sager.
Nej, det kan jeg godt forstå, du må ikke gå ind i enkeltsager. Det samme siger embedsmænd: Vi kan ikke gå ind i enkeltsager, det må omgivelserne forstå. Det forstår vi så. Vi forstår at politikeren får for lidt i løn? Er det noget der kan tales om? http://enklaven.dk/s-politiker-vil-h...e-lon-i-byrad/ Hilsen Peter :evil: |
Tårnby & Dragør kommune.
Referat lægemøde 23.5.2013
http://www.taarnby.dk/media/310937/R...e-23052013.pdf 6. Vi oplever patienter, som har diagnoser fra vores erklæringer og/eller speciallæger, men de bliver underkendt og folk bliver hindret dagpenge eller arbejdsprøvning. (Susanne Arnold, Charlotte Kjersgaard og Anita Møller) Hvilken mening har danske folketings- og kommunalpolitikere om situationen? Hilsen Peter :evil: |
Københavns kommune sjusk med konsekvenser
http://www.bt.dk/politik/k-koebenhav...handlingssjusk
Københavnske borgmestre skal tage ansvar for sagsbehandlingssjusk "Berlingske skriver lørdag, at københavnerne i 53,8 procent af deres klagesager over sagsbehandling i Københavns Kommune har fået medhold." http://www.bt.dk/politik/stribevis-a...aa-ottende-aar "Det er deres job at sørge for, at embedsværket fungerer ordentligt, og at loven bliver overholdt. Og det er da interessant, at landets rødeste kommune er den, der har det mest byrdefulde forhold for de svageste borgere,« Dette er "bare" 2 artikel, som er glemt i morgen. Men konsekvensen af dette sjusk, skal borgerne leve med i årevis. En konsekvens som meget få kender til og som er uoverskuelig. Hilsen Peter :evil: |
På 8 år har KBH ikke formået at rette op på de mange sagsbehandlingsfejl
Hej Peter - tak for denne gode tråd:)
Vil lige følge op på dit sidste eks. på, hvordan det står til i DK med udpluk fra de 3 artikler fra "Tanten": [QUOTE]Og i de sager, hvor den uafhængige klageinstans, Borgerrådgiveren, af egen drift har foretaget undersøgelser, bliver der konstateret fejl i 62,6 pct. af sagerne. Og sådan har det set ud lige siden Borgerrådgiveren, der svarer til Folketingets Ombudsmand, blev etableret som institution i 2004.[/QUOTE] Lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing: Citat:
En BR fra konservative kommer med flg. udtalelse: Citat:
BR fra S, Ikram Sarwar udtaler flg.: Citat:
Og samme BR'er I. Sarwar udtaler også til "Tanten": Citat:
Citat:
* en pulje ( 4 mil.) penge til afkorte sagsbehandlingstiderne på handicapområdet * ny evalueringmodel for hvilke fejl i hvilke forvaltninger Link: http://www.b.dk/politiko/stribevis-a...aa-ottende-aar |
Ordet "Konsekvens"
(Tak, Gunvor)
http://da.wikipedia.org/wiki/Konsekvens "I de senere år har begrebet fået en bibetydning af straffeforanstaltning og streng ubønhørlighed. Man taler eksempelvis om, at det skal have konsekvenser, når f.eks. unge mennesker laver hærværk og lignende." Ordet "Konsekvens" kender alle der arbejder ude i samfundet. Når man laver gentagne fejl, bare 2 til 3 gange er der en konsekvens. At søge imod et fejlfrit samfund er utopi. Vi er mennesker og laver fejl. Imod fejl findes tilgivelse og læring. Men når en medarbejder i det offentlige laver fejl, 1-2-3-4-5-6-7-8-9 gange og bliver ved med det....... findes der ingen konsekvens. Når samfundet, Folketinget giver en kontrollerende myndighed, eksempelvis Tilsynet, sanktionsmuligheder imod lovbrud, gentagne gange af lovbrud og man så ikke bruger denne ret til sanktioner, er det ufatteligt let at forstå, hvad der sker i Københavns kommune. Selv de lovbundne regler om sagsbehandlingsfrister er man begyndt at bryde. Jeg tror ikke der findes en løsning, før den enkelte medarbejder, afdeling eller afdelingsleder/forvaltningschef bliver mødt af en KONSEKVENS. Nøjagtig, som ude i samfundet. Når og hvis det skulle ske, at der bliver en konsekvens, er cheferne tvunget til at gå til politikerne og informerer om hvad der foregår af ulovligheder ( hvad det jo vitterligt er) og når det sker at den enkelte politiker faktuelt får ansvaret for en given ulovlighed, begynder politikerne at reagerer. I dag er det alt for let, at slide gulvet tyndt foran håndvasken. Børnesex sagerne: Rebild, Tønder, Esbjerg osv osv. Hilsen Peter ;) statsautoriseret siden mit 20ende år og er oplært i at der findes en konsekvens, hvis jeg laver fejl. |
Hvilken omsorg for de svage borgere. Dobbeltmoral.
http://muskelsvindfonden.dk/handicap...-alt-lang-tid/
"Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Som formand for den magtfulde PRIVATE interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening må jeg bede dig om at stikke pipen ind og koncentrerer dig om din egen kommunes sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 som din socialchef Ole Pass for i januar 2013 lovede at bringe i orden." Hilsen Peter :evil: |
er det mon muligt at anlægge en sag mod det samlede embedsværk i Kbh. Kommune, ved en menneskerettighedsdomstol?
|
Uden håb for fremtiden. Et område hvor politikerne har ANSVAR
Uden håb for fremtiden. En antropologisk undersøgelse af usikkerhedens konsekvenser for langtidssygemeldte under sagsbehandling i Danmark.
