Lyder godt med opbakning fra sagsbehandler.

Husk nu, at du får sendt en mail med kort ref af det sagt og aftalte.

Herudover sikre du, at i er enige, og at du ikke har misforstået noget.

Bare for at sikre din egen situation. Desværre kan man jo ikke altid regne med det sagte.

VH POpiae

Hvis du har svært ved at sige fra overfor arb., kan du så ikke få SB på banen? Så han evt. går ind og "dikterer", hvad du må/kan/skal i forhold til arb.tider osv.?

Håber du får en god dag. :kram:

Lyder som en fornuftig sagsbehandler.:)

Jeg vil sige næsten som Gizmo, kan du ikke få sagsbehandler eller jobkonsulent på banen, evt. med til mødet med lederen?

Det kan godt være det er naivt, og det kan jo risikere at bide mig i måsen senere - men jeg stoler på min sagsbehandler på det punkt, han har altid holdt ord :)

Jeg ved ikke helt om jeg foretrækker at tage snakken selv med lederen - eller om sagsbehandleren skulle .. der er fordele og ulemper ved begge dele jo .. det vil da klart være at foretrække, hvis der bare blev udstukket "sådan og sådan skal det være" fra SB, men det går vist ikke

Jeg forsøgte at få snakken med børnehaven igår, bad om en snak, når den pæd jeg "står til ansvar" overfor lige havde tid - og lige pludselig var hun så gået hjem .. ehm fedt.
Havde sgu krævet en del mod, i det hele taget at spørge om en samtale (for det forpligter jo ligesom)
.. og vi stod så to, som ikke er i normeringen, alene på en stue med 19 børn, i tre timer igår .. kæft det er dårlig stil. I sådan en situation, kan jeg ikke få mig selv til at gå, fordi så står den anden med "l orten" .. jeg hader at jeg bliver sat i sådan en situation, når jeg er så pligtopfyldende

Idag kunne jeg så godt mærke at mit overskud var nede og vende - men fik slæbt mig afsted - skulle have 5 timer idag (havde jeg også igår) - overskudet til ungerne osv var bare lavt, men ´så dum´ som jeg er, klør jeg jo bare på, undertrykker osv.

Senere endte jeg så på legepladsen i 1½ time!! uden at blive afløst, og som en i normeringen, pædagogerne frøs åbenbart om røven, for ud, kom de fandme ikke - og mit overskud og grådlabilitet tog bare til .. nå, men enden på det hele var, at da jeg kom ind, tog jeg mod til mig (og kan godt love jer, at det krævede mod), og sagde at jeg gik hjem før tid (1½ time før tid) imens jeg hylede .. damn.
Mit overskud er til rotterne her til aften, og så er jeg lidt ambivilant med det, at jeg gik hjem før tid - jeg ved godt det er det bedste for mig selv, men jeg har det svært med det

.. og så er jeg generelt bare skide sur over at jeg i den grad "udnyttes" til at indgå i normeringen gang på gang

hej


du må aldrig være alene med børnene ude på legepladsen, eller andre steder i tilfælde af der skulle ske noget med et eller flere af børnene.

du må have fat i enten sagsbehandler eller lederen . ( tror sku godt hun er klar over reglerne, ellers må hun saft susmer sætte sig ind i disse ).

ellers må lave konsekvens, hvergang du bliver sendt ud alene, siger du hvem er derude, hvis der ingen er venter du på der er en der går derud, før du gør det.:rolleyes:

men sikken et personale, jeg ville personligt være flov/pinlig over den behandling der gives til dig.

DETTE ER SIMPELHEN UDNYTTELSES AF BILLIG ARBEJDSKRAFT og ikke en arbejdsprøvning i mine øje desværre.

Ved det - jeg har ikke noget problem med at stå med ansvaret osv - men i og med at jeg er i arb prøvning, så kniber det med min forståelse

problemet er, at selv om jeg står på legepladsen, sammen med 1-2 andre, så er jeg stadig med normeringsmæssigt - havde jeg ikke været der, skulle der en mere ud, for at der er nok til at ´dække´ ungerne.. men den slags eksempler er der mange af dernede.

Må se om jeg ikke kan få "opdraget" lidt på dem, ved at få mine skånebehov igennem

Super flot.:D

Det er en begyndelse, du skal øve dig i at sige fra inden det bliver så slemt at du græder.
Som jeg læser dit indlæg burde du have "vendt i døren" eller gået efter en times tid.

Den børnehave min datter gik i brugte også kun, at sende en enkelt personale på legepladsen om vinteren, og selvfølgelig den sidstankomne pædagogmedhjælper.:mad:
Tit havde jeg lyst til at spørge hvor alt det personale var henne, som plejede at være på legepladsen om sommeren.:confused: :rolleyes:

Hej WTD,

Super flot at du gik, men som Vovse siger, gør det noget før, dette er dog en start.

Der er ingen andre end dig selv dernede der umiddelbart vil kunne forstå hvorfor du går, men du er nødt til at skære ned og få de afløsninger og pauser der er brug for.

Det er nu du skal bygge dit eget skema og få det godt igen.

Held og lykke og god arbejdslyst. ;)

Kh. EE

ER det mere acceptabelt/brugbart på papiret til en arbejdsprøvning, at man dukker op, og går med det samme igen eller dukker op, er meget kort, og går igen ... end det er at ringe og sige man ikke kommer? .. og hvorfor er det egentlig det? hmm

Der skal ikke herske tvivl om at det er det sidste jeg magter pt. de to andre muligheder, er et større nederlag for mig, end det at at ringe sig "syg".

Jeg ved ikke om det er det, at med mine psykiske problematikker, er det at skulle ud af døren, gøre sig klar, og ned og forholde sig til andre mennesker(uanset hvor kort det er), nogle dage en kæmpe opgave i sig selv, når jeg i forvejen er presset .. det kan være svært nok at skulle ringe derned

(faktisk noget jeg overvejer at skrive og spørge min sagsbehandler om)

Nå, men lige lidt tanker :)
Men jeg satser på at få snakket lidt med dem dernede idag, men er vist sådan en dag, hvor jeg bliver nød til at gå før tid, for hold da op, hvor er jeg tudevorn idag..

Jeg fik helt fra start at vide, at det faktisk er bedre at møde op og så gå hjem igen, om det så er 10 min. efter, end det er at melde sig syg. For så kan de se, at du trods alt prøver, men at du har det dårligt.

Ellers kan du risikere, at de enten forlænger arb.prøvningen eller laver en helt ny.
Så mød så vidt muligt op, men gå hjem igen når/hvis du ikke magter til det. Også selvom det allerede er efter 5-10 min. Men så har du vist velvilje.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er møgsvært bare det at komme ud af døren, og det at skulle være "på". Det er/var også et af mine kæmpe problemer. Og jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg meget hellere bare ville begrave mig hjemme, men hvor jeg fik kæmpet mig ud alligevel.

At jeg så pga. den arb.prøvning måtte fast på oxabenz (vanedannende beroligende), det er en anden ting. Men jeg kunne slet ikke fungere uden, og det kan jeg stadig ikke. Jeg er nødt til at tage dem, når jeg skal ud af døren - og det skal jeg jo hver dag, når sønnike skal afleveres/hentes i børnehave.

En af mine diagnoser hedder social angst, og pga. det (+ bla. svær personlighedsforstyrrelse) fik jeg min ftp.

Kæmpe :kram: til dig. :)