Din egen læge bør istedet henvise til din behandlende speciallæge.

VH Popiae

Det har ændret sig med tiden, og de vil gerne have en varieret arbejdsprøvning over 6 mdr nu.. istedet for tidligere 3.

Og er de i tvivl napper de en mere..

Det du bedømmes på er din effektive arbejdstid.

Så når din arbejdsplads roser dig, så er det de timer du er sat til nu, der tæller.

Hvis du er sygemeldt nogle dage fordi du ikke kan klare det, så tæller de ikke med, og din arbejdsprøvning bør forlænges.

Har du for mange sygedage kan du risikere at din afprøvning slet ikke anerkendes som retvisende... og du skal igennem en ny.

Hvis dit skånebehov er timer, så er de jo nødt til at finde ud af hvor mange timer der skal til.. og det er din arbejdsgiver der kan bedømme hvornår du begynder at flade ud arbejdsmæssigt.

Så det at du ikke vil lade din arbejdsgiver kende til din historie, og sygemelder dig istedet for at tage på arbejde og vise hvor dårlig du er.. risikerer at ende ud med en ny arbejdsprøvning et andet sted, hvis de ikke får en retvisende bedømmelse.

Det kommer jo også an på hvor meget du kan arbejde..

Hvis din sagsbehandler tror at du i et eller andet erhverv kan komme op omkring de 20 timer, vil hun jo kæmpe for det.. for så er du selvforsørgende.

Er du et pænt stykke under, vil du ved en flekstilkendelse, alligevel skulle gennem en periode på et evt job, for at vurdere hvor mange timer du kan arbejde der.

En arbejdsprøvning går fra 6uger, til MAX 3 mdr.- Der skal/kan være HELT SÆRLIGE forhold til, for at forlænge. Her skal der så tilføjes med begrundelse i job-planen eller lign.

Problemet med om du skal videregive dine helbredsoplysning kan jeg godt forstå.
Når du er i praktik, kræves INGEN kvalivikationer, eller ej heller har arbejdsgiver skærpet krav om videregivelse af dine oplysninger.

Vi taler om, at eneste kvalivikation er, at de enten arbejder der, eller chefen selv, som ejer.

At man på den måde er overladt til, at man skal vurderes på sin arbejdsevne, med alt hvad dette indebærer af skånehensyn mv., af andre mennesker der intet begreb har om div helbredssituationer, er helt i skoven.

Jeg er derfor stærk fortaler for, at mam med en væsentlig nedsat arbejdsevne(til fleks eller pension), KUN bør afklares af prof. personale, feks i et reva-center.

Alt andet er fuldstændigt uanstændigt, da det jo handler om ens fremtid, og levebrød.

VH Popiae

Lige præcis.

Man bør, så vidt man på nogen måde er i stand til det, møde op hver eneste dag, også selvom det evt. er for at fortælle, at man har det rigtig skidt og tager hjem igen.

Hvis man bliver hjemme, og ringer og sygemelder sig, er der jo ingen der kan se, om man har hele slænget af venner på besøg til råhygge, eller om man ligger og er rigtig skidt tilpas.

Det er en overvindelse, at lade andre se sine svage sider, og det er ikke nemt, at skulle gå hen til sin chef og sige, at man er nødt til, at gå "i utide".

Men hvis man vil have en korrekt afgørelse fra kommunen, så er det altså det der skal til. :kram: :kram: :kram: :kram:

Hvor læser du det henne..

Da jeg var på reva første gang, var jeg der 3 mdr, det var det normale dengang.

Men her sidste gang var beskeden fra kommunen, at kotumen i pensionsnævn og ankenævnet var at de var begyndt at give afslag med den begrundelse at 3 mdr var for kort til at få testet alle erhvervsmuligheder, da man skal testes bredt.

Så nu var de begyndt at sende folk på reva i 6 mdr for at lukke det hul.

Og da det er dyrt at sende folk på reva, tror jeg ikke de gør det for sjov..

Det handler ikke om at jeg ikke vil samarbejde med stedet og med kommunen, men jeg har et stort forsvar, hvilket er nødvendigt for mig, for at fungere - hvis det kunne lykkes mig at fjerne noget af det forsvar derude, så ville jeg blive så sårbar, at jeg ville gå ned på det - og hvor er vi så lige henne. Det kan simpelthen være nødvendigt for kommunen at acceptere og respektere at, hvis man har psykiske problemer, så kan sådanne nogle forsvar være nødvendige for at fungere, istedet for at forlange det samme, som de gør af fx. En med rygsmerter - heldigvis har jeg min psykologs fulde forståelse på det område - hun er helt enig med mig, men kors hvor halter kommunen efter på det område.

En anden ting er, at en arbejdsgiver aldrig vil kunne vurdere på mig, hvornår jeg flader ud arbejdsmæssigt, for jeg giver alt jeg har, og opdage sjældent selv når jeg overskrider mine grænser - og når jeg opdager det et det oftest for sent.. Endnu en psykisk problematik, som jeg desværre ikke rigtig kan ændre på pt. Arb stedet gør fx opmærksom på at jeg et utrolig god og meget meget hurtig - og den hurtighed er jo et udtryk for hvad der sker i mit hovede - der går tingene sgu rigtig stærkt, hvilket jeg jo selv kan have svært ved ag følge med i.

Et andet erhverv burde ikke være en issue, det erhverv jeg er i pt er netop nyt for mig, og er testet i"kendt erhverv" .. Får ros i begge. Fuldtid har jeg ikke været på i ti år - og min første arbejds prøvning var i 2005

Pt er jeg på 12 timer med to ugentlige fridage - ordinært arbejde er utopi

Min helt store anke er nok, at jeg ikke finder det rimeligt at en 'arbejdsgiver' som man er er tilknyttet 3-6 mdr, har mere at sige om mit funktionsniveau end mig og min behandler har.
Funktionsniveauet når vi snakker psykiske sygdomme, er oftest langt mere komplekst at beskrive, end fysisk funktionsniveau - og så mene at arbejdsgiveren er den rette, synes jeg simpelthen er idioti

Kan sagtens følge dig..

Tænker at du i virkeligheden ikke burde udredes i privat virksomhed, men på et revacenter.

For et af dine skånebehov er netop at have en der kan sige fra på dine vegne, da du ikke selv kan.

Du vil brænde dit lys i begge ender, frem for at indrømme at du ikke kan klare det..

Og på et revacenter vil du ikke have det samme indre pres i forhold til ikke at leve op til forventningerne.

De har også langt større kendskab til de psykiske problematikker der er.

Ved ikke om det har ændret sig efter 2013, men tidligere måtte en speciallæge ikke engang udtale sig om arbejdsevnen, men kun om den generelle funktionsevne.

Det var udelukkende kommunen der måtte udtale sig om den, udfra de samlede papirer incl arbejdsprøvninger.

Efter reformen er det egen læge og ikke udtalelser fra speciallæge der er gældende. Derfor er det meget vigtigt at egen læge er opdateret.


Det kender jeg fra egen erfaring og endte med blodpropper i hjernen :-( Så pas nu godt på dig selv... Det er dig der sætter dagsordenen og det dig der skal sige fra når det gælder.

Som Pip skriver bør du arbejdsprøves i et reva-center. Det blev jeg selv i 6 mdr. Jeg blev presset, brød sammen og samlet op igen, hvilket kan lade sig gøre når det er fag-personale der arbejder med/for en. En sådan arbejdsprøvning giver et retvisende billede af ens arbejdsevne og de sociale problematikker der kan følge med (ikke fordi man behøver at bryde sammen) men sådan er jeg altså ;)

Man bruger lægen som UDGANGSPUNKT, men speciallæger ved behov. Husk at I fastholder dette, med lægen, især ved sygdomgrupper som er meget svære og komplicerede.. De ved og gør brug af dette, som oftest.

VH Popiae

bum bum ... efter en arbejdsprøvning kommer der jo oftest en opsamling af ens sag/evt. afgørelse - en "hvad skal der nu ske" ... hvad er jeres erfaring, hvor "hurtigt" er det gået ved jer?
Jeg kan se på arbejdsprøvningstedet (der er flere i arb. prøvning samme sted) at de der er der for at blive testet til evt. fleksjob, oftest får en afgørelse indenfor 14 dages tid efter arbejdsprøvningsstoppet - de to jeg kender til, har dog fået besked imens de var på stedet at de blev indstillet til fleksjob.
Jeg spurgte min sagsbehandler om hvornår de regner med at have en afgørelse på min sag/at den skal til møde - og jeg stopper min arb prøvning i midt nov - og hun mente at min sag var ´klar´ til marts 2014.. suk! - hun arbejder ikke hen i mod fleks indstilling så vidt jeg kan tolke - jeg tænker egentlig mest at hun er ude efter et ressourceforløb til mig (****!) - men hvad er mest standard, flere mdr til at samle sagen i, eller det de andre oplever? (tænker jo at deres sagsbehandler har lavet et løbende arbejde med deres sag, imens min udskyder)

Til januar mister jeg 50% af min indtægt, så det har rimelig store konsekvenser for mig, med den langsomme sagsbehandling :(