Som burde læses af politikere samt borgere der kalder os på k10 for samfundssnyltere etc PH af Charlotte Jensen afsluttet med topkarakteren 12 http://au.academia.edu/CharlotteJensen Stort TAK og tillykke med resultatet. Spændende læsning for den raske. Stort TAK til jer k10er der gav Charlotte Jensen informationer. Som nu har været med til at nuancerer billede af alle brugerne på k10, ind i bla akademiske kredse. Endnu en gang TAK Bedste hilsner Peter :kram: http://www.academia.edu/3477876/Uden...ling_i_Danmark "Åbenheden overfor hvor informanterne førte mig hen, resulterede i flere former for kontaktflader. I praksis kom feltarbejdet til at bestå af interviewsituationer af et partimers varighed på neutrale mødesteder som en cafe eller længerevarende samtaler i private hjem, skriftlige interviews og telefonsamtaler og ikke mindst kommunikation over det sociale netværk K10. Jeg bevægede mig frem og tilbage mellem det personlige møde med interview og samtaler forskellige steder i landet og hele dage hjemme foran computeren med skriftlig kommunikation og læsning. Kommunikation over det socialnetværk K10 fyldte en del i informanternes liv, og kom derfor også til at fylde i mit feltarbejde. Det blev det sted, hvor jeg orienterede informanterne mere generelt omfeltarbejdets progression, og hvor anonyme brugere af sitet gav mig lov til at læse deres livshistorier og sagsforløb.Der udover fik jeg indsigt i nogle af informanternes sagspapirer, og var i alt 6 gangemed som bisidder ved 2 af informanters samtaler med henholdsvis sagsbehandler og specialelæger. Ved de lejligheder forholdt jeg mig tavs og observerende, men optog samtalerne med de involveredes tilladelse. Sagsindsigten og bisidder funktionen gav indsigt i, hvordan sagsforløbene til tider er kaotiske og vanskeligt håndterbare for både sagsbehandler og informanter." Litteraturliste K10, internetbaseret socialt forum. Hentet sidst 6 januar 2013.Netadresse: www.k10.dk |
Når ens mand er ved at dø....
http://muskelsvindfonden.dk/der-burd...s-mand-er-ved/
Et åbent brev skrevet af Birgit Bjeverskov Juul, ALS-pårørende "Min mand har ALS, en forkortelse af amytrofisk lateral sklerose. Det er en grusom, uhelbredelig sygdom med dødelig udgang. ALS er en alvorlig og sjælden sygdom, der rammer nerverne til kroppens muskler. Mange er af den opfattelse, at sygdommen er i familie med “sklerose”, men det er ikke tilfældet. ALS bevirker, at musklerne lammes og svinder ind, så kroppens funktioner gradvist svigter. Åndsevnerne rammes sjældent, så den der er syg, er ved sine fulde fem i alle af sygdommens faser. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere forståelse og kendskab i kommunen, når alvorligt syge borgere med særlige behov henvender sig. Således at man ud over sygdommens sorg, smerte og problemer ikke også skal slås med – ja undskyld – skrankepaver, der bare retter sig efter stive regler. Hvor svært kan det være i vores net-baserede tider at hente korte og relevante oplysninger for en sagsbehandler? Der burde være en motorvej uden om bureakratiet i kommunerne, når ens mand er ved at dø." Hilsen Peter :evil: |
Hver dag mister 100 danskere dagpengene
http://www.avisen.dk/hver-dag-mister...ne_244919.aspx
Ifølge en prognose fra AK-Samvirke har 30.700 mistet dagpengene i år. 3F'erne er hårdest ramt. Hvorfor gik KV13 minde godt for S og SF? Hvordan mon næste folketingsvalg kommer til at gå? Hilsen Peter :evil: |
Hvordan syntes politikerne...
.... at det går for nogle af vores medborgere, som i forvejen har det ekstremt dårligt med ulykke og en økonomi der vælter?
Sygedagpengesag vundet, men koster dyrt http://www.k10.dk/showthread.php?t=28733 "Spørgsmålet er så... kan det være rigtigt at penge som de har snydt mig for i 2011 skal jeg forsørge min mand med indtil de er brugt op???" Hilsen Peter :mad: |
Politikere, i har søgt og fået magten....
men I er ikke dygtige nok til efterfølgende at få andre offentlige til at følge jeres vedtagne love.
http://www.sociale-rettigheder.dk/bl...onligt-ansvar/ "System ansvar vs. personligt ansvar Min interviewperson gik psykisk ned med svær depression oveni de fysiske udfordringer. Hun flyttede kommune og oplevede en enorm seriøs og professionel sagsbehandling. Den nye sagsbehandler formåede både at støtte, hjælpe, agere koordinator, forvalte lovgivningen korrekt, samle sagens oplysninger og vurdere disse i et helhedsorienteret perspektiv. Hvordan kan det være at sagsbehandling og forvaltning af lovgivning kan være så forskellig? Hvordan skal vi i denne sammenhæng diskutere systemansvaret holdt op imod personligt ansvar, når kommunerne har mulighed for, at forvalte lovgivningen så forskelligt." Hilsen Peter :evil: |
Afmagt gør syg
http://www.information.dk/comment/801368#comment-801368
Det er indlysende, at det er bedre at være rask end syg. Det er indlysende, at man har det bedre, hvis man kan klare et arbejde, end hvis man ikke kan. Men den indsigt gør ikke de syge raske, ligesom den ikke får den invaliderede til at kunne klare et arbejde Ellen Ryg er læge Hilsen Peter :mad: |
Politikere læs om konsekvensen af jeres love
http://www.k10.dk/showthread.php?t=29058
"Jobcenteret mener at Ditte skal være selvforsørgende på længere sigt, og skal arbejde som et andet velfungerende menneske, uden handicap. De siger på job centeret, at Ditte skal igennem et længer ressource forløb som kan tage alt fra et par mdr. og op til 5 år. Jobcenteret siger det nærmest er umuligt for Ditte at få førtidspension." Læs og forstå hele situationen. Menneskeligt og økonomisk. Jeg er bekendt med at flere af jer politikere følger med på K10. Her burde I gribe ind og fremkomme med nogle forståelige regler, vi borgere kan forstå og bakke op om. Hilsen Peter :evil: |
Godt brølt Brøndby....
http://www.ft.dk/samling/20131/almde...11/1325481.pdf
"Den 16. januar 2014 udsendte KL et brev, der gør opmærksom på, at ansatte på §§ 107 og108 ikke må yde hjælp mod egenbetaling på udgifterne til kost, rejser og oplevelser fra borgerne. Dette gælder fx, når borgeren ønsker socialpædagogisk bistand i form af ledsagelse eller støtte under ferieophold, på udflugter, weekendture m.v." "Så nu vil man fremover se os komme i store busser til sovesalskolonier eller på den årlige skovtur. Slut er oplevelsen af borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i biograffer, på restauranter, i teater, til koncerter, til festivaler, på charterferien m.m. – og så kan man jo overveje om det er en gevinst eller et tab for alle os andre ”normale”, som vil forsætte ovenstående aktiviteter efter vores økonomiske formåenhed og sammen med de mennesker som vi relaterer os til?" Skrevet af: Elsebeth Møhl, Forstander Steven Tutton, Viceforstander Sara Razak Esbensen, Viceforstander Ansat i Brøndby Kommune som ledere på de 4 botilbud og hjemmevejledningen. Mine kommentarer: Man kan undre sig, at en PRIVAT interesseorganisation, som KL, Kommunernes Landsforening nu har tilladelse til at udsende breve med krav om hvordan de kommunale bosteder skal agerer. Hilsen Peter :evil: |
Citat:
Her er et interessant powerpointshow, som i en sidebemærkning udpensler præcis hvad KL står for! http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&...59930103,d.bGE CITAT: "HVAD ER KL? Interesse- og medlemsorganisation for 98 kommuner Politisk ledelse P.t godt 400 ansatte 49% medlemsfinansieret KL’s opgavefelt = kommunernes opgavefelt Privat medlemsorganisation" Pt. ville medierne næppe spørge Slagteriarbejdernes faglige forbund NNF, om deres syn på svineproduktionens vilkår i DK. Og NNF ville næppe kunne udstede dekreter til svineproducenter, om fodermængde og forbrug af strøelse. Kald en spade for en spade og svin for svin! HUSK |
Marianns første møde med muskelsvind – på godt og ondt
En, af mange livsbeskrivelser fra kollegaerne fra Muskelsvindfonden:
http://muskelsvindfonden.dk/portraet...-godt-og-ondt/ Anno 2014. Kampen med kommunen "Her kæmper jeg for, at Sofie kan få personlige hjælpere og jeg tabt arbejdsfortjeneste, så Sofie og jeg kan leve et så normalt liv som muligt hjemme hos mig, og for at jeg kan blive ved med at arbejde. Dette er en kamp, der skal tages fast en gang om året, når der kommer ny sagsbehandler eller lign. Jeg har også kæmpet for, at Sofie kan få sin fysioterapi, svømning, hjælpemidler m.m. Intet kommer bare af sig selv. Nogle kampe vindes – andre ikke. Det er ikke hårdt at have Sofie. Hun er en kærlig, åben, aktiv, hjælpsom, positiv og glad pige med et lyst sind. Handicappet kan vi handle os ud af. Forstået på den måde, at har vi de rigtige hjælpemidler og hjælp, så går det hele stille og roligt – og godt. Vi har et dejligt liv, som vi trives i og er glade for. Dét, der er hårdt, er alle kampene. De tærer og efterlader mig følelsesmæssigt udmattet. Dét at skulle være i et konfliktfyldt felt gennem mange år, som det er, når jeg igen og igen har søgt, anket, klaget og taget imod afslag. En ting er at skulle leve i og med disse kampe, en anden ting er oplevelsen af at stå alene med det – og her kommer Muskelsvindfonden og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCfM) ind." Yderligere kommentarer ikke nødvendig, udover at Sofie og hendes diagnose ikke er problemet, tværtimod. Men "KAMPEN" i anno 2014, kunne et samfund, som det danske, godt undgå. Politikere, I har søgt magten. Politikere, I har fået magten! Politikere, så brug dog Jeres magt og bekæmp, hvad der foregår ude i kommunerne. Oftest imod hvad I allerede har besluttet, men som ikke følges. Hilsen Peter :evil: |
Alt for meget velfærd.
En udsendelse jeg ligger og ser fra DR.
En udsendelse, hvor man tager nogle raske mennesker, som så bliver kørt rundt i landet og taler med politikere og syge mennesker. En rigtig hygge udsendelse, hvor formålet er at disse raske mennesker, skal sættes sig i politikernes sted og spare 15 milliarder kr. Bla møder de Ikast-Brande kommunes borgmester hr. Kissmeyer der kalder unge mennesker med behov for specialundervisning for "Gøgeunge-agtige" Udsendelsen er ikke færdig før jeg skriver dette indlæg, men tænker tilbage på de ca 8 - 9 år jeg har rådgivet her på k10. Jeg ser tilbage på et socialt medie, der har hjulpet mange mennesker. Den røde tråd i alle de indlæg her på k10, drejer sig ikke om at kræve ind eller utilfredshed med den hjælp man eventuelt kan få. Jeg oplever, at de fleste mennesker her på k10, kun ønsker een ting!!! At lovgivningen bliver overholdt! At lovgivningen bliver overholdt. At lovgivningen bliver overholdt Her kunne journalister gøre en forskel, hvis de virkelig ønskede at gøre en forskel. Hilsen Peter :evil: |
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948 starter sådan: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.”
Måske denne sætning skulle indgå som lektion, når sagsbehandlere oa udklækkes. For det kan nemlig koges ned til blot at handle om, at lovgivningen bliver overholdt! Så kommer resten pr automatik. Denne er der også mange der ikke begriber. http://retskilder.viauc.dk/love.htm |
Citat:
Citat:
Du ved ... de få der antager, at fællesskabet i DK er en bank og ikke et forsikringsselskab - dvs. når millionerne smides ind i banken skal de få (sammen med fx Goldman Sachs og andre kapitalstøvsugere m.f.) selvf. også kunne hæve håndørerne og mere til igen ... Hvad der bliver til rest må gældsslaverne og resten af pøblen derefter selv slås om ... den side er allerede godt på skinner (helt uden brug af Rejsekortet) med bla. Finanslove, "reformer" og div. arbejdsmarkedsforhandlinger ... og medens de fleste således er godt igang med rivegildet, lister de få stille og ubemærket af med hovedparten af rovet :-) Det er sq da en deal, der vil noget ... det projekt får ubetinget min stemme :-) Og for at skære det helt ud i pap, så er det naturligvis en ren naturlov, at "Den éne procent" (The One Percent) skal gives at opsuge og akkumulere værdier fra fællesskabet, således at de resterende 99% bliver dem der - samlet set - sidder tilbage med Sorte Per og skal afgive pæne værdier, igen: samlet set ... og sådan SKAL det naturligvis være og fortsætte med at være, alt andet vil i bund og grund være dybt uretfærdig ... så lad os fremadrettet fastholde den gode fordelingsmodel :-) Og skulle de få, for at fastholde status quo, vedblive med at underholde nogle nyttige idioter, herunder politiske nyttige idioter på Tinge, til at varetage interesserne, så er det bestemt det, der bør fortsættes med ... også gerne i det skjulte ... Mogens Lykketoft go home med din åbenhedssnak ift. støttekroner (nåh jah "smørelsen" kan jo selvf. bare blive udbetalt i $) ... Dvs. så længe der ikke sidder en upolitisk Folkekommission over Folketinget og bestemmer bla. den slags stemmeopkøb, så har sådan noget Lykketoft-snak heldigvis slet ingen gang på jord :-) Og dertil ... så længe pøblen ikke kan se helhedsperspektivet, herunder hvad de få ... Den éne procent ... har gang i, så gavner det naturligvis projektet ... sådan ca.: samlet set ... det er i hvert fald det bedste bud på en god fremtid (for de få) ... sådan samlet set :-) Det mest pudsige, det er at SF hoppede på den limpind ... samlet set ... men de var/er jo heller ikke for kloge i det parti, der nu sidder og flæber bondeanger ud af hvert et knaphul, der findes ... Nu er problemet selvf. Enhedslisten, der kan ende med en 20 - 25 mandater ved næstkommende folketingsvalg, hvor SF måske enten ryger ud eller lige stikker næsen op over spærregrænsen. Men de Enhedsliste Robin Hood gøjer vil det nok være muligt at afmontere på den ene eller den anden måde ... Og det må samtidig forhindres, at EL ikke kommer til strategiske kaffemøder hos Dansk Folkeparti, der måske ender med over 30 mandater ved næstkommende folketingsvalg ... for ellers kan der jo udvikle sig et bedre afsæt til at drille en siddende regering på mærkesager, hvor der kan finde fælles fodslag hos de to rebelske partier ... så her må der nok sættes ind med en omgang benspænd ... ja ... en god takling skulle nok kunne handles på plads til en passende pris :-) Sygedagpenge, dagpenge, sorte kontanthjælps huller osv ... helt ærlig har I virkelig ikke andet at tage jer til end at væve side op og side ned om disse bagateller i den store økonomiske helhed? Det er da en rigtig sund indstilling Mette F. lægger for dagen, når der reformeres, så det absolut ikke kan betale sig at være handicappet, syg og doven ... gøgeunger ... sådanne typer burde vel ret beset interneres under omkostningsreducerende forhold ... hvor "Kommandusens Fattiggård" måske kunne være et passende forbillede? :-) Så ja .., jeg ser egentlig rimelig optimistisk på mulighederne for fremadrettet at tage mere fra de mange der kun har lidt og give til de få der allerede har meget :-) PS: Bjarne Corydon kommer fremadrettet ... samlet set ... ikke til at mangle kød i madskålen og et hundehus at sove i ... det kan enhver vel nok regne ud ... på det foreliggende ... :-) |
Til grin? Syg skal arbejde en time om ugen
http://www.avisen.dk/til-grin-syg-sk...en_258201.aspx
46-årige Linda Rasmussen har fibromyalgi og stærke smerter, og kan derfor ikke arbejde. Men selvom tre læger har vurderet, at hendes tilstand ikke bliver bedre, kan hun ikke få førtidspension, skriver Dagladet Roskilde. Kommunen foreslår nu, at Linda arbejder en time om ugen med at stille varer op på hylderne i et supermarked. Men da Linda ikke må foretage tunge løft, skal hun have en assistent til at hjælpe sig den ene time om ugen, siger kommunen. "Jeg forstår virkelig ikke, at de vil ansætte en til at følge mig i hælene en enkelt time om ugen. Prøver de at gøre grin med folk?" siger Linda til Dagbladet Roskilde. Hilsen Peter :evil: |
Lad falde, hvad ikke kan stå..
http://www.avisen.dk/sabina-fik-adva...nd_258206.aspx
http://www.foa.dk/sitecore/content/G...aldende-borger Fik advarsel for at hjælpe faldende borger Da en beboer var ved at glide ud af kørestolen, prøvede social- og sundhedsassistent Sabina Pedersen at gribe ind. Bagefter fik hun en skriftlig advarsel. ”Jeg var bange for, at han skulle brække benene, så jeg satte mine ben ind som støtte, mens han gled ned på gulvet. Jeg nåede slet ikke at overveje det, jeg gjorde det bare,” siger Sabina Pedersen til Fagbladet FOA. Efter episoden fik både Sabina Pedersen og hendes kollega en skriftlig advarsel for deres overtrædelse af forflytningspolitikken på Caspershus. ”Man kan blive fyret efter tre skriftlige advarsler, og en anden gang tør jeg ikke hjælpe, for det vil kunne koste mig mit job,” siger Sabina Pedersen. Hvor er vi på vej hen? Hilsen Peter :evil: |
Nu må det snart være nok!
http://www.netundertrøje.dk/1/post/2...t-vre-nok.html
"Jeg savner et menneske, som stiller sig frem og siger sandheden. Siger højt, at sådan er det. Sådan er det blevet. Uden "spin", uden bortforklaringer, uden sminke. Siger højt, at "sådan er det blevet, og det er blevet sådan af disse grunde!" Jeg savner det anstændige menneske ... enten en politiker eller en ledende embedsmand ... som skræller alle lagene af fernis, skønmaling og virkeligheds-forvanskning væk." "Kejserens nye klæder" Manden har jo ret. Hilsen Peter :evil: |
Advarsel: Kan virke stødende på folk med logisk sans
Tanker fra en kommunalpolitiker, som jeg ikke er uenig med.
Skrevet med en logisk sans, som der bør tænkes over. Fordi, at eksemplet Emma, ikke er det eneste, hvor logikken mangler totalt. Lad kommunerne få tilbageført noget af deres logik. http://www.denoffentlige.dk/advarsel...ed-logisk-sans http://www.tvsyd.dk/artikel/235299:S...lade-gymnasiet http://www.gravid.dk/artikler/huskel...abyudstyr.html "Jeg beder i al beskedenhed om luft, tillid, rum, fortolkningsmuligheder, ja kald det hvad I vil, vi kunne bare kalde det ”kommunalt selvstyre”. Fra nu af ville det faktisk være fedt (samfundstjenesteligt), hvis I hver gang, I på 1240K vedtog en ny lov - at I så afskaffede to andre, som letter livet i alle andre postnumre. Jeg har desværre et billede af, at hvis en borger er ved at falde ned mellem to stole, så sætter I en tredje i midten. Så er der nu i stedet to steder de næste borgere kan falde ned. Nogle gange er det altså bedre, at fjerne de to stole og sætte en bænk! Kære Christiansborg: Hjælp os med at hjælpe Emma!" Bedste hilsner til Steen Wrist Ørts, byrådsmedlem i Fredericia (A) Peter (;) |
Mette, det er desværre for sent...
