K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Skal kommuner ikke overholde loven? (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=37)
-   -   Statusrapport Ang Svarfrister (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5664)

frida 28-12-2013 22:04

Det var ikke for at bruge unødige kræfter på Ikast-Brande.

Jeg fandt Tilsynets vist eneste sag der var optaget om manglende sagsbehandlingsfrister med henvisning til retssikkerhedsloven, meldt af en borger.

Hvis man så skal anmode en kommune om, at offentliggøre sagsbehandlingsfrister i henhold til retssikkerhedsloven, ville man kunne printe og vedlægge Tilsynets udtalelse som dokumentation og bilag for, at det er et BRUD PÅ RETSSIKKERHEDSLOVEN, når en kommune ikke offentliggører sagsbehandlingsfrister/tider.

Derfor ville det være interessant at vide nøjagtig hvilken kommune det drejer sig om, når man refererer til "X kommune", så man kan tjekke om henstillingen er efterkommet, eller om man skal anmode Tilsynet om sanktioner for misligholdelse, og vedvarende brud på retssikkerhedsloven.

Så har vi dokumentation for at oprette et krav om sanktioner mod kommunerne, da dette i mit hoved danner en PRÆCEDENS ift til sanktioner/Tilsyn/Udtalelser ift til overholdelse af retssikkerhedsloven.

Frida

phhmw 28-12-2013 22:39

Min erfaring Frida...
 
... siger mig, at det kan du godt.

Man kan også sende alt den dokumentation med, incl fortolkning af lovgivning af ministeriet jurister Center for Jura og Politik, se første side!

Det hjælper intet, hvis ikke viljen er til stede. Embedsmænd i kommunerne er sig bevidst om, uanset hvad du sender med, så kan de tillade sig alt, fordi der ikke findes konsekvenser.

Glem ikke at K10 startede op i 2004.

Du kan tage Tårnby komme, som det har taget mig 5 år at få til at vedtage fristerne. Folketingspolitikere har stillet specifikke spørgsmål til ministeren.
http://www.ft.dk/samling/20081/almde...624/719466.pdf

Ombudsmanden har været med inde over. Så retter man ind, men.....

Nu er denne kommune indklaget til Tilsynet endnu engang fordi embedsmænd er dygtige og smarte og gør hvad der passer dem.

Tårnby kommunes sagsbehandlingsfrister:
http://www.taarnby.dk/media/284129/S...valtningen.PDF

Fint og tilsyneladende korrekt, men.....

... så oplyser man til borgeren:

"I en lang række ansøgningssager sker en del af sagsbehandlingen udenfor kommunen, hos læger, specialister etc. denne del af sagsbehandlingen er
således ikke medtaget i oversigten
jf.ovenstående
."

Så er borgeren spillet skakmat igen og nu er det SB der bestemmer igen, hvad fristerne skal være. Hvis de har travlt, så afventer de bare at indhente oplysninger. Smart og uden konsekvens. Nu må vi se hvad Tilsynet mener om et års tid.

Her ser du tidligere afgørelse fra Tårnby kommune:
http://www.statsforvaltningen.dk/Til...tetFil/638.pdf

Hvor kommunernes navn blev nævnt, indtil K10 begyndte at indklage mange kommuner ad gangen. Derefter ønskede man ikke kommunens navn offentliggjort.

Så let er det ikke.

Læs følgende fra Holstebro kommune:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=12 tråd #117 og fremefter, så ser du hvad embedsmænd kan tillade sig.

Sanktioner fra Tilsynet.

Tilsynet er jeg bevidste om de manglende sanktioner, K10 tråd og alle de mail de har modtaget om manglende sanktioner i sociale sager.

Alle ministre siden 2004 har alle nævnt at borgeren bare kan bruge sin ankemulighed og at Tilsynet har muligheder for at give sanktioner, selv om alle ministre godt ved at sanktioner ikke bruges. Systemet beskytter sig selv.

Lyt til samrådet i #480 hvor denne minister Gud hjælpe mig gentager nøjagtig det samme, som alle sine tidligere kollegaer, trods de godt kender sandheden. Mon det er embedsmænd der sidder og hvisker hvad de skal sige?

Ja, naturligvis. Se selv efter på TV fra Folketinget.

Vi skal også være os bevidste om, at siden loven blev vedtaget den 1.juli 1998 har samtlige handicaporganisationer med prominente personer, forsøgt at løse dette problem, uden succes. Så let bliver det ikke, men det er vores pligt at blive ved med at råbe op, på de svages vegne.

Bedste hilsner

Peter ;)

phhmw 29-12-2013 00:30

Ny variant af frister. Kalundborg kommune
 
Som ledes af den nye formand for den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening.

http://www.kalundborg.dk/Om_kommunen...elenheden.aspx

Sagsområde

Ventetid fra mod-
tagelse til opstart af sag.


Sagsbehandlingsfrist
(forudsat at alle nødvendige oplysninger er til stede for at
kunne træffe en afgørelse)

Eksempel:

Bil SEL § 114.......... 4 – 9 mdr.............. 14 dage....... Efter prioritering

Hvor de 14 dage er beskrevet således:

"Sagsbehandlingsfrist (forudsat at alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse)"

Kan andre tyde hvad der menes?

Hvad er sagsbehandlingsfristen for ansøgning til invalidebil iht §114?

Hvad er sagsbehandlingsfrister for GEN-ansøgning af invalidebil?

Ovenstående er den seneste nye variation af Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 02-01-2014 15:25

Sagsbehandlingstider på søgning af revalidering
 
Scleroseforeningen rådgiver:

http://scleroseforeningen.dk/netraad...f-revalidering

"Spørgsmål

Jeg vil gerne vide, hvor længe man skal vente på en afgørelse om revalidering? Jeg søgte i juli, og fik at vide der var 3 måneders behandlings-tid. Kommunen har fået alle relevante dokumenter fra både sygehuset og egen læge. Men de kan stadig ikke fortælle mig en pind. Jeg er ved at gå ned pga. stress over dette her. Er der slet ikke noget, jeg kan gøre for at få kommunen til at lette den dertil indrettede og få behandlet min sag færdig?

Svar

Det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Den enkelte kommune fastlægger en sagsbehandlingstid, og det forstår jeg, at du har fået oplyst som 3 måneder. Kan kommunen ikke overholde sagsbehandlingstiden skal de give dig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse. Jeg er helt med på, at disse regler ikke hjælper dig i din konkrete sag. Det hjælper dig heller ikke at kontakte sagsbehandleren, kan jeg forstå. Måske kan det hjælpe, hvis du skriftligt kontakter lederen af afdelingen, spørger til din sag og beder om aktindsigt. Hvis kommunen har en borgerrådgiver/borgervejleder ansat kan du også kontakte ham/hende. Kommunernes hjemmesider indeholder som hovedregel oplysninger om ledelse og evt. borgerrådgiver.

Det påvirker meget at have en uafklaret sag i det kommunale system. Du skriver ikke noget om dit nuværende forsørgelsesgrundlag (sygedagpenge eller andet), men det vil jo også have betydning for disse ydelser at få en afklaring.

Skrevet d. 9 december 2013"

Hvor vi husker på at Retssikkerhedslovens §3 stk.2 blev vedtaget af Folketinget den 1. juli 1998 og skærpet den 1. april 2010 og i dag er det den 2. januar 2014

Derfor kæmper vi på K10, imod disse ulovligheder.


Hvis det havde være en K10èr der søgte rådgivning her ville jeg havde svaret yderligere:

Du klager til Statsforvaltningens Tilsyn med påstand om at din kommune ikke overholder Retssikkerhedlovens §3 stk.2 med kopi til:

Afdelingsleder (Forvaltningschef)
Sagsbehandler
Socialudvalgsformand (politiker, som er den øverste ansvarlige for området)
Borgmester
Handicaprådet
Borgerrådgiver (hvis en sådan er ansat)

Så ville der falde en afgørelse i løbet af få døgn.

Men interessant, hvis man kunne få viden om Kommunaldirektøren og/eller Forvaltningschefen modtager bonus oven i sin løn, hvis denne/de kan overholde kommunens budget. Et budget, som disse selv er med til at lave for kommunalbestyrelsen.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 03-01-2014 13:34

§20 spørgsmål til socialministeren S 682
 
http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...59/1318706.pdf

Karina Adsbøl
Spørgsmål S 682 December 2013. Retssikkerhedslovens §3 stk.2 vedtog Folketinget den 1. juli 1998.

"Vil ministeren sikre, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder
fastsætter frister samt offentliggøre dem, så borgerne kan se, hvor lang tid
der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet
?"

Svar.

"Jeg har i øvrigt en klar forventning om, at kommunerne overholder gældende regler."

"Det fremgår af lovforslaget til den gældende bestemmelse (L 117 2008-09)"

Ja, det er korrekt og det var K10 der foranledigede denne lovskærpelse og præcisering af, hvem der havde retten til at fastsætte sagsbehandlingsfrister til stor fortrydelse for embedsmænd i kommunerne.

Hilsen Peter :evil:

Bilag
http://scleroseforeningen.dk/netraad...f-revalidering

Hvor en ung borger, søger om revalidering, pga en særdeles alvorlig diagnose. En ung medborger der ikke kræver ind, men blot beder om at blive selvforsørgende.

Lovgivningen ser man stort på. Der findes jo ingen konsekvens, så alt er ligegyldigt.

Man gider ikke engang svare på henvendelser fra et ung menneske der søger om hjælp til selvforsørgelse.

Helle Thorning mener at tonen i den offentlige debat er blevet hård.
Det har statsministeren nok ret i. :evil:

Politikere, jurister og gæster på K10, leg lidt med denne tråd http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner og find dine egne sociale sagsbehandlingsfrister. Det kunne være at du fik brug for det en dag. Gud forbyde det. Men hvis det skulle ske, så opdager du hvad denne tråd handler om.

http://www.avisen.dk/anklage-kommune...ge_250037.aspx

Der findes ingen retslige konsekvenser for Danmarks 98 kommuner, når de laver ulovlig sagsbehandling.

Heller ikke når kommunerne nægter at give svage og syge danskere den hjælp, de har krav på. Det skriver eb.dk.

"Hvis en kommune for eksempel har nægtet at give en borger kontanthjælp, men Ankestyrelsen omstøder afgørelsen, så bliver folk typisk ikke kompenseret for den periode, hvor de ikke har fået hjælp. Og hvis de gør, så modregnes kompensationen i den fremtidige kontanthjælp. Også selvom kommunens sagsbehandling har været i strid med lovgivningen," siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer til Avisen.dk."

Her gør journalisterne en fodfejl ved at spørge en politiker fra KL, Kommunernes Landsforening, i stedet for de ansvarlige borgmestre.

"Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Anny Winther, Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening."

phhmw 19-01-2014 19:41

Mail til socialminister Annette Vilhelmsen
 
Til
Annette Vilhelmsen
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22
1060 København K

CC.: Folketingets Socialudvalg til omdeling og information samt drøftelse af foreslået omkostningsneutralt løsningsforslag. Offentliggørelse ønskes.


VEDR: Forslag til løsning, af kommunernes manglende overholdelse, af Retssikkerhedslovens §3 stk. 2, vedtagelse og offentliggørelse af sociale sagsbehandlingsfrister.


Kære Annette Vilhelmsen.

Du har netop svaret på et §20 spørgsmål S 682 af 23. december 2013, hvor du bla i dit svar til spørgeren, nævner følgende Citat "Jeg har i øvrigt en klar forventning om, at kommunerne overholder gældende regler." Citat slut

Folketinget vedtog Retssikkerhedslovens den 1. juli 1998, herunder §3 stk. 2, omhandlende kommunernes pligt til at vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister, inden for alle områder, hvor der falder en afgørelse og dermed en ankemulighed. Lov-bemærkningerne og diverse Vejledninger gennem tiderne, har beskrevet lovgivningen på dette område, så enhver tvivl og fortolkning skulle være udelukket.

I den oprindelige lov, bruges ordet "kommunen" der skal fastsætte og offentliggøre disse sagsbehandlingsfrister. Hvor der kan misfortolkes vil der blive misfortolket. Det er den menneskelige natur, især når misfortolkningen er til egen fordel..

Derfor kunne borgere opleve sagsbehandlingstider op til, eksempelvis 3 år for gen-ansøgning til invalidebil iht Servicelovens §114, fordi at embedsmænd/socialrådgivere mente at det var dem der var "kommunen" og havde retten til at fastsætte frister i egne sager.

Jeg har forsøgt at gøre ministeriet opmærksom på dette lovstridige forhold, gennem at skrive til samtlige ministre for området, siden Eva Kjer Hansen, V fra 2004 og frem til denne henvendelse 2014 til dig som minister for området. Alle ministre gennem tiderne har modtaget adskillige tilsvarende spørgsmål, som S 682 og hvor svarende har været bemærkelsesværdige ens.

Kun een minister har forsøgt at løse problemet med den manglende overholdelse af Retssikkerhedslovens §3 stk. 2, som var tidligere velfærdsminister, Karen Jespersen, V., som på min henvendelse, foreslog en teknisk lovændring, L117, hvor ordet "kommune" blev udskiftet med ordet "kommunalbestyrelse" således at det blev præciseret at sociale sagsbehandlingsfrister skulle vedtages af de 98 kommunalbestyrelser. Se Bilag.

Du forventer, at kommunerne overholder gældende regler, hvor jeg kan dokumenterer, at dette ikke er tilfældet. En del, af de 98 kommuner har viljen til at forstå og efterleve Retssikkerhedslovens §3 stk.2 men desværre bliver der også udvist en særdeles stor kreativitet, for at sociale sagsbehandlingsfrister, igen bliver tilbageført til kommunernes embedsmænd, som tilsyneladende vil gå langt for at fastholde retten til at fastsætte frister i egne sager, til stor skade for de svageste og i modstrid med, hvad Folketinget har vedtaget.

Så dine forventninger til, at kommunerne overholder gældende regler, kunne muligvis være, at du bliver misinformeret af dine embedsmænd, som netop i skrivende stund, vel ikke kan udelukkes på forhånd?

Jeg skal endvidere informerer dig om at Statsforvaltningen`s Tilsyn, i disse tider udsender afgørelser, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen samt at Tilsynet ikke har gjort brug at deres ret til sanktioner over for gentagne gange af lovbrud. Hvilket, muligvis, er årsagen til den manglende retssikkerhed, på området.

Derfor er det mit håb, at du kan finde plads i din kalender, for et kort møde med mig, hvor jeg kan fremlægge et omkostningsneutralt løsningsforslag, til glæde for retssikkerheden for de svageste, der på forhånd skal have mulighed for at danne sig indblik, om en given ansøgnings sagsbehandlingstid.

Her kan jeg også beskrive, de kreative måder embedsmænd agerer på, for at omgås lovgivningen og dokumenterer, at trods Tilsynet, i enkelte tilfælde Folketingets Ombudsmanden, tvinger en kommune til at vedtage sagsbehandlingsfrister og kort tid efter går tilbage til ulovlighederne, med manglende eller bevidste misvisende sagsbehandlingsfrister eller tilhørende tekst.

Her kunne du også modtage viden om, at selv i den politiske ledelse, af den private interesseorganisation, KL, Kommunernes Landsforening, findes der borgmestre der er meldt til Statsforvaltningen`s Tilsyn, for manglende overholdelse af Retssikkerhedslovens §3 stk.2. i deres respektive kommune, hvor de som borgmester har ansvaret for denne lovgivning.

Omkostningsneutral løsningsforslag.

Samtlige 98 kommuner skal fremover offentliggøre deres individuelle sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedlovens §3 stk.2 på www.borger.dk under "Samfund og rettigheder" hvor jeg tilbyder, at fremsende ministeriet, en liste over hvilke områder der er gældende.

Det kræver en teknisk lovændring, at kommunerne ikke fremover, egenrådigt bestemmer, hvor og hvordan, sociale sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres. Men hvor kravet fremover bliver, at borgerne skal have mulighed for at, dels kende sin sagsbehandlingsfrist, dels sammenligne sine kommunalpolitikeres vedtagne serviceniveau. Hvad ville være mere enkelt end at offentliggøre samtlige 98 kommuners sagsbehandlingsfristerne eet sted, her på www.borger.dk som borgerne i fremtiden faktuelt bliver tvunget til at konsulterer i ethvert spørgsmål.

Løsningsforslaget vil også tydeliggøre, de nuværende forhold, som er faktuelt herskende, med forskelle i kommunernes vilje til at tolke eller mistolke lovgivningen:

Eksempelvis sammenligningen af disse tilfældige kommuners offentliggjort sagsbehandlingsfrister:

http://www.ikast-brande.dk/media/146...lingstider.pdf som Tilsynet tidligere har godkendt via en klage og efterfølgende afgørelse, som vedhæftes:
http://www.statsforvaltningen.dk/Til...tetFil/913.pdf

som her kan sammenlignes med en kommune der udviser viljen til forståelse af retssikkerheden:

http://www.horsenskommune.dk/OmKommu...er2013pdf.ashx

Hvis dette omkostningsneutrale løsningsforslag bliver gennemført, vil problemet, med den manglende retssikkerhed, blive løst endegyldigt.

For god ordens skyld, kan jeg oplyse at denne henvendelse og fremtidige svar, vil blive offentliggjort.

I håb om at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Peter ;)

CC.: offentliggørelse samt tilsendt interessenter for problemstillingen, herunder formanden for Danske Socialchefer, Ole Pass, Rødovre kommune

Bilag.

§ 20-spørgsmål S 682.
http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...59/1318706.pdf

Borger.dk "Samfund og rettigheder"
https://www.borger.dk/Sider/default.aspx

Opgør med lange sagsbehandlingstider.
http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%2...x?NewsItem=651
http://www.ft.dk/samling/20121/almde...04/1234199.pdf
http://www.ft.dk/samling/20121/almde...49/1248656.pdf
http://www.ft.dk/samling/20121/almde...51/1248658.pdf

Hvor embedsmænd i en større kommune beslutter, uden om politikerne, at denne mulighed med "Tro- og love-erklæring" bruges ikke! Uanset, hvad så Folketinget ellers måtte mene.

L117
http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

Vejledning nr. 73 af 03/10-2006
http://www.socialjura.dk/content-sto...3-af-310-2006/

Servicestyrelsens hyrdebrev til de 98 kommuner
http://www.socialstyrelsen.dk/koordi...-serviceniveau

Konsekvens af ulovlighederne:
http://muskelsvindfonden.dk/handicap...og-usikkerhed/

En nuværende økonomiminister udtaler:
http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...72/1308451.pdf

En socialminister udtaler:
http://muskelsvindfonden.dk/nyheder/...ede-procedure/

Endnu en minister udtaler:
http://www.ft.dk/samling/20121/spoer...1569/index.htm

Folketinget vedtager februar 2013
http://muskelsvindfonden.dk/handicap...-lovgivningen/

"Det er afgørende for borgernes retssikkerhed, at lovgivningen efterleves, når myndighederne træffer afgørelse på det sociale område. Folketinget understreger, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret, individuel behovsvurdering. Retssikkerheden skal sikres gennem et effektivt klagesystem.
Folketinget konstaterer, at det kommunale tilsyn kan give de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen dagbøder, hvis kommunen ikke vil efterleve en endelig afgørelse truffet af de sociale klageinstanser.
"

Gennem aktindsigt kan jeg oplyse at Tilsynet aldrig har gjort brug af sanktioner i sociale sager. Hverken før eller efter kommunesammenlægningen 2007

Liste over de 98 kommuners offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Bør efterprøves, så opdages det, hvor svært det er.
http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Korrespondance til/fra samtlige ministre, fortolkning fra "Center for Jura og Politik" samt et øjebliksbillede af retssikkerheden. Hvor denne henvendelse er offentliggjort.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

Svaret fra Annette Vilhelmsen, SF vil blive offentliggjort her.

Hilsen Peter ;)

phhmw 22-01-2014 13:37

Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ref. #477
 
Igen ser vi, at ingen gør sig den ulejlighed og bruger 28 sekunder på, at gå ind på en kommunes hjemmeside og tjekke påstanden.

Sølle 28 sekunder er, hvad jeg beder om, intet andet!

Men juristerne vil heller bruge timer på, at formulerer en mail med nedestående juristeri, som ingen kan bruge til noget.

Så man går ikke ubesværet op imod det offentlige, uden konsekvens.

Vi kræver ikke kortere sagsbehandlingstider.
Vi kræver ikke større invalidebiler.
Vi kræver ikke større pension.
Vi beder ikke andet end 28 sekunder.

Nu må vi se, hvad den nuværende socialminister Annette Vilhelmsen, SF beslutter sig til at svare på vores henvendelse. #486

Hilsen Peter



Kære Peter

Vedrørende din henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Du har ved e-mail af 28. december 2013 henvendt dig til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Din henvendelse vedrører Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.

Du skriver, at du gennem en årrække har klaget over ca. 33 kommuner til Statsforvaltningen med henvisning til, at kommunerne ikke har overholdt retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvorefter kommunerne er forpligtet til at vedtage og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Du skriver videre, at Statsforvaltningen er begyndt at acceptere, at kommunerne ikke overholder retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Du henviser herom til Statsforvaltningens j.nr. 2013-613/386 til og med j.nr. 2013- 613/394. Du ønsker vejledning om, hvilke muligheder du som borger har for at gøre noget ved denne problemstilling, herunder oplysning om hvor du kan klage over Statsforvaltningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oplyse, at Statsforvaltningen efter kommunestyrelsesloven fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen kan som led i tilsynet med kommunerne tage stilling til, om kommunerne overholder retssikkerheds- lovens § 3, stk. 2.
Statsforvaltningen kan kun tage stilling til, om kommunerne handler inden for lovgivningens rammer. Det indebærer, at Statsforvaltningen ikke kan tage stilling til skøns- mæssige spørgsmål eller, om kommunernes beslutninger er rimelige eller hensigts- mæssige.

Statsforvaltningen afgør selv, om der er grundlag for at tage en tilsynssag op til behandling.

Reglerne om Statsforvaltningens tilsyn står i kommunestyrelseslovens §§ 47-48 a (lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013).
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for Stats- forvaltningen, men ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som Statsforvaltningen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Stats- forvaltningen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behandling.

Reglerne om Økonomi- og Indenrigsministeriets tilsyn står i kommunestyrelseslovens §§ 52 – 53 a (lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013).

Du har også mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand, der behandler klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden afgør selv, om en klage giver anledning til at undersøge en sag nærmere. Ombudsmanden kan kontaktes på følgende adresse: Gammeltorv 22, 1457 København K, [email protected], eller via et klage- skema på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af din henvendelse indhentet og gennemgået Statsforvaltningens udtalelser med j.nr. 2013-613/386 til og med j.nr. 2013-613/394. Statsforvaltningens udtalelser giver ikke ministeriet anledning til at tage sagerne op til behandling. Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at de omhandlede kommuner enten opfyldte kravene i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, eller som følge af din henvendelse og Statsforvaltningens behandling af sagerne har iværksat en række tiltag med henblik på at opfylde kravene i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet foretager på det foreliggende grundlag ikke yderligere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen
XXXX XXXX XXX

Hilsen Peter :confused:

Webmaster 22-01-2014 17:25

Det er som at slå i en kæmpe stor blød dyne...der sker intet..

Spørgsmålet er vel egentlig hvorfor der ikke sker noget..

Enten kan de ikke se problemet selvom vi er mange borgere som kan se problemet...

Eller også vil de ikke se problemet og dermed slipper de også for at gøre noget ved det..

Spørgsmålet er om der kan skabes nok sammen evt til en sag i EU om det at de ikke overholder gældene lovgivning...og om man i det hele taget vil kunne få taget en sådan sag op i EU..

Men okay det er jo næsten uoverkommelig for alm mennesker at kæmpe imod disse myndigheder når de har besluttet sig for at "der ikke er noget at komme efter"..

frida 23-01-2014 00:01

Hvor er det dog bare en latterlig nem løsning at skyde lovgivninger af som svar på en borgers forespørgsel. Totalt uprofessionelt.

Som en papegøje der sidder og lirer sin remse af!

Og arrogant så det hviner i tænderne af lyst til at proppe papiret med ordene tilbage i den hals de kom fra.:mad::mad:

Hvad er det lige der sker med den måde de svarer på en klage?

Svaret er en opremsning, et referat, af Peters brev/klage, man forholder sig ikke til selve spørgsmålet!!!

Enhver med bare et minimum af internet-færdigheder kunne have fyret den elendige smøre af.

Det er da utrolig letkøbt bare at henvise til gældende lovgivning og hvordan tingene burde være i komplet fornægtelse af den virkelighed alle vi andre lever i og særligt under.

Når man beskæftiger sig med disse ting, så vil jeg mene man skal være ualmindeligt dum som en pakke havregryn, hvis man på nuværende tidspunkt ikke har den fjerneste erkendelse af at forvaltningerne sejler, politikerne er korrupte og at begærlige embedsmænd har opnået den fuldkomne magt med landet.

Hvad bilder de sig efterhånden ind?

Tror de vi er totalt ubegavede individer, der ikke kan gennemskue hvad der foregår?

Jeg vil foreslå den der har forfattet svaret til at søge en stilling der er mere passende for personens nuværende kompetencer.

Jeg vil mene de befinder sig et sted mellem amøbe og krybdyr-stadiet.

Jeg er så forbandet træt af deres evindelige magt-arrogance.

Det eneste vi kræver er vores lovfæstede rettigheder.

Ikke en opvisning i hvordan man bedst omgåes dem.:evil:

Frida:o

frida 24-01-2014 10:58

Så ruller lavinen.

Lad os håbe den ruller den rigtige vej.

Fra ekstrabladet.dk:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfu...cle2201503.ece

"Begår kommunen en fejl i en sygedagpenge sag rammes borgerne hårdt af ventetiden i Ankestyrelsen, men kommunerne taber intet ved de forkerte afgørelser.

- Det er en trussel mod retssikkerheden. Der er ingen sanktioner mod kommunerne overhovedet, siger han."

Frida

phhmw 24-01-2014 11:49

Du får svar om 1 år.
 
Kære Mette Lauth. Journalist

Pudsigt, at du har skrevet en oplysende artikel, omhandlende servicefrister på afgørelser ved Ankestyrelsen i samme periode jeg selv skriver til socialminister Annette Vilhelmsen, SF, omhandlende sagsbehandlingsfrister.

http://www.avisen.dk/syg-der-vil-kla...id_251482.aspx

En ventetid, som har en konsekvens for de berørte og som de færreste kan forestille sig

Bedste hilsner

Peter Hansen

CC.: Jesper Tynell DR, P1 Orientering, Øzlem Cekic, SF, MF og Karina Adsbøl, DF, MF

Til din information:

Der findes 3 forskellige svartider:

servicefrister, som ved Ankestyrelsen, hvor embedsmænd egenrådigt selv bestemmer længden af svartid, alt efter hvor travlt de har.

sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 som skal behandles, som om de var lovbundne, fastsat og offentliggjort af kommunalpolitikerne.

lovbundne sagsbehandlingsfrister, hvor disse direkte er nævnt i en lov. Eksempelvis ansøgning om aktindsigt i sin kommunale sag, som er 10 kalenderdage.

Jeg har kæmpet for overholdelse af sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 gennem en årrække og sidst skrevet til socialministeren om et løsningsforslag, imod bevidste lovbrud desangående. Som jeg håber du har tid til at scanne igennem og forhåbentlig vil finde interessant.



Til
Annette Vilhelmsen
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22
1060 København K

CC.: Folketingets Socialudvalg til omdeling og information samt drøftelse af foreslået omkostningsneutralt løsningsforslag. Offentliggørelse ønskes.


VEDR: Forslag til løsning, af kommunernes manglende overholdelse, af Retssikkerhedslovens §3 stk. 2, vedtagelse og offentliggørelse af sociale sagsbehandlingsfrister.

Se #486

Hilsen Peter ;)

phhmw 24-01-2014 23:42

Ankestyrelsens sagsbehandlingsfrister....
 
... som er servicefrister og hører normalt ikke til under Retssikkerhedslovens §3 stk.2

.... men der er politikere, der spørger ind til omkostningerne, hvis Ankestyrelsen også skulle have fastsatte sagsbehandlingsfrister.

Ganske interessant.

http://www.ft.dk/samling/20131/almde...33/1321725.pdf

Hilsen Peter ;)

maybeline2you 26-01-2014 01:26

Et suk og lidt ros til Peter :-)
 
Svar: Ja men det kan da ikke være rigtigt at Økonomi- og Indenrigsministeriet, ikke påtaler dette, idet det jo ikke er deres fortjeneste, at sagsbehandlingstiderne er blevet ændret :mad: Men derimod din/Peter utrættelige kamp for at få kommunerne til at overholde lovgivningen.

At Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke vil bruge de 28 sekunder du beder om, taler for mig sit eget tydelige sprog og dette er ligegyldighedens sprog.
-Og der har vi måske forklaringen på, hvorfor det har været så svært, at råbe dem op. Jeg ved nemlig at du har dokumentationen og argumentationen i orden, når du henvender dig omkring sagsbehandlingstider og også ofte har opnået et resultat.
Jeg er sikker på, at der stadig findes kommuner som endnu ikke har oplyst deres sagsbehandlingstider og hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet gad bruge tiden på, at gennemgå de 98 kommuner og passe deres arbejde i stedet for at bortforklare sig, ville du Peter slippe for at skulle "arbejde for dem" ret meget længere
[B]

Vh. Maybeline2you

phhmw 26-01-2014 11:16

Tak, kære Maybeline2you for din interesse,....
 
... for denne lille, tilsyneladende, ubetydelige §, med den store konsekvens.

Bemærk at Web ofte afslutter mange af sine indlæg med ca denne afslutning "der ligger rigtige mennesker bag ved problemet" sådan cirka.

§3 stk.2 er vigtig, fordi det er den første lov§ der ofte pr. automatik, bliver overtrådt. Helt bevidst af embedsmænd. Sådan har det jo altid været.

Men når borgeren senere opdager, og det gør borgeren, at der findes lovgivning om sagsbehandingsTIDEN i en given ansøgning, så bliver de fleste vrede og så starter den negative sociale sag, med 2 modparter.

Mange diagnoser kræver også hurtig indsats. Så må det ikke ske, at embedsmænd, arbejder efter deres private holdninger eller hvad deres nærmeste chef presser dem til.

Det kaldes retssikkerhed.

Vi har aldrig i denne tråd nævnt, en eneste gang, at vi kræver kortere sagsbehandlingstider, som vi overlader til politikerne at vedtage.

Men denne tråd er bevis på embedsmagt-misbrug af værste skuffe.

Så kunne jeg komme med lange historier fra virkeligheden med disse historier, som de færreste vil tro på.

Nu får vi se hvad Annette Vilhelmsen, SF vil svare mig, på min henvendelse.

Om hun tager henvendelsen mere alvorligt en tidligere socialminister Karen Hækkerup, S, som ikke engang gad svare mig. Hvilket i min verden er hovmod.

Hovmod står til fald, siger et gammelt ordsprog.


Bedste hilsner

Peter;)

PS.: tænk på, hvad der er brugt af penge på dette emne. Det eneste vi beder om er 28 sekunder. Sølle 28 sekunder.

Så lang tid tager det en akademiske offentlig ansatte jurist, at slå en kommunes hjemmeside op og kontrollerer min påstand.

Så kan juristen, med egne øjne, selv konstaterer, om min påstand er korrekt eller ukorrekt. 28 sekunder.

Det ønsker man naturligvis ikke at bruge 28 sekunder på, fordi at "drengen, i Kejserens nye klæder" ikke skal tro at han kan komme og forstyrre os i vores hyggelige dagligdag.

Webmaster 26-01-2014 18:18

De ville...vel at bemærke hvis de er interesseret i det....også kunne se det store problem hvis de fik den opgave at gå ind her på nettet og finde...lad os sige 5 tilfældige kommuners svarfrister...de skal så gemme disse link og se om de så kan finde de samme svarfrister 14 dage senere....det vil de nemlig ikke kunne hos flertallet af kommunerne..

Så ville de se at det bestemt ikke er så nemt og rosenrødt som de sikkert tror..

Det er en fuldstændig umulig opgave at finde disse frister....og når du så endeligt har fundet dem og linker til dem...ja så ændre de adressen til svarfristerne så ens link ikke virker mere..

Derfor er der kun 1 ordentligt og god løsning for alle....

Kommunerne skal selv indberette links til deres svarfrister til www.borger.dk....

Sådan at alle ved et enkelt opslag hos www.borger.dk kan se sin kommunes svarfrister...og samtidig vil det blive meget sværere for kommunerne at ikke lave ordentlige svarfrister som vi ser det rundt omkring i landet.

Jeg håber virkelig at Annette Vilhelmsen vil se på om ikke dette vil kunne lade sig gøre...så vi en gang for alle vil kunne få løst dette problem.

Jeg har forsøgt her på siden og det skal siges at jeg har fået folk til at hjælpe mig med det...at have en liste liggende med links til alle kommuners svarfrister...http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Men det er simpelthen helt umuligt at opretholde sådan en liste da kommunerne skifter link adresser til svarfristerne og mange steder er det ikke umiddelbart muligt at se på kommunens side hvor de her frister ligger..

Så er Annette Vilhelmsen interesseret i retssikkerhed for borgerne og i at løse dette problem sådan at vi borgere uden problemer kan finde vores kommunes svarfrister ja så er løsningen at kommunerne selv skal indberette linket til deres svarfrister til www.borger.dk sådan at de kan have dem liggende et centralt sted...og så vi borgere nemt kan finde dem..

phhmw 29-01-2014 13:55

Er det kun K10 der bemærker hvad der foregår?
 
Nej, vi skal være os bevidste om at de oplevelser vi har og de tanker og meningsudvekslinger der foregår på K10, også foregår andre steder.

Muligvis fordi at vi på K10 er foregangsmænd i debatten. Hvilken vi skal være stolte af.

Karen Hækkerup, S tidligere socialminister har, som alle tidligere ministre, været inddraget i problemstillingen om den manglende retssikkerhed.

Karen Hækkerup, S har sin egen fortolkning af de svar der skal gives når der spørges ind til den manglende retssikkerhed.

http://www.lobpa.dk/nyheder/karen-ha...gsbehandlingen

Karen Hækkerup:" Ingen grund til at sikre, at kommunerne fastsætter frister for sagsbehandlingen"

"Jeg ser ikke anledning til at iværksætte initiativer med henblik på at sikre, at kommunerne fastsætter frister, sådan som de har pligt til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Det vigtige i den sammenhæng er, at borgerne kan orientere sig om kommunens serviceniveau på området, og at borgeren får besked, hvis fristen ikke kan overholdes i forbindelse med sagsbehandlingen af en konkret sag"

Bemærk sætningen: "Det vigtige i den sammenhæng er, at borgerne kan orientere sig om kommunens serviceniveau på området, og at borgeren får besked, hvis fristen ikke kan overholdes i forbindelse med sagsbehandlingen af en konkret sag"

Hvilket jo netop er kernen i problemstillingen at det kan borgeren ikke og at ministeren med svaret indikerer at embedsfolk bare kan fortsætte med hvad de altid har ønsket sig. At være selvbestemmende i hvornår en sag skal afgøres.

Svaret viser at Karen Hækkerup, S ikke kender konsekvensen eller lovgivningen om de sociale sagsbehandlingsfrister.

Nu må vi afvente om den nuværende socialminister Annette Vilhelmsen, SF ønsker at løse problemet endegyldigt, ved at kommunerne skal tvinges til at offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister på www.borger.dk som vi forslår.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 29-01-2014 15:09

Her ser vi så konsekvensen af bla Karen Hækkerups uvidenhed.
 
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/29/094051.htm

VIDEO Borgere fanget i kontanthjælps-limbo: Bonnie kan ikke få sine penge

hvor Faaborg-Midtfyn kommune har fastsat en frist på 2 uger for afgørelse på modtagelse af kontanthjælp. Se #89

http://www.faaborgmidtfyn.dk/moeder/...57_Bilag_1.pdf

også på foranledning af K10 der måtte igennem 1 års arbejde med at få kommunen til at offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister.

og alligevel retter man sig ikke efter den lovgivning man selv vedtager.

Bemærk venligst borgeren øjne som viser den smerte situationen frembringer.

Lad os gentage: kommunen må IKKE bare sætte disse frister ud af kraft, bare fordi man har en pukkel af sager. Det har man kunne planlægge sig ud af.

Hilsen Peter :evil:

CC Journalist Jakob Skov Jakobsen

phhmw 29-01-2014 17:01

Vi må ikke tro at Folketinget ikke kender til problematikken.
 
Jeg påstår ikke at det er let, hverken, at være politiker eller minister.

Men hvis der findes ca 23.000 forskellige lovakter inden for det sociale område er vi muligvis gået for vidt i vores bestræbelser for millimeter retfærdighed.

Men gør vi det mere svært end det er i virkeligheden?

Bare i denne måned har problemstillingen med retssikkerhed og sociale sagsbehandlingsfrister været taget op mange gange, men hvor vi på forhånd kender til de svar embedsmænd udstyrer ministrene til at svare:

Bare et lille udpluk af spørgsmål til socialudvalget og beskæftigelsesudvalget:

http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...S849/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20131/almde...7822/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20131/lovfo.../3/1324210.pdf

http://www.ft.dk/samling/20131/almde.../r/1327555.pdf

http://www.ft.dk/samling/20131/almde...85/1327822.pdf

I næste folketingssamling kan vi begynde forfra med nøjagtig de samme spørgsmål.

Efter det næste valg, hvis rollerne byttes om, kan vi endnu engang se de samme spørgsmål blive stillet.

Her ser vi så at svarene nu, er nøjagtig de samme, som ovenstående spørgsmål.

Hvad er det vi mennesker gør galt? Findes der andre muligheder?

Ofte kan man få indtrykket, at det ikke er "studenterhue" der trykker os.

Blot lidt undrende tanker over ventetider, for mennesker der venter.


Men det er måske blot demokratiets vilkår?

Hilsen Peter :confused:

phhmw 10-02-2014 22:23

Derfor denne kamp...
 
http://www.hjernesagen.dk/forum-for-...ling/871604907

"Jeg lider af følger efter en blodprop i hjernestammen, og har oplevet de værste behandlingstider på mine ansøgninger. 2-3 måneder! Synes det er forrykt at lade et menneske hængende i systemet så længe. Jeg har søgt om mange ting: hjælpemidler, skinner, genoptræningstilbud, merudgifter, ledsagerordning, osv, osv. ALT trækker i langdrag :/ Det er hårdt. Jeg bekymrer mig desværre også meget om den slags."

... og derfor bliver vi ved med at kæmpe imod disse ulovligheder, med lange ukendte social sagsbehandlingstider.

Hilsen Peter :evil:

L.S. 12-02-2014 19:36

[QUOTE=Webmaster;295958]

Det er en fuldstændig umulig opgave at finde disse frister....og når du så endeligt har fundet dem og linker til dem...ja så ændre de adressen til svarfristerne så ens link ikke virker mere..



Derfor er der kun 1 ordentligt og god løsning for alle....

Kommunerne skal selv indberette links til deres svarfrister til www.borger.dk....


Sådan at alle ved et enkelt opslag hos www.borger.dk kan se sin kommunes svarfrister...og samtidig vil det blive meget sværere for kommunerne at ikke lave ordentlige svarfrister som vi ser det rundt omkring i landet.
http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner






HUSK:

phhmw 12-02-2014 21:18

Til orientering kan jeg oplyse ....
 
.. at brevet til tidligere socialminister Annette Vilhelmsen, SF i tråd # 486 nåede ministeren desværre ikke at svare mig på, men....

... brevet vil snarest blive gensendt til den nuværende socialminister Manu Sareen, R, som forhåbentlig vil tage godt imod min invitation til et kort møde om den åbenlyse løsning, på dette bevidste lovbrud.

Som desværre nu bliver forstærket af, at Statsforvaltningen`s Tilsyn fremkommer med lovstridige afgørelser.

Folketinget`s politikere er sig bevidste om problemstillingen og har været det igennem alle de snart 10 år vi har kæmpet for en løsning.
Det kan bla ses på de utallige §20 spørgsmål de forskellige ministre har fået stillet.

Her er de mange svar, bemærkelsesværdige ens, skrevet at embedsmænd.

Sagen dør ikke ud, men tiden driller, også for os med lidt handicap. I næste uge skal jeg drøfte bla denne problemstilling med en folketingspolitiker, der har inviteret mig til en drøftelse bla fordi denne politiker følger med her på k10.

Derfor, endnu engang, husker vi på, at vores sprog skal være respektfuldt, fordi politikerne i Folketinget bla bliver inspireret til at stille §20 spørgsmål, udelukkende pga den viden og indsigt fra den virkelige verden, der findes her på k10.

Det syntes jeg, vi kan være lidt stolte af. Hurra for os.:cool:

Fortsættelse følger.........

Bedste hilsner

Peter ;)

phhmw 13-03-2014 15:28

Ref #486 Radikalt svar.
 
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 33 92 93 00, Fax. 33 93 25 18, E-mail [email protected] Sagsnr. 2014 - 1486

Peter

Dato: 13. januar 2014

Kære Peter.

Tak for din henvendelse af 19. januar 2014, hvor du skriver til den tidligere minister Annette Vilhelmsen om kommunernes sagsbehandlingstid og om offentliggørelse af kommunernes sagsbehandlings- frister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Du foreslår, at reglerne ændres, så kommunale sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres på borger.dk.
Da jeg har overtaget posten som minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, vil jeg besvare din henvendelse.

Som mine to forgængere lægger jeg stor vægt på, at kommunernes sagsbehandlingskvalitet skal være bedst mulig. Derfor er der taget en række initiativer, der skal være med til at vejlede kommunerne på området.
Kommunalbestyrelsen skal behandle alle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Det er udtrykkeligt fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1.

Bestemmelsen skal efter forarbejderne på den ene side varetage hensynet til borgernes rimelige ønsker om at få hurtigt svar og på den anden side ses i sammenhæng med lokale prioriteringer af, hvordan de samlede lokale ressourcer bedst anvendes

Som du også tidligere er blevet oplyst, gælder der altså ikke generelle frister for kommunerens sagsbehandling. Da det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, er det imidlertid fastsat i forlængelse af den nævnte bestemmelse, at kom- munalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Det er overladt til kommunalbestyrelserne at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til den seneste ændring af bestemmelsen, at det forudsættes, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode muligheder for at gøre sig bekendt med fristerne.

Mange borgere søger i dag information om deres kommune på kommunens hjemmeside, og jeg mener på den baggrund, det kan være hensigtsmæssigt, at kommunerne offentliggør deres sagsbehandlingsfrister der, som det oftest er tilfældet. Derfor har jeg ikke aktuelle tanker om ændring af de gældende regler offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.

Min kalender tillader desværre ikke et møde, men jeg har noteret mig dit forslag om en ændring af reglerne så kommunale sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres på borger.dk.


Med venlig hilsen
Manu Sareen

Bemærk, hvordan embedsmænd redigerer et brev til ministeren, med uvedkommende bemærkninger, som på ingen måde indikerer at forfatteren har den mindste viden om problemstillingen og konsekvensen af dette svar, som ministeren må stå på mål for.

Jeg må finde kræfter til endnu et brev til ministeren, således at ministeriet begynder at forstå, hvad problemet er.

Triste hilsner

Peter :evil:

Webmaster 13-03-2014 18:22

Jamen det er jo netop et radikal svar....sådan er det jo....vi gør intet...

Man kan ihvertfald ikke se af det svar at Manu Sareen har fattet eller forstået hvad problemet er..

Håber du finder krafterne til at forklare Manu Sareen hvad problemet faktisk er..

phhmw 23-03-2014 11:27

Københavns kommune. Begraver 27 sager : "på det foreliggende grundlag"
 
http://www.avisen.dk/kommune-begrave...on_259818.aspx

Marts 2014

"Ventetiderne fik ombudsmanden til at gå ind i sagen, og kommunen beklagede igen, igen.

Nu viser Avisen.dk's aktindsigt i sagen, at hver tiende borger stadig ventede på en afgørelse 1. februar i år.

"Det er uanstændig. Sådan kan man ikke behandle folk," siger formanden for Danske handicaporganisationer, Stig Langvad
."

Dette vil naturligvis fortsætte, indtil Folketinget beslutter, at der skal være en konsekvens, når kommunernes ikke overholder gældende lov.

Konsekvensen kunne være den sammen, som når/hvis en borger ikke forstod lovgivningen og bliver beskyldt for socialt bedrageri.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 02-04-2014 12:13

Kalundborg kommune ref #483
 
Martin Damm, Venstre, er ny formand for KL samt borgmester i Kalundborg kommune.

http://kl.dk/menu/Martin-Damm-er-ny-...r-KL-id151638/

En magtfuld privat interesseorganisation, som på mange områder ved enhver lejlighed fortæller os borgere, hvordan kravende til os skal skærpes.

KL`s nye formand har desværre ikke orden i sin egen Kalundborg kommune, hvad sociale sagsbehandlingsfrister iht §3 stk.2 angår.

Endnu et tilfælde af den dobbeltmoral der findes inden for det kommunale system.

Kalundborg kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister:

http://www.kalundborg.dk/Om_kommunen...elenheden.aspx

Eksempel!

"Ventetid fra modtagelse til opstart af sag."

Bil SEL § 114.....4 – 9 mdr......14 dage.......Efter prioritering

Mail til Kalundborg kommunes borgmester.

Kære Martin Damm, V. borgmester i Kalundborg kommune samt nyvalgt formand for KL.

Først vil jeg ønske dig stort tillykke med valget, som formand for den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening.

Derefter vil jeg gøre dig opmærksom på at dine embedsmænd ikke overholder Retssikkerhedslovens §3 stk.2, som omhandler at kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 inden for alle områder, hvor der falder en afgørelse. Selv områder hvor sagsbehandlingsfristerne er meget korte. Til glæde for retssikkerheden for de svageste.

Lovgivningen vedtog Folketinget tilbage i juli 1998 og skærpet 2010.

Men desværre har mange af de 98 kommuner, medlemmer af KL, deres egen fortolkning af lovgivningen. Herunder din egen Kalundborg kommune.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Kalundborg kommunes sagsbehandlingsfrister er ulovlige, derhen at der mangler en del områder, hvor borgeren ikke har mulighed for, på forhånd, at kende sin frist til en afgørelse. Udover dette, er det ulovligt at oplyse en opstarts dag på hvornår kommunen påbegynder en egentlig sagsbehandling. Borgeren skal på forhånd kende sin sagsbehandlingsfrist, hvor der normalt falder en afgørelse.

Det er naturligvis besværligt for dine embedsmænd, men jeg må fastholde, at det Folketinget der vedtager lovgivningen her i landet. Hvilket du naturligvis er enig i.

Denne kamp for at få alle 98 kommuner til at overholde given lovgivning kan du sætte dig ind i her:
http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616
Hvor dokumentation findes om, hvordan lovgivningen samt lovskærpelsen, skal fortolkes.

Derfor er det mit håb, at Kalundborg kommune hurtigst mulig får bragt jeres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Ved samme lejlighed vil jeg spørge om det var muligt, om du, som formand for KL, kunne få samtlige 98 kommune til at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2? S.U.

Fordi, det både er tidskrævende for mig, at vedblive med at melde de mange kommuner til Statsforvaltningens Tilsyn, hvor jeg har vundet samtlige anmeldelser, samt bekosteligt for samfundet med alle disse Tilsynssager.

Jeg vil se frem til dit svar, som naturligvis vil blive offentliggjort på www.k10.dk

Skulle der være spørgsmål, som jeg kan være behjælpelig med, står jeg naturligvis til rådighed. Muligheden kunne også være at tale sammen med den tidligere formand for KL og dennes socialchef Ole Pass, som desværre også er meldt til Tilsynet. De er inde i hele problemstillingen. Jeg kan oplyse at flere medlemmer at KL`s politiske bestyrelse desværre også er meldt til Tilsynet, for ikke at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2

Jeg håber på, at du forstår, at vi borgere godt kan se den dobbeltmoral der findes, i mine påstande.

Med venlig hilsen

Peter ;)

CC.: offentliggørelse

phhmw 23-04-2014 21:39

Ankestyrelsen oplyser..... Kommunal ferielukning
 
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...ing-i-kommunen

Forlænges remonstrationsfristen som følge af ferielukning i kommunen?

Ankestyrelsens juridiske hotline har modtaget følgende spørgsmål:

I forbindelse med modtagelse af en klage har kommunen 4 uger til at remonstrere sagen. Mange kommuner har lukket fra den 20. december og frem til den 2. januar. Hvilken betydning har dette for fristen for remonstration?

Juridisk hotline svarede:

Vi har forstået dit spørgsmål således, at du spørger, om kommunen i den nævnte periode har længere tid til at foretage remonstration end ellers.

Det følger af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Du kan finde retssikkerhedsbekendtgørelsen på www.retsinformation.dk

Vi finder umiddelbart ikke, at der er hjemmel til, at forlænge denne frist på grund af kommunens forhold herunder på grund af lukning i julen
.

Et svar fra juridisk hotline er en vejledning, der gives til kommuner. Der er ikke tale om en afgørelse. Vejledningen sker med forbehold for, at Ankestyrelsen måske ikke kender hele oplysningsgrundlaget og måske heller ikke tidligere har forholdt sig til problemet i en Principafgørelse.

Alene det en kommune kan spørge om ovenstående viser at de ikke kender lovgivningen.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 23-04-2014 22:38

Svarfrister fra Rehabiliteringsteam.
 
Disse frister hører under Retssikkerhedslovens §3 stk 2.

Desværre findes der ikke mange kommuner, der heller ikke har vedtaget sagsbehandlingsfrister, for dette nye område.

Jeg har funden en enkelt.

Horsens kommune. Revisionsmeddelelse.

http://www.horsenskom.dk/~/media/ESD...sudvalget.ashx

Flot arbejde.

Hilsen Peter ;)

phhmw 25-04-2014 09:05

Kalundborg kommune, formand for KL, Kommunernes Landsforening.
 
Min første henvendelse til Kalundborg kommune, den 2 december 2013, som jeg aldrig har modtaget svar på:

"Kære Kalundborg kommune.

Jeg har besvær med at finde de offentliggjorte sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2, på vores hjemmeside.

Har jeg mulighed for at få oplyst, hvor disse sagsbehandlingsfrister er offentliggjort?

Med venlig hilsen

Peter Hansen"

Den 2 april 2014 skriver jeg til borgmesteren ref #505 og har ikke modtaget nogen form for reaktion, derfor nedestående.

Fornemmer, at borgerne i Kalundborg kommune ikke er særlige velkommen, når de henvender sig til kommunen. Mange flotte ord med 10 dages svarfrist og fine Ide-tilbud. Men så må vi tage sagen inden om Tilsynet, så samfundet kan bruge nogle kostbare juristlønninger og komme med en forudsigelig afgørelse om 1 år eller mere. Var vi ikke i krise?

Kære Kalundborg kommune.

CC.: Ole Pass, Rødover kommune, Formand for danske socialchefer samt formand for KL, Kommunernes Landsforening, en privat interesseorganisation.

For god ordens skyld, kan jeg oplyse, at samtlige svar desangående, vil blive offentliggjort.

Jeg har skrevet følgende til kommunens ide side, som der bliver lovet tages seriøst, med kopi til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen, da det er dennes ansvar at Retssikkerhedslovens §3 stk.2 bliver efterlevet.

Udover dette har jeg tidligere skrevet til borgmesteren, dog uden succes da jeg endnu ikke har modtaget et svar. Retssikkerhedsloven blev vedtaget af Folketinget tilbage i 1998 og skærpet 2010. Så må tiden være inde til, at denne vigtige lov efterleves og fastsættes af kommunalpolitikerne og ikke embedsmænd/kvinder.

"Kalundborg kommune overholder ikke Retssikkerhedslovens §3 stk 2 og har, dels manglende sagsbehandlingsfrister og ikke specifikke oplyste frister offentliggjort.
Det har en konsekvens for den svages retssikkerhed, som derved ikke på forhånd kan se sin sagsbehandlingsfrist på forhånd.
Der er kommet ny lovgivning, med Rehabiliteringsteam,som også skal oplyses sagsbehandlingsfrister.

Jeg står til rådighed, hvis der skulle være behov for det.

Med venlig hilsen

Peter Hansen
"

Bilag.

Kalundborg kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Eksempel ud af mange ulovlige. Bemærk teksten:

"Ventetid fra modtagelse til opstart af sag."

http://www.kalundborg.dk/Om_kommunen...elenheden.aspx

Eksempel på hvordan det skal se ud.

http://www.horsenskom.dk/~/media/ESD...sudvalget.ashx

http://www.horsenskom.dk/~/media/Pub..._2014_pdf.ashx

Med venlig hilsen

Peter ;)

CC.: offentliggørelse her http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616 samtlige kommunalbestyrelses medlemmer


"Tak for din e-mail

Indlæg som er sendt til idé-postkassen, vil blive læst af borgmester Martin Damm, samt en administrativ medarbejder.

Ideerne vil blive taget med i det videre arbejde og planlægning i Kalundborg Kommune. Borgmesteren har ikke mulighed for at svare alle henvendelser personligt, men du kan forvente at din mail vil blive læst, og blive taget seriøst.

Med venlig hilsen

Martin Damm
Borgmester"


25-04-2014 07:04
Navn Peter Hansen

Min gode ide

Kalundborg kommune overholder ikke Retssikkerhedslovens §3 srk 2 og har, dels manglende sagsbehandlingsfrister og ikke specifikke oplyste frister offentliggjort.
Det har en konsekvens for den svages retssikkerhed, som derved ikke på forhånd kan se sin sagsbehandlingsfrist på forhånd.
Der er kommet ny lovgivning, med Rehabiliteringsteam som også skal oplyses sagsbehandlingsfrister.

Jeg står til rådighed, hvis der skulle være behov for det.

Med venlig hilsen

Peter Hansen


"Tak for din henvendelse til Kalundborg Kommune.

Såfremt din henvendelse kræver svar vil du inden 10 dage modtage endeligt svar eller oplysning om sagens videre behandling.

Med venlig hilsen

Kalundborg Kommune
"

phhmw 04-08-2014 13:25

Retssikkerheden er død. * 1998 * 2014
 
http://www.information.dk/505301

"Som en konsekvens af et enormt arbejdspres har socialrådgivere i Aarhus Kommune i næsten tusind tilfælde systematisk overskredet lovpligtige frister for at hjælpe socialt udsatte unge. En meget alvorlig sag, vurderer juridisk ekspert".

"Efter flere år med et stadigt stigende arbejdspres slår socialrådgiverne i Aarhus Kommunes beskæftigelsesindsats for de unge ledige alarm. Et stressfuldt arbejdsklima og en enorm mængde sager betyder ifølge socialrådgiverne, at kommunen i flere år systematisk har overskredet lovpligtige frister for møder med nogle af samfundet mest udsatte unge.
"

Hilsen Peter :evil:

phhmw 04-08-2014 18:10

Pressede socialrådgivere svigter udsatte unge
 
Kære John Klausen.
Lektor

http://personprofil.aau.dk/profil/123863

http://vbn.aau.dk/da/persons/pp_cb1c...lications.html

Juridisk Institut
Niels Jernes Vej 8
Bygning: A, Lokale: 204
9220 Aalborg Ø, DK

CC.: offentliggørelse i nedestående link på www.k10.dk

I forbindelse med en artikel http://www.information.dk/505301#comment-899110 i Information er du bla citeret for følgende:

Hvis kommunen ikke har grebet ind over for overskridelser af frister for lovpligtige samtaler, er det kritisabelt, vurderer lektor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet John Klausen:

»Det er ganske alvorligt. Det falder klart tilbage på den administrative og politiske ledelse, hvis de er vidende om, at kommunen generelt tilsidesætter lovgivningen og efterfølgende undlader at iværksætte nogle indsatser, der sætter tingene på plads. Hvis der ikke bliver rettet op på det her, så bliver det i sidste ende en opgave for Statsforvaltningen at gribe ind,« siger John Klausen.

Her nævner du Statsforvaltningen`s Tilsyn som fører tilsyn med om kommunerne overholder dansk lovgivning.

I forbindelse med min egen situation som handicappet og mødet med en scleroseramt kvinde, der måtte afvente afgørelsen på gen-ansøgning på sin nødvendige invalidebil, som det tog kommunen 2 år 7 måneder at afgøre, begyndte jeg at sætte mig ind i de sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Det har ikke været kedeligt!

Jeg har skrevet en dagbog med dokumentation over de sidste 10 år, som viser hvor lidt viden omgivelserne har om, hvor svag en borger står over for private fortolkninger af lovgivningen samt embedsmænd/kvinders modvilje imod denne vigtige lov.

Selv Tilsynet er begyndt at udsende lovstridige afgørelser på området. Tilsynet har aldrig brugt deres sanktionsmulighed i sociale sager. Så en henvendelse til Statsforvaltningen`s Tilsyn vil ikke bringe en løsning nærmere.

Jeg håber du vil give dig tid til at scanne denne, min dagbog igennem, hvor al faktuel dokumentation også forefindes, samt udtalelser fra 6 tidligere ministre for området.

Men du kunne jo selv forsøge, at lege handicappet en kort stund. Find din personlige kommunes offentliggjorte sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2. og vælg hvad du kunne tænke dig at undersøge af sagsbehandlingstider for en given sag, som du jo skal kende FØR du henvender dig til kommunen. Det kaldes retssikkerhed. Ref artiklen for de unge svigtede mennesker.

"Statusrapport over svarfrister"

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

Med venlig hilsen

Peter ;)

Kio 17-11-2014 12:18

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 311098)
Kære John Klausen.
Lektor

I forbindelse med en artikel http://www.information.dk/505301#comment-899110 i Information er du bla citeret for følgende:

"Statusrapport over svarfrister"

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

Med venlig hilsen

Peter ;)



Hej Peter.

Fik du et svar fra John Klausen ?

Mvh Kim

phhmw 17-11-2014 14:37

Nej, ...
 
Kære Kio

.... men grundet arbejdsbelastning samt af taktiske grunde, har jeg ladet tråden ligge, da ministeren har svaret mig, at han ikke ønsker at kommunerne skal offentliggøre deres sociale sagsbehandlingsrister på www.borger.dk

Hvilket ellers ville løse problemet med, at embedsfolk, bevidst ikke ønsker at følge Folketingets love, her Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 med skærpelse L117 og Vejledning nr 73 af 03-10-2006.

En gratis og klog samt særdeles fornuftig løsning, som man naturligvis ikke er interesseret i. Magten skal fastholdes hos kommunernes embedsfolk.


Når tiden og overskud kommer igen, har jeg muligvis endnu en forslag på en løsning. Vi får se. Muligvis kræver den hjælp af adskillige medlemmer af k10.

Bedste hilsner

Peter ;)

phhmw 17-11-2014 17:45

Kan ham Peter ikke snart holde sin kæft...
 
...med alle sine påstande om, at de kommunale embedsmænd snyder og bedrager.

Man bliver sgu da træt af at høre de samme påstande år efter år.

Er Peter`s påstande korrekte eller er han fuld af løgn?


ANNO 2014

Spørgsmål, da en bruger på k10, ønskede hjælp.

13.oktober 2014

Til Albertslund kommune.

Jeg har forsøgt, forgæves, at finde de af kommunalbestyrelsen vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Pt søger jeg sagsbehandlingsfrist for ansøgning af vedligeholdstræning iht Servicelovens § 102 samt ansøgning til invalidebil iht § 114.

Kan jeg modtage hjælp til at findes disse, for mig, vigtige sagsbehandlingsfrister.

Med venlig hilsen

Peter

Svar fra kommunens nye afdelingschef.

24.okt 2014 med CC til hele banden af medarbejdere

Kære Peter Hansen

Tak for din mail.

Du ramte lige ned i et ømt punkt, - vi har ikke en let tilgængelig beskrivelse af sagsbehandlingsfrister på vores hjemmeside. Mange af dem er gemt lidt væk i kvalitetsstandarder og lignende.

På baggrund af din henvendelse, vil vi snarest muligt få fristerne lagt let tilgængeligt på kommunens hjemmeside.


Nedenfor ser du svar på dine konkrete spørgsmål:

1. Angående ventetid for vedligeholdelsestræning:

Inden for 10 hverdage efter borgerens henvendelse herom, vil der ligge en afgørelse om berettigelse til vedligeholdelsestræning.

(Korrekt lovligt svar, hvis det er politikerne, der har fastsat fristen)

Indenfor 3 hverdage (oftest 1.dag) derefter kontaktes borgeren for en aftale om en startdato senest 14 dage senere.

2. ang. invalidebiler:

Borgeren får en reaktion på sin henvendelse indenfor 14 dage. Selve behandlingen af bilsager kan variere fra 3 måneder til godt et år.


(Her ser vi dokumentationen på at Peter har ret, afdelingschefen blotter sin egen frække bevidste ulovlighed fordi "fra 3 måneder til godt et år" Guder må vide hvor afdelingschefen har de frister fra? Som er ulovlige og helt privat fremstillet til lejligheden)

Med venlig hilsen

Afdelingschefen XXXXX (som jeg tidligere har overdraget denne tråd, således at hun kunne sætte sig ind i lovgivningen)

For at fuldende denne lille historie, een ud af 98, så kan jeg oplyse, at netop den afdelingschef har jeg personligt hold møde med, sammen med borgmesteren. I en anden kommune hvor afdelingschefen var øverste socialchef

Her oplevede jeg en embedskvinde, som direkte sad og forklarede borgmesteren og mig sine helt private holdninger og fortolkninger af lovgivningen.

Den kommune, som hun forlod, som øverste socialchef, havde ikke og har ikke i skrivende stund opfyldt lovgivningen om sagsbehandlingsfrister.

Når denne, nu afdelingschef forlader sin nuværende kommune, så fortsætter hun i en ny kommune, hvor sociale sagsbehandlingsfrister naturligvis heller ikke kommer til at virke eller opfylde lovgivningen, som Folketinget har vedtaget.

Da Tilsynet ikke gør brug af sin sanktionsret kan en sådan embedskvinde fortsætte i al evighed, til skade for retssikkerheden.

Vrede hilsner

Peter :evil: som muligvis ikke er fuld af løgn?

Webmaster 17-11-2014 20:22

Man kan jo undre sig over hvorfor man har lavet den lovgivning....og hvorfor man har tilsynet med kommunerne...

Lovgivningen bliver ikke overholdt...

Tilsynet gør intet ved det...

Det giver selvfølgelig et billed af at der er styr på tingene....lige som det at man har en ankestyrelse....men kan det virkelig være alt?

Webmaster 30-03-2015 20:10

Folketingets ombudsmand har været lidt efter Københavns kommune

De overholder til stadighed ikke de frister de selv laver og sætter op

Citat:

Myndigheder bør overholde og revidere frister for sagsbehandling
30. marts 2015
Venter man på svar fra kommunen i en socialretlig sag, har man ikke kun krav på så hurtig sagsbehandling som muligt, men også på at vide, hvor lang tid man skal regne med at vente.

Disse grundlæggende regler har ombudsmanden netop understreget over for Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det sker i forbindelse med, at han har undersøgt og kritiseret kommunen for manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist i sager om dækning af udgifter til tandbehandling mv. Ombudsmanden kritiserer også, at kommunen ikke har revideret fristen.

”På det socialretlige område skal kommunerne offentliggøre, hvor lang tid de forventer, at det tager at behandle sagerne. Det har man som borger krav på at vide. Og disse frister skal være realistiske. Viser det sig, at en kommune over en vis periode ikke har kunnet overholde fristerne, heller ikke efter ændring af arbejdsgange mv., er kommunen naturligvis forpligtet til at revidere dem”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Kommunen overholdt ikke egne frister

På baggrund af en konkret klage rejste ombudsmanden på eget initiativ en undersøgelse af Københavns Kommunes overholdelse af sagsbehandlingsfrister i sager om hjælp til tandbehandling og tandpleje mv. Undersøgelsen har bl.a. afdækket, at kommunen gennem længere tid ikke har kunnet overholde de frister, som kommunen efter retssikkerhedsloven har fastsat for disse sager. F.eks. var fristen på seks uger kun overholdt i 30 pct. af de sager om tandbehandling, der var modtaget i november 2014.

Ombudsmanden kritiserer, at overholdelse af navnlig fristen for sager om tandbehandling ikke er forbedret i perioden fra juni 2014 og frem til november 2014, heller ikke efter at Socialforvaltningen i august 2014 iværksatte forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Ombudsmanden har bl.a. henvist til, at der gælder et særligt princip om hurtighed, når kommunerne behandler sociale sager.

Ombudsmanden har også kritiseret, at Socialforvaltningen først den 17. december 2014 – efter at han havde rejst sagen – har fremsat forslag til justering af fristen for behandling af sager om tandbehandling.
Læs mere her http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...idere_frister/

Eller se Ombudsmandens udtalelse her http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...r/2015-10/pdf/

phhmw 30-03-2015 20:29

Obligatoriske sagsbehandlingstider på det sociale område på kommunernes hjemmesider.
 
Karina Adsbøl, DF har fremsat følgende B-forslag B-128 bla.efter samtaler med mig, som repræsentant for k10.

Det skal Karina have tak for.

http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/DFKAAD.aspx

B 128 Forslag til folketingsbeslutning om obligatoriske oplysninger om sagsbehandlingstider på det sociale område på kommunernes hjemmesider.

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141...om_fremsat.pdf

Forslag til folketingsbeslutning om obligatoriske oplysninger om sagsbehandlingstider på det sociale område på kommunernes hjemmesider.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2015 at sikre, at det bliver obligatorisk for kommunerne at oplyse om sagsbehandlingstiderne på det sociale område på deres hjemmesider.

Bemærkninger til forslaget

I dag er der ikke krav om, at fristerne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Nogle kommuner anvender hjemmesiden til at offetliggøre fristerne, men ikke alle gør det, idet kommunerne også kan vælge andre metoder til at informere borgerne om sagsbehandlingsfristerne.

Det vigtige i den sammenhæng er, at borgerne kan orientere sig om kommunens serviceniveau på området, og hvor lang tid de kan forvente i forhold til sagsbehandlingsfristerne på det sociale område.


Hilsen Peter ;)

Webmaster 30-03-2015 21:47

Ja vi får desværre nok aldrig samlet de frister et sted...feks borger.dk...

Men det er da et skridt i den rigtige retning hvis de SKAL have dem på deres egen hjemmeside...

Næste problem bliver så at folk sikkert ikke vil kunne finde dem på siderne...eftersom der er mange steder de vil kunne gemme dem eller som nu konstant skifte siden ud så man ikke vil kunne bruge et fast link til fristerne..

De er bare ikke interesseret i at offentliggøre deres frister...sikkert fordi de ved at de ikke overholder dem..

phhmw 31-03-2015 12:16

Mail til Folketinget`s Ombudsmand
 
Til Folketingets Ombudsmand

CC.: Formand for KL, Kommunernes Landsforening, Karina Adsbøl, DF MF, Karina Lorentzen Dehardt, SF MF, Ulla Kusk, DUKH og andre interessenter samt offentliggørelse.

VEDR.: Kommunernes manglende evne og lyst til at implementere Retssikkerhedslovens §3 stk.2 samt Tilsynet`s manglende brug af sanktioner.


Den 1.juli 1998 vedtog Folketinget bla Retssikkerhedslovens §3 stk.2

2009 vedtog Folketinget, på min foranledning, en skærpelse L117 af samme, med retsvirkning pr. 2010: http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

L117 præciserede, at sociale sagsbehandlingsfrister skal vedtages og offentliggøres af kommunalpolitikerne og ikke embedsmænd/kvinder, alt efter hvor travlt disse har eller hvilket humør disse er i, den pågældende dag.

De sidste 11 år har jeg personligt anmeldt ca 38 forskellige kommuner til Tilsynet og fået medhold i samtlige anmeldelser.

Erfaringerne siger, at når en kommune tvinges til at overholde §3 stk.2 retter kommunerne ind i en kort periode, hvorefter embedsmænd igen forsøger at tilrette frister og teksten i de offentliggjorte frister på en sådan måde at borgeren påny bliver stillet over for manglende retssikkerhed.

Den nuværende minister for området ønsker ikke, som foreslået af undertegnede, at samtlige kommuner skal offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister på www.borger.dk

2015 er der fremsendt et beslutningsforslag B-128 af Karina Adsbøl, DF, omhandlende at kommunernes skal offentliggøre deres politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister på kommunernes hjemmeside: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141...om_fremsat.pdf

27.marts 2015 udtaler Ombudsmanden følgende: http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...r/2015-10/pdf/ samt http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...idere_frister/

Med kopi bla til den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening: "Til orientering har jeg endvidere sendt en kopi til
Kommunernes Landsforening
."

Hertil kan jeg oplyse, at netop formanden for KL er meldt til Tilsynet pga manglende og direkte ulovlige oplyste sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 i sin kommune, hvor denne foruden er formand for KL også er borgmester. Borgmesteren/formanden er adskillige gange blevet gjort opmærksom på disse ulovligheder dog uden lyst til at rette op på disse. Både formanden for KL og borgmesteren i samme person ønsker ikke at rette op på ulovlighederne.

Nøjagtig samme procedure, som den tidligere formand for KL også borgmester i egen kommune, som havde ulovlige sagsbehandlingsfrister, bekræftet af formanden for samtlige socialchefer i Danmark.

Ombudsmanden udtaler og påstår bla: "Der er ikke særlige sanktionsregler knyttet til § 3. Det er oplagt, at hvis en kommune eller en amtskommune ikke fastsætter en frist, vil dette være i strid med loven."

Denne påstand er ikke korrekt!

Tilsynet oplyser:

"I helt særlige tilfælde kan vi anvende sanktioner over for kommunerne eller regionerne, men der sker meget sjældent." http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=5796

Politikere/ministeren oplyser til vælgerne:

"Hvis din kommune ikke fastsætter disse overordnede frister, der er krav om i loven, kan du rette henvendelse til de kommunale tilsynsmyndigheder. Tilsynet kan herefter sætte ind med forskellige sanktioner, hvis de finder, at kommunen ikke har overholdt loven.

Med venlig hilsen

Eva Kjer Hansen (socialminister 2005)
"

Den nuværende minister udtaler:

"Mange borgere søger i dag information om deres kommune på kommunens hjemmeside, og jeg mener på den baggrund, det kan være hensigtsmæssigt, at kommunerne offentliggør deres sagsbehandlingsfrister der, som det oftest er tilfældet. Derfor har jeg ikke aktuelle tanker om ændring af de gældende regler offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.

Min kalender tillader desværre ikke et møde, men jeg har noteret mig dit forslag om en ændring af reglerne så kommunale sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres på borger.dk.

Med venlig hilsen

Manu Sareen
"


Denne forskellige rettede opfattelse og fortolkning er netop den svage borgers dilemma, med total manglende retssikkerhed.

Problemet er, at de kommunal embedsmænd/kvinder i det daglige har besluttet at vægte Retssikkerhedslovens §3 stk.2 meget lavt.

Embedsmænd/kvinder udmelder ofte selv deres personlige sagsbehandlingsfrister til borgerne. Alt efter hvor travlt de har eller hvilket humør de er i. Hele tiden og konstant er det en kamp for den svage, dels at få oplyst sin sagsbehandlingsfrist, dels af få fristen til en afgørelse overholdt.

Her findes naturligvis dokumentation for disse mine påstande.

Derfor vil vi også i fremtiden se sagsbehandlingstider på 1 - 2 - 3 år på eksempelvis gen-ansøgning af invalidebil iht Servicelovens §114 til scleroseramte, uden gangfunktion.

Dette til trods for, at Folketinget har tilladt brug af "Tro- og love"-erklæringer foranlediget af tidligere minister Benedikte Kiær:

http://www.ft.dk/samling/20121/almde...04/1234199.pdf

De 98 kommuner er bemærkelsesværdig kreative, nåd de bevidst skal omgå lovgivningen. Dokumentation for denne kreativitet dokumenteres her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

Et lille eksempel:

"Ventetid fra modtagelse til opstart af sag: 0 - 6 måneder.

Sagsbehandlingsfrist (forudsat at alle nødvendige oplysninger er til stede for at kunne træffe en afgørelse)
"

Små ændringer i den offentliggjorte tekst, som sætter §3 stk.2 ud af spillet. Lovgivningen siger tydeligt, at inden for den offentliggjorte frist skal der normalt være truffet en afgørelse.

Med venlig hilsen

Peter ;)

phhmw 07-04-2015 10:55

Ankestyrelsen og KL-krokodilletåre
 
Kære Brian Siggaard, Chefkonsulent KL.

CC.: offentliggørelse, A4, Tilsynet, formanden for KL samt andre interessenter.

VEDR.: Ankestyrelses lange sagsbehandlingstider http://www.ugebreveta4.dk/syge-og-le...NDQ4&aid=20036

Jeg hæfter mig ved dit navn i artiklen om lange ventetider, i dette tilfælde ved Ankestyrelsen. Derfor denne mail.

Gennem 11 år har jeg beskæftiget mig med disse lange ventetider, som du selv nævner er skadelige i enhver henseende.

Der findes forskellige frister, også kaldet sociale sagsbehandlingsfrister, iht. Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Der findes lovbundne frister.

Der findes servicefrister.

Ankestyrelsen har servicefrister, hvor embedsmænd selv kan fastsætte disse, alt efter hvor travlt der er i afdelingen. Disse frister kan udsættes.

Så findes der lovbundne sagsbehandlingsfrister, hvor Folketinget fastsætter disse. Eksempelvis 10 kalenderdage på ansøgning om aktindsigt.

Så findes der sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2, som blev vedtaget af Folketinget tilbage i 1998 og skærpet i 2009, iøvrigt på min foranledning. L117 http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

Hvor det blev præciseret, at disse vigtige sagsbehandlingsfrister, skal vedtaget af flertallet i de 98 kommunernes kommunalbestyrelser og efterfølgende offentliggøres. En kommunes serviceniveau.

Embedsfolk, socialrådgivere etc skal komme til en afgørelse inden den offentliggjorte politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist.

Undtagelsesvis kan embedsfolk, socialrådgiveren udsætte en afgørelse, imod at borgeren skriftligt modtager en ny sagsbehandlingsfrist, hvis der undtagelsesvis mangler oplysninger til sagen.

Men så møder vi den dobbelt moralske verden, hvor kommunerne misbruger disse sagsbehandlingsfrister, altid til kommunens fordel.

Her ser vi kommuner der misbruger ankesystemet og giver afslag i en given sag, for at forhale sagen. Ankestyrelsen har jo lange service sagsbehandlingstider. Så går tiden jo med det og en økonomisk udsættelse til næste budgetår er jo til embedsmænds fordel.

Ulovligt og forkasteligt.

Når så også den nuværende formanden for den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening deltager i disse ulovligheder, så kan man vel godt kalde dine tåre for krokodilletåre, helt uden betydning for borgerne?


Din nuværende øverste politiske chef er netop meldt til Statsforvaltningernes Tilsyn, nøjagtig som din tidligere politiske chef, fordi at den kommune som formanden er borgmester i, offentliggøre ulovlige sagsbehandlingsfrister. Helt bevidst og uden lyst til at rette op på ulovlighederne.

Dokumentation: https://www.kalundborg.dk/Om_kommune...arfrister.aspx

Du kunne afprøve din egen personlige kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, så får du syn for sagen. Prøv at finde din sagsbehandlingstid for GEN-ansøgning til invalidebil iht Servicelovens § 114.

På den måde har embedsfolk delvis overtaget magten fra politikerne ved at tage deres personlige mening med på arbejde og selv fastsætter hvilken sagsbehandlingstid en svag borger skal have. Helt i strid med hvad Folketinget ønsker.

Skulle du have lyst til at følge disse ulovligheder fremover, finder du alt dokumentation her:
http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Her vil du også finde Tilsynets afgørelse over din politiske chef`s ulovligheder. Tilsynet har også servicefrister, så der kan gå lidt tid med afgørelsen. Helt op til 1 år eller mere.

Tilsynet har sanktionsmuligheder, men bruger dem ikke i sociale sager. Her finder vi muligvis årsagen til bevidste ulovligheder.

Nøjagtig, som den scleroseramte kvinde, uden gangfunktion, der GEN-ansøgte om udskiftning af sin 11 år gamle invalidebil, der måtte vente 2 år 7 måneder bare på en afgørelse. Dertil skal tillægges indkøb, indretning og syn = 3 år tog det.

Gode folketingspolitikere forsøger også at løse problemet med den manglende retssikkerhed:
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141...om_fremsat.pdf

Med ønsket om et fortsat god dag.

Med venlig hilsen

Peter ;)

phhmw 07-04-2015 14:28

Tilsynet afviser min anmodning om ulovligheder i Kalundborg kommune
 
Hvor de sociale sagsbehandlingsfrister er ulovlige.

Kalundborg kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister:
https://www.kalundborg.dk/Om_kommune...arfrister.aspx

Statsforvaltningen skriver til mig:

"Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område.

Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af"


Dette til trods for, at embedsmændene har fået leveret følgende, fra Kalundborg kommunes hjemmeside:

"Ventetid fra modtagelse til opstart af sag: 0 - 6 måneder."

Således beskytter man KL, Kommunernes Landsforening`s formand Martin Damm, V borgmester i Kalundborg kommune og deres helt tydelige ulovlige sociale sagsbehandlingsfrister.

Så er der kun Folketingets Ombudsmand og politikerne tilbage.

Hvilken uvidenhed fra juristerne i Tilsynet. Eller??????

Hilsen Peter :evil:

PS jeg har forgæves forsøgt at ringe til pågældende jurist i Statsforvaltningen, uden succes, da der er 35 minutters ventetid og en beklagelse over at de kun er 35 medarbejdere til over 1000 henvendelser i døgnet. Godt man ikke arbejder i Tilsynet.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:15.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension