Nyeste .. Jeg er ved at knække nakken, jeg kan ikke få enderne til at hænge sammen og bliver mere og mere depressiv. Jeg har haft en del sygemeldinger og vælger derfor at skrive til min sagsbehandler og fortælle om det. Jeg får svar om at jeg skal have en uarbejdsdygtigerklæring fra egen læge, og at hvis min psykolog mener at jeg skal sygemeldes, så skal hun skrive det i status (som sikkert ER på vej, så for sent).
Jeg føler lidt at hun har sat en med brækket ben til at løbe maraton, for jeg kan overhovedet ikke se mig ud af det her, aner ikke hvor jeg skal starte, hvor jeg skal slutte og hvad alt det her har af betydning - blot at jeg har det af H til.

Så vidt jeg ved kan du sygemeldes af egen læge.:cool:

Jeg håber, at der er andre, der lige byder ind her.

Men sørg under alle omstændigheder for, at have din læge med på sidelinien, nogle gange kan det være nok med en samtale i telefonkonsultationen om morgenen.:kram:

Det der roder for mig, er blot at vi ikke snakker om en fuld sygemeldning, og derfor jeg studser over uarbejdsdygtig erklæringen - er vi ikke netop ude i, at der i en arb´s prøvning skal vurderes, tilpasses m.m., istedet for at der skal erklæringer på banen.. suk, jeg har bare svært ved at overskue det mindste pt.

Jeg kan ikke lige se, i tråden her, hvor du er i arb.prøvning, om det er i en privat virksomhed eller om det er på et reva-sted.

Men hvad vil der ske hvis du siger fra når du ved, at din grænse er nået, altså siger klart og tydeligt, at nu kan du ikke klare mere og vil hjem, i håb om, at restituere til morgendagen?

Det er ikke et reva sted, men heller ikke privat-privat virksomhed - de har flere i arbejdsprøvning, men det er ikke det primære de laver

Det ville sikkert være "ok" - problemet er bare at det ikke er så nemt for mig, ofte overskrider jeg mine grænser uden at mærke det, før det er for sent, andre gange er jeg for ´angst´ med tankemylder til at kunne gøre det - det er uhyre svært at sætte ord på, men det er hammersvært for mig, desværre

Jeg har fået attesterne LÆ 251 og LÆ 255 .. jeg undrer mig godt nok

Det lyder til at det er dine skånebehov der skal revurderes og tilpasses.

Og enten kan de blive det hvor du er nu, eller der skal findes et nyt sted.

Og at et af skånebehovene er at der skal være en der kan vurdere for dig hvornår du overskrider dine grænser, og hjælpe med at sige fra på dine vegne.

Skriv det til din sagsbehandler...

Men det er jo netop det jeg tænker er mere aktuelt at se på mine skånebehov, timeantal og lign. - istedet for en attest .. det er forhåbetlig ikke standard at der skal udfyldes sådan en attest, for hver gang en klient er ved at knække nakken i en arbejdsprøvning? Første gang at jeg er stødt på den i hvert fald

Reelt ved jeg heller ikke hvad min læge har af mening om den, da han jo ikke er inde i det hele - det er psykiatrien der er det, men lægen der skal udfylde attesten

Har så mange gange kigget på muligheden for privat socialrådgiver hjælp, for hold nu op, hvor kunne jeg godt bruge det, men økonomien i det er jo håbløs

Har været ved lægen, og han var da heldigvis på min side, og empatisk (jeg stor tudede fra jeg kom ind, til jeg gik)
Han udfyldte bla. at der er fare for min arbejdsevne pt osv - så jeg er lidt spændt på hvad kommunens næste træk er .. jeg har ingen ide.
Bla. skrev lægen også at det var en kronisk diagnose jeg har - intet som nogen anden har turde at skrive endnu, de plejer altid at "danse om grøden" istedet, hvilket jo ikke gavner min sag.

Jeg har dog også lige fået status fra min behandler, som egentlig også skriver at der er risiko for forværring og jeg i hvert fald ikke må presses mere - så langt, så godt. Desværre skriver hun også at det er svært at vurdere om mit funktionsniveau er stationært pt - så føler lidt at hun har skrevet det dokument, der gør at jeg kan vinke farvel til afklaring i denne omgang - er er også andre faktore jo, men den sætning fra hende, ja, den tænker jeg kommer til at vægte rigtig meget.

Vil en anden evt. kunne vurdere, om dit funktionsniveau er stationært?

Hvis dette er en mulighed kunne du snakke med din læge, eller kommunen, om at blive henvist til en anden behandler, for at få dennes mening.

Min læge mener fx at det er stationært og kronisk - men ikke umiddelbart mulighed for anden behandler. Problemet er at jeg i en uvildig psykiater vurdering i start 2009 fik samme 'svært at vurdere...' - denne gang, samt den gang er begge i/efter et forløb hvor jeg er endt med depressions symptomer pga presset fra fx arbejdsprøvning, så føler lidt det kører i ring