.. mange af os, der mærker konsekvenser, er blevet tonedøve.
"Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil have Socialdemokraterne til at kigge indad for at finde forklaringen på vælgerflugten." http://www.b.dk/politiko/mette-frede...selvransagelse "Tidligere blev de svageste ledige sorteret fra og havnede på førtidspension. Nu strander de på kontanthjælp, og bliver kun i begrænset omfang hjulpet videre til at varigt fodfæste på arbejdsmarkedet." http://www.avisen.dk/syge-og-svage-l...lp_264567.aspx Jeg lytter ikke mere, da min tillid til Jer, er ikke eksisterende. Hilsen Peter :evil: |
Konsekvens og virkeligheden!
Jeg har været sammen med en ung mand, for at hjælpe med hans sociale sag ved kommunen, og kan konstaterer at han:
opereret 3 gange, 2 kunstige disk i lænden, stivgørende operationer på Rigshospitalet, fra haleben til L3, Metadon pga voldsomme smerter, arbejdsskade, al forsørgelsesgrundlag fjernet pga samboende kones lærlingeløn, har ikke råd til kompetent specialiseret optræning da han ikke kan modtage vederlagsfri henvisning, 2 små piger, bor i sit eget hus gennem 11 år. Udleveret en GOP, Genoptræningsplan, som han selv lige kunne pusle med alene, hjemme på køkkengulvet. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/201...1.htm?rss=true "Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er stolt af regeringens politik og vil ikke sige, på hvilke punkter Socialdemokraterne har lyttet for lidt til befolkningen. - Vi er stolte af den politik, vi fører som regering. Jeg er beskæftigelsesminister i regeringen, og jeg står fuldt bag regeringens politik. Og jeg står fuldt bag Helle Thorning-Schmidt - både som statsminister og som formand for partiet, siger beskæftigelsesministeren. Selv om Mette Frederiksen opfordrer til at lytte mere til befolkningen, vil hun ikke pege på nogen konkrete områder, hvor partiet har lyttet for lidt til vælgerne." Gud har skabt mennesket med 2 ører og een mund! Fordi, hans mening har nok været, at vi mennesker skal lytte dobbelt så meget, som vi taler. Hilsen Peter :evil: |
Jeg hjalp med midlertidig bolig og risikerer nu at miste pension
http://denkorteavis.dk/2014/bureakra...207.maj%202014
"Jeg er en dame på 70, folkepensionist. En af mine venner havde kontakt til to unge mænd fra Østeuropa, som skulle til Danmark og studere på Musikkonservatoriet. De havde ikke umiddelbart noget sted at være. Jeg tilbød, de kunne bo i mit ekstraværelse i max. 3 måneder, medens de søgte bolig. Efterfølgende fik jeg mail fra kommunen, hvor jeg skulle give diverse oplysninger om mine logerende. Det gjorde jeg naturligvis og gjorde også opmærksom på, at perioden ville strække sig over max. 3 måneder. I dag har jeg fået mail fra Udbetaling Danmark. Overskriften er “Partshøring – Der er flyttet 2 personer ind på adressen”. Ja, vi kan konstaterer, at systemet virker, fra staten til borgeren, men fra borgeren til staten lader meget tilbage. Det samfund vi har i dag ønsker jeg ikke bevaret. Hilsen Peter :eek: |
Handicappedes retssikkerhed er truet
http://www.altinget.dk/artikel/organ...ign=altingetdk
"Lange sagsbehandlingstider, manglende individuelle vurderinger og sågar trusler om at få frataget hjælpen. Det er nogle af de ting, som handicappede risikerer at opleve, når de ansøger om støtte fra kommunerne." Sareen: Skidt for tilliden "Minister for børn-, ligestilling-, integration og sociale forhold Manu Sareen (R) er "meget overrasket" over antallet af handicaporganisationer, der oplever problemer med retssikkerheden. "Jeg er rigtigt ked af, at man har den oplevelse fra organisationernes side. Det er skidt for tilliden til systemet. Men jeg vil også slå fast, at jeg ikke tror, at kommuner bevidst tilsidesætter loven. Men det betyder ikke, at jeg ikke tager det alvorligt, at nogle borgere har den oplevelse. Det kan man ikke fratage dem," siger han." Kære Sareen, pas nu på du ikke bliver for naiv og distancerer dig for langt fra virkeligheden med dine udtalelser! "Men jeg vil også slå fast, at jeg ikke tror, at kommuner bevidst tilsidesætter loven" Du har lige afvist, i et personligt brev til mig, at du ikke har tid til at mødes samt at du ikke ser nogen grund til at kommunerne skal offentliggøre deres sociale sagsbehandlingsfrister på borger.dk Men at du vil udsende en Vejledning, som du også ved at absolut ingen juridisk skal følge. Du undgår behændigt at foranledige en Bekendtgørelse, som SKAL følges. Hvem bestemmer her i Danmark? Embedsmænd eller svage ministre? http://www.altinget.dk/artikel/stadi...ign=altingetdk Stadig mere tvang mod psykiatriske patienter Hækkerup: Ikke godt nok Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er skuffet over udviklingen. "Det er bare ikke godt nok. Det her viser, hvor meget der er brug for, at vi får sat ind over for tvang i forhold til mennesker med psykiske lidelser. I den handlingsplan for psykiatrien, som regeringen har på vej, er tvang derfor også et fokusområde," siger Nick Hækkerup." Orientering P1 maj 2014 "FINANSMINISTERIET LAGDE PRES PÅ REGERINGENS PSYKIATRIUDVALG. Helle Thorning Schmidt fremsatte sidste år i sin åbningstale til Folketinget et mål om at forbedre psykiatrien. Inden for de næste par uger kommer regeringen med et udspil på psykiatriområdet. Udspillet tager udgangspunkt i et omfattende arbejde fra dét psykiatriudvalg, som regeringen selv nedsatte i 2012. Flere medlemmer af Psykiatriudvalget, der i efteråret kom med sine anbefalinger, ønskede at sætte beløb på, hvor mange penge, der skulle afsættes for at realisere deres anbefalinger. Men Finansministeriet modsatte sig gentagne gange. Det kritiserer en række medlemmer af udvalget." Kære Nick & Sareen. Kig lidt på jeres skulder! Der er her der er 4 striber på jeres uniform. Det er jer der er kaptajn på skuden. Hvem bestemmer her i Danmark? Embedsmænd eller svage ministre? Hilsen Peter :evil: Ankestyrelsens undersøgelse http://www.altinget.dk/misc/SurveySu...nisationer.pdf Fra rundspørgen: - 19 ud fra 22 handicaporganisationerne oplever, at der er et generelt problem med retssikkerheden i kommunerne. - Og 90,9 pct. svarede nej til, at retssikkerhedsproblemerne er afgrænset til én kommune. - 95,5 procent har oplevet en stigning i henvendelser fra medlemmerne og i rådgivningen siden 2007. Her er udfordringerne (udvalgte) - 81,8 pct. oplever, at der i høj grad er lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang/kompleksitet. - 77,3 pct. oplever, at der i høj grad mangler helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehandlingen. - 63,6 pct. af handicaporganisationerne oplever i høj grad, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. - 50 pct. oplever i høj grad, at der ikke er foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Hertil kommer, at de resterende 50 % i nogen grad oplever, at der ikke foretages individuel vurdering af borgerens behov. - 85,7 pct oplever i høj eller nogen grad, at eksterne vurderinger af borgerens funktionsevne, f.eks. speciallægeerklæring afvises eller ikke benyttes. - 52,4 pct. af handicaporganisationerne oplever i høj eller nogen grad, at Kommunerne træffer afgørelser, som de ved, de vil tabe i Ankesystemet. - 28,5 pct. oplever i høj eller nogen grad, at borgeren har oplevet trusler i forbindelse med sagsbehandlingen, fx at skulle sige ja til bestemte løsninger for ikke at miste hjælp. |
En mandlig lægekonsulent blev onsdag dræbt af knivstik
http://www.avisen.dk/foa-raaber-op-e...ke_266568.aspx
To personer - en ansat og en beboer - er såret. Drabet er det andet på en institution for socialt udsatte inden for et halvt år, konstaterer formand for fagforbundet FOA Dennis Kristensen, der efterlyser en national handlingsplan mod vold. - Politikerne bliver nødt til at handle nu, så vi ikke skal opleve flere tragiske overfald som dem på Saxenhøj og Ringbo, siger han i en pressemeddelelse. Men tingende hænger jo sammen. "FINANSMINISTERIET LAGDE PRES PÅ REGERINGENS PSYKIATRIUDVALG. Helle Thorning Schmidt fremsatte sidste år i sin åbningstale til Folketinget et mål om at forbedre psykiatrien. Inden for de næste par uger kommer regeringen med et udspil på psykiatriområdet. Udspillet tager udgangspunkt i et omfattende arbejde fra dét psykiatriudvalg, som regeringen selv nedsatte i 2012. Flere medlemmer af Psykiatriudvalget, der i efteråret kom med sine anbefalinger, ønskede at sætte beløb på, hvor mange penge, der skulle afsættes for at realisere deres anbefalinger. Men Finansministeriet modsatte sig gentagne gange. Det kritiserer en række medlemmer af udvalget." Hilsen Peter :evil: |
Jeg henleder politikernes opmærksomhed på denne tråd.
|
Hvor stupide regler har vi lov at følge?
http://www.b.dk/nationalt/da-sebastian-moedte-loven
"19-årige Sebastian svarer reelt til en tiårig. Han har infantil autisme og vil aldrig kunne passe et almindeligt job. Alligevel har han de sidste fire år arbejdet i et fleksjob hos McDonald’s, som gerne vil beholde ham. Det kan han ikke få lov til, da Jobcenteret vil sende ham i et »afklaringsforløb« i op til fem år." "Alle skal tilmeldes og have en arbejdsprøvning. Sebastian har ikke været tilmeldt før, og derfor kan han ikke gøre krav på særbehandling,« Vi kan vel godt konstaterer , at det ikke er "studenterhue" der strammer for tiden. Triste hilsner Peter :mad: |
Slagelse indrømmer at flytte handicappet for at spare
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=72505#.U7-6Hqhn84Y
Flytningen skete, selvom moderen til den 43-årige multihandicappede kvinde to gange sendte et nødråb til Slagelses daværende borgmester Lis Tribler (S) SLAGELSE: Slagelse Kommune indrømmer nu for første gang, at det var for at spare penge til transport, at en multihandicappet kvinde blev flyttet fra Andersvænge i Slagelse til institutionen Solsikken i Skælskør. Det oplyser DR Sjælland. Men moderen mente ikke, tilbuddet i Solsikken var nær så godt som på Andersvænge. Hendes multihandicappede datter sygnede hen, holdt op med at spise og fik ikke trænet sine ben på den nye institution, lød forklaringen, da hun forleden blev idømt 11 års fængsel for at have taget livet af datteren den 8. januar i år. Under retssagen beskrev vidner den tiltalte mor som utrolig samvittighedsfuld og kærlig. Hun havde passet sin handicappede datter i samfulde 43 år. Når datteren var i dagtilbud passede moderen sit job på Skælskør Apotek uden en eneste sygedag. Hun mistede sin mand sidste år og stod alene med ansvaret, samtidig med at hun afmægtigt så til, at datteren blev dårligere og dårligere. Økonomien var afgørende Borgerdirektør i Slagelse Lone Irene Pedersen fastholder overfor DR Sjælland, at kommunen HAR lyttet til moderens nødråb. Men kommunen stod fast på flytningen af økonomiske grunde: Hilsen Peter :evil: |
Citat:
|
Hvordan er det så gået, siden 2012?
Socialkrise: Systemet svigter de borgere, det er skabt til at hjælpe
http://www.denoffentlige.dk/blog/soc...bt-til-hjaelpe "Det offentlige system er blevet så omfattende, at det nu er blevet legitimt, at lade borgere gå i menneskeligt forfald. Velfærdssystemet er havnet i en socialkrise, hvor borgere, der har brug for akut offentlig hjælp, bliver sendt i sagsbehandling, der i visse tilfælde forværrer deres situation. Nu er en fleksjob-reform, der giver mulighed for at fastholde kronisk syge borgere i livslang negativ sagsbehandling, ved at gå gennem Folketinget." K10 juli 2014 Hilsen Peter :evil: |
Kommune tvinger blind til at samle cigaretskodder
Kun Guder kan vide, hvor denne fase af vores fælles samfund begynder, at ændre sig til det bedre.
Hvem bestemmer i det lille skønne land. Er det perverterede embedsmænd/kvinder som ikke kender til anstændighed eller er det de nuværende 179 folketingsmedlemmer? Jeg spørger, fordi jeg ofte er i tvivl. http://ekstrabladet.dk/velfair/article4927750.ece "60-årige Nils Miller er blind. Alligevel har kommunen besluttet at sende ham i jobafklaring, hvor han skal samle cigaretskodder op. -Det er så uværdigt og upassende, lyder kritikken fra Dansk Blindesamfund" Hilsen Peter :evil: |
Cirkulærer kan give anledning til megen morskab. Jørgen Lenger
http://dknyt.dk/sider/debat.php?id=7447
Da jeg i 1975 var meget ung og fik mit første job i Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning, var det første ord jeg mødte: Afgrænsningscirkulæret. Jørgen Lenger, Muskelsvindfonden Bør læses, også af borgerne, trods tråden er stilet til politikerne. Hilsen Peter :mad: |
I fortsættelse af ovenstående beretning..
indsætter jeg denne undersøgelse fra Scleroseforeningen, som bør kendes af så mange som muligt.
Hvad ville politikerne mon gøre, hvis resultatet af summen af økonomien var i deres eget private firma? Logik for burhøns. https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...B#comment-2733 Der kan være millioner af kroner at spare for kommunerne ved at yde den rette hjælp i rette tid til børnefamilier med en forælder med sclerose Desuden er der i denne families tilfælde regnet på, hvad det omvendt vil koste, hvis familien ikke får hjælpen i tide og ender med et sammenbrud. Sker dette, hvad der i høj grad er et realistisk scenarie, viser beregningerne, at man over en 15-årig periode får en merudgift på ca. 6 millioner kroner, hvad der gennemsnitligt svarer til en merudgift på over 400.000 kroner per år på en familie som denne. Hilsen Peter :confused: |
Kors i hytten!
|
Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:01. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension